Børnenes Billedbibel

Man kan undre sig over, hvorfor der hele tiden udgives forskellige udgaver af børnebibler. Mange af dem, der udgives, er oversættelser fra Guds eget land, USA, og der må virkelig være kommercielle interesser involveret, siden der udgives så meget. Og lad mig sige det lidt groft: Det er bestemt ikke lige godt alt sammen; ej heller denne udgave, der er fyldt med mange naivistiske farvebilleder og meget lidt tekst. Det er alt det gammelkendte: skabelsen, patriarkhistorierne: Abraham, Isak og Jakob, Josef, Moses og Kong David. Men kærlighedsdigtene fra Højsangen er helt bortcensurerede. Og fortællingerne i Det nye Testamente indledes med julefortællingen uden forhistorien om Mariæ Bebudelse. Derefter er Jesu liv fortalt i de kendte lignelser, og passionshistorien er stort set uden blod og lidelse. Vi har dog en genopstandelse, lidt om Peter og om Paulus rejser, men meget lidt om budskabet.

Hvem er målgruppen? Tja, det må vel primært være min egen generation af forældre, der higer efter at blive tilknyttet en tradition og en kulturhistorie. Og her skal der vel stå en pæn udgave af børnebibelen ved siden af den 100 år gamle sangbog »De små synger«, H.C. Andersens og Brødrene Grimms eventyr? I så fald får forældrene en ufarlig bog uden sex, vold, blod eller mord. Men skulle jeg selv vælge en børnebibel til egne eller skolens børn, ville jeg vælge en Johannes Møllehave-, Ingrid Schrøder-Hansen- eller Anna Sofie Seidelin-udgave, der aldrig undlader at sætte den nutidige læser ind i bibelens historiske tid, politiske situation og de dogmatiske begreber. Så denne udgave står for mig at se meget tam. Og jeg må spørge: Er kvalmegrænsen nået?