Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Børnene op af lommerne

Dannelse er et fælles projekt, som markedsøkonomien modarbejder, mener far og søn Schultz Jørgensen

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
13. august 1998, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pengene har det bedst i borgernes egne lommer, hed det engang. Nu har den samme ideologi bredt sig til at gælde alt muligt andet. Borgerne skal selv vælge sygehus, skole, børnepasning.

Folkeskolen nr. 33 1998

- Men børnene har det ikke bedst i borgernes egne lommer, sagde den nyudnævnte chefredaktør på dagbladet Aktuelt, cand.scient.pol. Kresten Schultz Jørgensen, da han sammen med sin far, formand for Børnerådet, professor dr.phil. Per Schultz Jørgensen, talte påårets Sorø-møde.

- Forældrerollen er ikke til at komme uden om som stabil, kærlig, pålidelig voksenkontakt. Men institutioner og skoler skal være mere end kvalifikationsanstalter, vi må have høje ambitioner på dannelsens vegne, sagde Kresten Schultz Jørgensen og udnævnte markedsøkonomien som 'fjenden' i forsøget på at opretholde civilisationen, dannelsen, evnen til at kunne skelne, vælge og handle i et fællesskab.

De to Schultz Jørgensen'er ser intet forkert i, at man i det danske samfund har delt ansvaret for børnene mellem forældrene og de professionelle, hvis blot man samtidig havde givet de professionelle, pædagogerne og lærerne, muligheden for at give deres professionelle rolle fuldt ud.

- Dannelsen mangler, den folkelige opbakning mangler, vi har løst opgaven halvhjertet, vi har løst den kvantitativt, nu må vi finde ud af, hvordan vi kan løse den kvalitativt, sagde Per Schultz Jørgensen.

- De fleste har glemt, at civilisationen ikke kom af sig selv. Derimod findes markedsøkonomien helt af sig selv. En ny form for civilisation vil heller ikke komme af sig selv, og hvis vi kun har markedsøkonomien tilbage, har vi et stort problem. Det kan man se, når diskussionen om skolen bliver til en diskussion af kvalifikationer i stedet for en diskussion om, hvordan vi skaber nogle myndige mennesker. Og det ser man også, når forældrerollen i min egen generation bliver til umådeholden forkælelse, lød det fra Kresten Schultz Jørgensen.

Per Schultz Jørgensen understregede, at familien i dag ikke er normløs. Det er nogle helt andre normer, nutidens forældre forsøger at bibringe deres børn, end for nogle årtier siden - sparsommelighed og arbejdsomhed er røget langt ned på listen til fordel for værdierne selvstændighed og ærlighed. Familierne laver aftaler med hinanden, og det betyder selvhjulpne børn, socialt kompetente børn, men også børn, der er selvcentrerede, rastløse og i nogen grad mangler en stabil følelsesmæssig tryghed.

Kresten Schultz Jørgensen mener ikke, at man blot skal overlade det til hvert enkelt individ at vælge sit eget børnepasningsprodukt.

- Så vil vi ikke længere være borgere, der kan diskutere indholdet af det fælles, men kunder. Desværre har venstrefløjen heller ikke løsningen med regler og bureaukrati som svar på fravær af civilisation og moral.

Hans bud på en løsning er, at man lader institutioner og forældre få lov at udøve deres ansvar 'i fred og ro'.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Børnene op af lommerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS