Børnene fylder mere

I badet om morgenen og nogle gange, når hun vågner om natten. Tankerne er tit hos eleverne og deres familier. Børnene er blevet mere belastede, og de fylder mere, end da Hanne Jensen, 54, blev lærer i 1971. I dag er hun speciallærer på Gamle Hjortespring Skole i Herlev.

Den kommunale specialskole har børn med generelle indlæringsvanskeligheder, sociale/emotionelle problemer, skoletrætte børn og to amtsgrupper med Damp-børn og børn med kontaktvanskeligheder.

'Kravene til mig som specialunderviser er blevet anderledes. Da jeg begyndte, var det at være speciallærer mere enkelt. Man kom i skole, tog fat på indlæringsproblemerne, forsøgte at løse dem og gik så hver til sit'.

'Nu er det anderledes. Men selvom min rolle er ændret, holder jeg stadig af mit arbejde. Nu er jeg ikke bare lærer. Vi arbejder nemlig på at give eleverne et helhedstilbud, og det inddrager børnenes familier og et tæt samarbejde med socialrådgiver og andre fagpersoner. Jeg føler mig som den, der skal sørge for, at alle andre instanser bliver sat i sving', siger Hanne Jensen, der mener, at det er utrolig vigtigt at tænke på 'det hele barn' - og ikke bare på undervisning fra 8.00 til 14.00.

'Det er både spændende og udfordrende. For børnene kan være så problematiske, så man river sig i håret over, hvad man skal stille op'.

Den nye rolle er indimellem svær, fordi man ikke er uddannet til den. Man trækker så på erfaringen og på de andre garvede lærere, for efteruddannelse er der ikke meget af.

'Hvad skal der dog ske med specialundervisningen, når alle vi gamle holder op? De unge fra seminariet kommer ud og har ingen uddannelse i specialundervisning'.