Børnehave klasseledere

Fra Københavns Kommunes Børnehaveklasseforenings medlemsmøde den 8. februar udtaler foreningen om det forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen, som er sent til høring på skolerne og i fritidsinstitutionerne:

'Kontinuiteten i børnehaveklasseledernes og lærernes samarbejde har givet undervisningen og barnets hele skolegang et kvalitetsløft. Det undrer os derfor, at man nedlægger den samordnede indskoling uden at evaluere ordningen og på den måde sikre, at de gode/dårlige erfaringer indgår som en del af grundlaget for en ny ordning. I relation til vores daglige arbejde i børnehaveklassen er det vigtigt for os at gøre opmærksom på, at der fortsat er behov for en assistent i alle 25 timer i børnehaveklassen. Det er meget vigtigt for trygheden og kontinuiteten i arbejdet med børnene, at der kun indgår én pædagog i samarbejdet omkring den enkelte klasse eller børnegruppe. Af hensyn til fagligheden skal det være uddannede pædagoger, der indgår i samarbejdet med skolen'.