Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Børne- og kulturcheferne får ny formand

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen har valgt at stoppe som formand. Alt tyder på, at næstformand Klaus Majgaard fra Odense Kommune bliver udnævnt som foreningens nye formand.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
15. oktober 2009, kl. 17:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Per B. Christensen har valgt at trække sig som formand efter otte år på posten. Som ny formand har bestyrelsen peget på næstformand Klaus Majgaard, som også er administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Og da fristen for opstilling af kandidater er udløbet, uden at der er indkommet andre forslag, tyder alt på, at han bliver foreningens nye formand.

Vigtigt at varetage fagpolitikken

Han kan både drive fagpolitik, samarbejde, formidle og netværke, og derfor er han et godt valg, mener bestyrelsesmedlem Jette Runchel.

"Han er god til at varetage fagligheden på området. Vores opgave er at bedrive fagpolitik, og det har Klaus gjort dygtigt i de to år, han har været næstformand. Han har været ansvarlig for dagtilbudsområdet, hvor han har arbejdet meget målbevidst og ordentligt", siger hun.

At overtage posten efter Per B. Christensen er en stor opgave, mener Jette Runchel.

"Det er ikke nemt at overtage arven efter Per. B. Christensen, fordi han har løftet opgaven meget flot i de år, han har været formand. Men det mener vi, Klaus kan".

Per B. Christensen er desuden formand for følgegruppen for læreruddannelsen, som er nedsat af undervisningsministeren og forligskredsen bag den nye læreruddannelse fra 2007. Følgegruppen vurderer og evaluerer effekten af den nye læreruddannelse, og Per B. Christensen fortsætter som følgegruppens formand.

Børne- og Kulturchefforeningen har generalforsamling den 12. november, og hvis Klaus Majgaard ikke vælges som ny formand, skal der indkaldes til ny generalforsamling.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Børne- og kulturcheferne får ny formand

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS