Børne- og kulturchefer: Skolerne skal finde guldet i nabolaget

Reformen af folkeskolen stiller krav om, at skolen åbner sig mod det omgivende samfund - både i forhold til at drage ud og til at invitere ind, understregede Flemming Olsen, da han i dag aflagde formandsberetning på Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling i Nyborg.

"Vi udgav i 2010 publikationen 'Guldet i Nabolaget' med konkrete bud på, hvordan skolen kan åbne sig. Med formuleringen om den åbne skole har vi nu for alvor mulighed for at skabe det gennembrud, som kan være med til at skabe en anden dagligdag ind i skolen. Vi skal finde guldet i nabolaget", sagde Flemming Olsen og tilføjede, at Børne- og Kulturchefforeningen er den forening, som både rummer kultur, fritidsliv og undervisning.

"Vi ved, at børns møde med kunst har betydning for deres læring og dannelse. Vi ved, at børn i bevægelse er glade børn, der lærer mere. Vi skal nu evne at finde de særlige resurser og kompetencer ude omkring skolen, som med fordel kan inddrages i skolens og børnenes læringsprocesser".

Behov for nye tillidsfulde relationer mellem ledelse og lærere

Foreningen er enig i, at det er nødvendigt at udvikle skolen, så eleverne bliver dygtigere, så flere bryder den sociale arv, og så tilliden folkeskolen bliver genskabt. Men det kommer ikke af sig selv.

"Reformen lægger op til en skole, som rummer nybrud, som italesætter en anden måde at lære på, og som italesætter folkeskolen som dét sted, hvor udviklende børnefællesskaber er i læring. Der er tale om kulturforandring, og det kræver støtte til de professionelle", sagde Flemming Olsen.

Skolechefer: Lærerne skal nok få indflydelse

"Netop den præmis kan få betydning for udviklingen af folkeskolen. Derfor er det afgørende, at der udvikles nye former for tillidsfulde relationer mellem skoleledelsen og lærerne, hvor der skabes forståelse for sammenhæng mellem rolle, tid og aktiviteter, og hvor kulturen i de tidligere arbejdstidsaftaler aflæres". Børne- og kulturcheferne er opmærksomme på, at forberedelsen af den nye skole foregår ovenpå en historisk arbejdskamp mellem lærere og politikere.

60 millioner til at styrke ledelsen for er alt for lidt

Folkeskolereformen indebærer også en samlet ledelsesreform af folkeskolen, som omfatter hele styringskæden.

"Undervisningsministeriet får en mere støttende rolle i forhold til skolens udvikling, og forvaltningerne skal både støtte skolelederne og lukke dem ind i det strategiske rum for skolens ledelse i kommunen", sagde Flemming Olsen og fortsatte:

"Det er afgørende, at vi klæder skolelederne på og bakker dem 100 procent op i forhold til den omfattende udviklingsopgave, de står overfor. Vi har igen og igen udtalt, at de 60 millioner kroner, der er afsat til en styrket skoleledelse, er alt for lidt. Men vi må bøje os for resultaterne af de politiske forhandlinger og bestræbe os på at få mest muligt ud af kompetenceudviklingsmidlerne".

Eik Møller ny formand for børne- og kulturcheferne

Flemming Olsen har været formand for Børne- og Kulturchefforeningen siden foråret 2011, men da han i år er fyldt 60 år, valgte han ikke at genopstille. I stedet stillede børne- og kulturdirektøren fra Herlev Kommune sig til rådighed som menigt medlem af bestyrelsen.

Ny formand er foreningens hidtidige sekretær, Eik Møller, som var indstillet af en enig bestyrelse, og også var eneste kandidat. Til daglig er han direktør i Ballerup Kommune med ansvar for børne- og ungerådgivningen, udvikling og kommunikation og skoler og institutioner.

Børne- og kulturchefer gør op med tælleriet

Eik Møller er 42 år, er uddannet pædagog og har to diplomuddannelser og en master i ledelse. Ud over at være sekretær i landsbestyrelsen har han siddet som formand for skolenetværket i Børne- og Kulturchefforeningen.