Børn og unge med handicap kommer til orde

"Vi har haft tendens til at inddrage lærere, pædagoger og forældre, når vi skulle udtale os på børnenes vegne. Men hvis vi skal sætte ind de rigtige steder, er vi er nødt til at være i øjenhøjde med dem. Derfor vil vi sikre, at deres egne holdninger bliver hørt", siger Signe Højsteen.

Hun er uddannelsespolitisk konsulent i De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, der netop har ansat en koordinator til at stå i spidsen for projektet "Børn og unge med handicap siger deres mening".

Koordinatoren skal samle to gange 20 unge med forskellige handicap til to seminarer og skrive en rapport om deres udsagn. Rapporten kommer også i to korte udgaver til henholdsvis unge og kommunerne. Seminarerne skal blandt andet føre til en tjekliste og en værktøjskasse, som kommunerne kan bruge, når de formulerer den sammenhængende børnepolitik, de er forpligtede til at lave.

Det er ikke første gang, DSI spørger unge handicappede. "Børn og unge med handicap siger deres mening" følger op på et lignende projekt fra 2004 med 14 handicappede fra 13 til 18 år.

"Projektet var en udløber af, at vi så kritisk på os selv og spurgte, om vi selv var gode nok til at lytte til unge handicappede. Når vi nu spørger den igen, er det dels for at arbejde mere metodisk med, hvordan vi inddrager unge med vidt forskellige handicap, dels for at få styr på, om unges udsagn har ændret sig siden 2004", siger Signe Højsteen.

Mød os som mennesker

I rapporten fra dengang fortæller de unge blandt andet om skolen, venskaber og kærester, sport, hobby og fritidsjob, træning og behandling og identitet og selvforståelse.

Signe Højsteen beskrev i en artikel deltagernes hovedbudskaber i fire pinde:

. Udbred kendskabet til de forskellige handicap.

. Mød os som mennesker.

. Skab tilgængelighed i skoler, gymnasier, biografer og andre steder, hvor unge færdes.

. Lad os få en uddannelse på lige fod med andre.

"Unge taler ikke om, at forældre skal kunne få tabt arbejdsfortjeneste, når de har et handicappet barn. De vil kunne komme i biografen med kammeraterne. De lægger også vægt på, at der bliver vist et nuanceret billede af deres liv, og det kan vi gøre ved at fortælle deres historier", siger Signe Højsteen.

Også Det Centrale Handicapråd, DCH, er opmærksom på, at børn og unge med funktionsnedsættelser skal have samme muligheder som andre børn og unge for at deltage og være med. I sin årsberetning for 2006 peger DCH på, at der skal ses nærmere på tilgængelighed til legepladser, ungdomsklubber, biografer, svømmehaller, ridebaner, biblioteker, diskoteker og andre steder, hvor det er vigtigt for børn og unge med handicap at kunne deltage og være med.

"Målestokken er, at vi som forældre og lærere, sagsbehandlere og politikere, ekspedienter og togkontrollører ser barnet før funktionsnedsættelsen og samtidig forholder os til, hvilken assistance og indsats netop den kræver, skriver DCH i årsberetningen.

Unge med vidt forskellige handicap

I 2004 var både døve, hørehæmmede, synshandicappede, spastikere og unge med muskelsvind, rygmarvsskade, ordblindhed, Apergers syndrom, ADHD og Tourettes syndrom repræsenteret i DSI's projekt. Også denne gang kommer de forskellige handicap til orde.

"Det er væsentligt, at vi dækker hele feltet af handicap. I 2004 var de unge enormt nysgerrige på hinanden og på, hvordan de skulle kommunikere med hinanden. De forklarede, hvad de hver især havde svært ved, og i løbet af weekenden blev de så gode til at hjælpe hinanden, at de sendte tegnsprogskonsulenterne hjem fra festen lørdag aften", fortæller Signe Højsteen.

Det nye projekt løber frem til næste sommer.