Børn og natur – hvorfor og hvordan?

Naturfaglig dannelse eller rettere mangel på samme. I hvert fald har dette nye videnscenter barslet med sin første udgivelse, der kan være et af de mange gode initiativer til styrkelse af vore elevers muligheder for at begå sig i en stadig mere kompliceret, naturvidenskabelig hverdag. Og som måske oven i købet sekun­dært kan bidrage til at øge tilstrømningen til de naturfaglige og tekniske uddannelser.

Bogen er et resultat af en konference i for­året 2003, hvorfra der er indsamlet meget forskelligartede artikler fra oplægsholdere. Såvel pædagoger som skolefolk giver deres ideer til, hvordan der kan skubbes til den nødvendige udvikling.

Her er noget om betydningen af sansning og den fysiske udfoldelses betydning for identitetsudvikling. Noget om at bevare nysgerrighed og fascination hos eleverne i naturfagene længst muligt. Svenske erfaringer med teknisk almendannelse. Betydningen af at udvikle og stimulere smagssansen hos børn. Køkkenets kemi og hverdagens kemikalier som baggrund for at motivere og give mening. Computerens inddragelse i naturfagsundervisningen. Frilufts­aktiviteter. Levende dyr og sansemæssige oplevelser. Skoletjenestens formidlingstilbud. Noget om begrebsudvikling ved arbejde med naturemner og noget om at skabe sig erfaringer som tingfinder og gennem øjet og kunsten.

En blandet landhandel kan det umiddelbart lyde som, men samlet giver indholdet meget brede indgange til debatten og problematikken om den almene naturfaglige dannelse også i forbindelse med at brobygge mellem børne-institutioner og skole.