Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Børn med sprogproblemer får stillet ADHD fejlagtigt

Mange af de børn, der bliver diagnosticeret med ADHD eller autisme, har alene svært ved at forstå og gøre sig forståelige. Ny forskning skal bidrage til, at langt færre børn udvikler de sprogproblemer, der fører til fejlagtige diagnoser som ADHD.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
1 kommentar
28. september 2010, kl. 11:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Målet med et større forskningsprojekt på Aalborg Universitet er at blive bedre til at hjælpe de fem til syv procent af alle danske børn, der har store problemer med at forstå og gøre sig forståelige, når de kommunikerer med andre, vel at mærke uden at der findes nogen åbenlys forklaring som eksempelvis hørevanskeligheder, neurologiske eller psykosociale skader på børnenes problemer.

Metroxpress

Aalborg Universitet

Det særlige hos børnene er, at deres generelle sprogudvikling ofte er på højde med deres jævnaldrende kammeraters, mens deres forståelse og produktion af særligt komplekst sprog og grammatik ikke er det. Det er med andre ord bestemte aspekter i sproget, de har problemer med, og disse er ikke særligt iøjefaldende i hverdagen.

"Børnene lider af Specific Language Impairment, SLI, og den diagnose er vi for dårlige til at stille i Danmark. Det betyder, at børnene oftest forsøges hjulpet med at forbedre udtale, ordforråd eller grammatisk viden, selv om de også kan have brug for støtte til noget helt andet", siger psykolog og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet Lone Sundahl Olsen til universitetets hjemmeside.

Børnene er i fare for at udvikle adfærdsforstyrrelser

Uden den rigtige hjælp får børnene det svært i sociale sammenhænge, de bliver ofte mobbet, og de oplever nederlag i uddannelsessystemet.

"De har 40 procent større risiko end andre børn for at udvikle adfærdsforstyrrelser eller egentlige psykiatriske lidelser, oftest ADHD og autisme med store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge", siger Lone Sundahl Olsen.

Hun understreger, at den nye forskning ikke vil kunne helbrede ADHD, men derimod i mange tilfælde hjælpe børnene så meget, at de ikke udviser en adfærd, der fejlagtigt kan diagnosticeres som værende ADHD.

Og børnene bliver fejldiagnosticeret, fortæller psykolog og lektor Kristine Jensen de López, der står i spidsen for forskningsprojektet.

"Flere læger og psykologer fortæller, at mange af de børn, der udviser sprogvanskeligheder, ofte ender med at få diagnosen ADHD, fordi lægerne ikke ved, hvilken diagnose de ellers skal give dem. Det er ikke helt nyt for os, da mere omfattende forskning i udlandet også har påvist, at det er et reelt problem", siger Kristine Jensen de López. til gratisavisen Metroxpress.

Forskningsresultater præsenteres i morgen

Forskerne på Aalborg Universitet arbejder blandt andet på at udvikle redskaber til at skelne mellem sprogforstyrrelser og ADHD. De præsenterer deres nye forskningsresultater på en temadag i morgen og igen på en international konference den 30. og 31. september, som Aalborg Universitet er arrangør af.

Temadagen henvender sig til psykologer, lærere, pædagoger, audiologopæder, talepædagoger og andre, der beskæftiger sig med børns sproglige og kognitive udvikling.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Børn med sprogproblemer får stillet ADHD fejlagtigt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS