Både Time2Learn, der har hovedsæde i Hornslet ved Århus og Pluscamp.dk oplever en øget efterspørgsel. Pluscamp.dk tilbyder 12 til 16-årige elever at komme på en uges faglig og social træningslejr i sommerferien til en pris på 5.495 kroner.
"Vores udvikling er eksplosiv. Vi kunne sende mange flere børn af sted allerede i år, men vi skal også kunne sikre kvaliteten", siger Rasmus Ejaas Fischer, en af firmaets to indehavere, til Politiken.
Private bør blive en del af folkeskolens tilbud
Anders Bondo Christensen, formand for DLF, frygter, at folkeskolen er på vej til at ende som skolen for dem, der ikke har resurser, mens formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, peger på, at tv-udsendelser som "Plan B" og "Skolen" har gjort mange forældre opmærksomme på, at deres børn har brug for en anden undervisning end den, de kan få i folkeskolen .
"Når sådanne firmaer går ind og viser, at de kan gøre det, burde kommunerne sige, at det kan vi også gøre. De private kan måske lære folkeskolen noget og blive en del af folkeskolens tilbud, så kommunerne investerer i, at elever kan få kurser eller støtte", siger hun.
Også mange lærerstuderende tjener penge på at give ekstra privattimer mod betaling, fortæller Line Hjarsø, formand for Lærerstuderendes Landskreds, til avisen.
Børn med indlæringsvanskeligheder står i kø til private lærerfirmaer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.