Der er én motionsdag, som dansk- og idrætslærer Trine Hemmer-Hansen aldrig glemmer. Foran hende står en elev, der har udfordringer i den almindelige undervisning, men når det kommer til løb, så brillerer han. Nu står han på skoletorvet og bliver hyldet af hele skolen.
For han er den elev, der har løbet allerlængst på motionsdagen.
“Jeg kunne bare se, hvor meget det betød for ham, at han fik lov til at shine. Det øjeblik rørte mig som lærer," husker hun og tilføjer:
"Bagefter skrev jeg faktisk hjem til forældrene, at de ville få en dreng hjem, der var vokset fem centimeter den dag."
Mange forbinder nok skolernes motionsdag med løb, men Dansk Skoleidræt opfordrer generelt skolerne til at tænke i andet end løb, og de har problematiseret, at en tredjedel af skolerne ”kun” har løb på menuen.
På Virupskole nord for Aarhus, hvor Trine Hemmer-Hansen arbejder, løber alle elever.
Eleverne har halvanden time til at løbe flest mulige runder på en strækning, og de yngste og ældste klassetrin har hver sin rute.
“Der er faktisk helt klare traditioner. Det kan jeg godt lide. Eleverne ved præcist, hvad de skal, hvilket er godt for de elever, der har brug for tryghed i deres dagligdag,” siger Trine Hemmer-Hansen, som også tidligere har skrevet om sit syn på motionsdag på folkeskolen.dk/idræt.
De ældste elever får ansvar
Trine Hemmer-Hansen synes, at det er en god ide at lade eleverne på en kortere strækning og så lade dem løbe flere omgange, hvis de kan nå det. For det giver mindre konkurrence mellem eleverne, oplever hun.
Det er også en tradition, at 9. klasserne får en speciel rolle under motionsdagen. De står nemlig forskellige steder på ruten og deler vand ud.
Derudover har de en trillebør med, så de kan give et lift, hvis der kommer en træt elev forbi.
“Det er også en stor del af motionsdagen, at 9.-klasserne er udklædte og laver noget sjov og god stemning. Det er rigtig fedt, og det er noget, 9.-klasserne glæder sig meget til,” siger Trine Hemmer-Hansen.
Når alle har løbet, lægges klassernes distance sammen, og så vinder både den elev og den klasse, der har løbet længst. Det er med til at skabe fællesskab og holdånd, oplever hun.
“Fordi klassen bliver fremhævet, så løber eleverne også lidt for fællesskabet i klassen. De bakker hinanden op og siger: ‘vi kan lige løbe en sidste runde’,” siger hun.
De store elever laver små aktiviteter
På Dybkærskolen i Silkeborg mener lærer Morten Korsbakke derimod, at det er bedre at bede eleverne lave mange små aktiviteter i løbet af motionsdagen.
“For mig handler motionsdagen mest om, at det skal være en form for festdag, hvor de unge mennesker bevæger sig en masse og har det sjovt og godt med hinanden,” siger han, der blandt andet underviser i matematik, historie og samfundsfag.
Ligesom Trine Hemmer-Hansen har Morten Korsbakke også tidligere ytret sig om, hvordan han ser på den traditionsrige dag.
De yngre klasser løber på motionsdagen, men i udskolingen, hvor Morten Korsbakke underviser, gennemfører eleverne 12 til 15 forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Det kan for eksempel være amerikansk straffespark, akrobatik eller armbøjningskonkurrence.
På flere af posterne er det kun halvdelen af klasserne, der deltager i aktiviteten, og så skal resten af klassen heppe. Der bliver både uddelt point for holdånd, og hvordan klassen klarer posten, og til sidst bliver den bedste klasse i begge kategorier kåret.
“De har lavet slagsange, som de råber, og de gør generelt alt, hvad de kan for at hjælpe hinanden. De skaber hele tiden en positiv stemning. Selv de elever, som er skadet eller dårlige til sport, har en rolle,” siger Morten Korsbakke.
Aktiviteterne har forbedret fremmødet
For læreren er det vigtigt, at det ikke kun skal være den fysiske præstation, der skal være i fokus på skolernes motionsdag.
“Det er en vigtig pointe, at der er forskel på motionsdag og idrætsundervisningen. Motionsdagen handler om, at der skal være noget for alle, også dem som ikke dyrker så meget motion,” siger han.
Men er det ikke fint at lade nogle af de elever, som er dygtige til sport, brillere lidt på motionsdagen?
“Jo, helt sikkert, men de elever har også masser af muligheder for at udfolde sig i de forskellige aktiviteter. Så kan de vise, at de er gode til 13 forskellige ting, i stedet for kun at vise, at de er gode til at løbe,” siger Morten Korsbakke.
Det har haft en positiv indflydelse på fremmødet, at de laver aktiviteter i udskolingen, fortæller læreren. Han oplever, at der nu er cirka det samme fravær som på en almindelig skoledag.
Opvarmningsdans kan skabe fællesskab
Hos Dansk Skoleidræt har man lavet en evaluering af skolernes motionsdag, som viser, at den største motivation for eleverne er fællesskabet omkring idrætten.
“Motionsdagen er en unik mulighed for at dyrke det fællesskab, der er, når hele skolen er samlet - selvfølgelig med bevægelse som omdrejningspunkt,” siger projektleder Benedikte Stigkær Lekbo.
Det kan for eksempel ske via en opvarmningsdans i skolegården om morgenen og en fælles afslutning til sidst, fortæller hun.
Derudover viser Dansk Skoleidræts evaluering også, at eleverne foretrækker korte aktiviteter i løbet af dagen, så der er noget, som alle synes er sjovt. Men der er ikke noget galt med at afholde løb på motionsdagen, understreger hun.
“Vi er jo sindssygt glade for de her traditioner, og at lærerne er så glade for dem. Det eneste, vi gerne vil, er at inspirere til, at man måske har lidt mere fokus på fællesskab,” siger Benedikte Stigkær Lekbo.
Motionsdagen kan styrke store-lille relationen
Vælger man at løbe, så skaber det mere fællesskab med rundeløb end distanceløb, fordi det er nemmere at se hinanden og heppe, fortæller projektlederen.
Derudover kan man skabe fællesskab ved, at hele skolen samles til en fælles opvarmning inden, siger hun.
Benedikte Stigkær Lekbo opfordrer også til, at der bliver skabt en store-lille relation i løbet af motionsdagen. Det kan man eksempelvis gøre ved at lade 0. og 4. klasse være venskabsklasser. Så kunne 4. klasse stå for at arrangere nogle aktiviteter for 0. klasse.
“Det kunne også være, at 8. og 9. klasse stod for aktiviteter. For evalueringen har også vist, at hvis de ældste får ansvar, så er de mere motiveret for at deltage på dagen,” siger Benedikte Stigkær Lekbo.
Bør motionsdagen handle om løb? Det er to lærere ikke enige om
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.