I den brasilianske regnskovsdelstat Rondonia er det i sidste instans bønderne selv og ikke videnskabelige ekspertmetoder, der er i stand til at skabe et bedre livsgrundlag for både menneske og natur.
Men en række konkrete eksempler og forslag og i et velskrevet og lettilgængeligt sprog giver denne bog en grundig indføring i begrebet bæredygtighed. Layout, illustrationer, register, ordliste og andre elevvenlige ting er der desværre ikke kræset ret meget for.
Indholdet fastholder det globale overblik samtidig med, at den formår at vise dagligdags eksempler. Der lægges vægt på kravet om en mere retfærdig fordeling og brug af klodens økologiske muligheder. Økologi og økonomi er to sider af samme sag, og al udvikling skal være lokalt tilpasset, hvis der skal være en virkning på længere sigt.
De ældste elever vil kunne bruge indholdet i forbindelse med projektopgaven, men især er bogen velegnet som en solid baggrund for underviseren.
Bønder skaber bæredygtighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.