Bølger af begejstring og forargelse

En bog om, hvordan begejstring kan vinde over den demokratiske beslutningsproces Hør lige denne argumentation fra Undervisningsministeriets departementschef Henrik Nepper Christensen: »Jeg syntes, det lød rigtigt () Og så tænkte jeg: Herregud, om vi brænder 75 millioner kroner af på det. Det kan godt være, at der ikke kommer noget ud af det, men det ville da være mærkeligt () For hvis jeg så prøver at gå igennem, hvordan man lærer, der er jo ikke en kæft, der ved noget om det () Det er sgu da sjovt. Også selv om det ikke bliver til noget. Det er lige meget Det er det mest weired, jeg har været med til «.

Citatet er fra Bøje Larsen, og Peter Aagaards bog om tilblivelsen af Learning Lab Denmark, Center for Ledelse og Kaospiloterne. Departementschefen fortæller bogens forfattere, hvor begejstret han og alle andre blev, da folkene bag Learning Lab holdt deres salgstaler. Sådan lobbyer man, hos to ministre, to departementschefer, partiernes ordførere i Folketinget, i LO og Dansk Industri. En af bagmændene i miljøet omkring Huset Mandag Morgen, direktør Niels Christian Nielsen, fortæller i bogen, hvordan han træt og uforberedt kom til en konference, hvor Learning Lab skulle sælges, og holdt en brandtale om Danmarks middelmådige niveau sammenlignet med verdens metropoler. Om den hidtidige, danske »hjernedøde strategi« i modsætning til det nye, som skulle være »ordentligt« og »globalt«. Learning Lab Denmark »skal være for lærings- og videnssamfundet, hvad Niels Bohr-instituttet var for den opkommende atomfysik«, tordnede han. Og så var den ged barberet, departementscheferne var drejet på, og derefter var spørgsmålet ikke, om Learning Lab skulle oprettes, men at levere en drejebog for, hvordan projektet kunne realiseres. Beretningen er spændende, sproget og fortællingen flyder. Den viser - som man ofte oplever - at selv når der argumenteres rationelt, så er det følelser og holdninger, der bærer sagen igennem. Hvis beslutningstagerne vil finde penge til en sag, så kan det lade sig gøre. Sag og argumenter skal blot bæres frem på en bølge af begejstring. Med de rigtige buzzwords til de rette folk - hele vejen rundt. De to departementschefer, Nepper Christensen og Jørgen Rosted, følger her ikke den traditionelle beslutningsvej, men »opfører sig som New Public Managements ideelle entreprenører og tænker hurtige og frække tanker«. Learning Lab-historien er den mest spændende eller overbevisende fortalte af bogens tre skabelsesberetninger. Og jeg kunne have ønsket mig, at forfatterne kun havde analyseret proces og beslutningsveje. Eller rettere: det er det, de har gjort. Og gjort overbevisende; om end måske ikke helt så videnskabeligt, rationelt, som de vist selv tror. Noget af det er nærmere grundigt researchet journalistik. De skriver så at sige på en bølge af forargelse. Eller er brændstoffet misundelse, som de selv er inde på? Det sidste er såmænd ikke afgørende for læseren.

Men det kæntrer, når forfatterne - på grundlag af beretningerne om tilblivelsesprocesserne - begynder at konkludere om kvaliteten - eller manglen på kvalitet - i det arbejde, der i dag faktisk foregår i Learning Lab og de to andre steder. Det er muligt, at forfatterne har ret i også at kritisere. Det aner jeg ikke, og bogen giver ikke belæg for at mene noget om det.

Bogens styrke er, at den viser, hvordan begejstring kan rokke ved fastlåste positioner og tø fastfrosne beslutningsveje op. Men den viser også, at begejstring kan overvinde både kritik og moral. Og så kommer den demokratiske proces i fare.

Man kan læse bogens første tre kapitler om Learning Lab Denmark og svaret på kritikken fra professor Hans Siggaard Jensen, der er forskningsdirektør på Learning Lab Denmark.