Titlen ”Hjernepauser” kan være lidt misvisende, da der i materialet overraskende ikke er tale om, at elevernes hjerner skal tage en "slapper", men faktisk at mange elever i løbet af skoledagen trænger til at få "spidset" og vækket hjernen.
Ofte har undervisere den fejlagtige opfattelse, at elever, der bliver ukoncentrerede og hænger over bordene, eller klasser, hvor energien er lav, har brug for at hvile hjernen og blive luftet. At bruge kroppen er ikke en dum idé, men hvis man skal have skærpet koncentration, opmærksomhed og samarbejde, gøres det bedst i kombination med "hjernemotion" i form af styrede aktiviteter. Dette vil de fleste lærere nok ikke være uenige i, men mange har nok mærket presset efter den nye skolereform, i forhold til hvad de skal finde på.
Derfor falder "Hjernepauser" på et tørt sted, da den tilbyder små strukturerede øvelser og lege til alle aldersgrupper, øvelser, som har fokus på både styrkelse af kognitive processer, regulering af energiniveauet og trivsel og samarbejde i klassen. Det, der får tommelfingeren op, er dog især, at øvelserne giver mulighed for, at eleverne prøver nye ting og griner sammen, samtidig med at de i al ubemærkethed bliver bedre til hurtigt at modtage og handle på beskeder. Anmelderen har gennemført nogle øvelser med en gruppe børn, og der blev grinet. Det er dog vigtigt at være forberedt på en smule startvanskeligheder ved enkelte øvelser, da nogle børn kan blive en smule frustrerede, hvis hjernen til at starte med slår lidt knuder. Prøv for eksempel en af de svære, hvor du skal rotere din højre fod med uret, mens du tegner et 6-tal med din højre hånd ...
Blyantspidser til hjernen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.