Blokaden er suspenderet

Danmarks Lærerforening har suspenderet sin blokade mod Grønland, så nu må danske lærere igen søge stillinger i det grønlandske skolevæsen.

Samtidig anbefaler Grønlands Lærerforening sine medlemmer, at de siger ja til at læse overtimer igen. Der er således banet vej for, at skolevæsenet kan planlægge næste skoleår på næsten normal vis.

Blokaden er suspenderet indtil 1. oktober. Inden den tid skal der findes løsninger, som sikrer lærerne bedre vilkår. Ellers træder blokaden i kraft igen, og lærerne i Grønland kan sige deres tilsagn om overtimer op med en måneds varsel. Formanden for DLF, Anni Herfort, tror dog ikke, at det går så galt.

- Jeg er sikker på, at der kan findes en samlet løsning til glæde for lærerne og for det grønlandske skolevæsen, siger Anni Herfort.

I sidste uge mødtes hun flere gange med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i København. Det er på den baggrund, blokaden nu er sat i bero. Anni Herfort er overbevist om, at der nu er vilje til at løse de resterende problemer på en måde, der både tilgodeser lærerne og Landsstyret.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi etablerede blokaden, fordi vi vil have de kommende lærere ansat på overenskomst i stedet for som tjenestemænd. Det er heller ingen hemmelighed, at de grønlandske politikere har ønsket, at overenskomsten skal indgås med en fagforening i Grønland. Hvis tiden frem til 1. oktober bruges fornuftigt, så kan der nok findes nogle tilfredsstillende løsninger på begge ønsker, siger Anni Herfort og kalder suspensionen af blokaden for en udstrakt hånd fra DLF til Landsstyret.

Vilje kan spores

GLF kræver fortsat, at Landsstyret overgiver forhandlingsretten for de tjenestemandsansatte lærere i Grønland til GLF.

- Det begynder Landsstyret at forstå. Indtil videre er der kun tale om en våbenhvile, hvor vi har givet hinanden håndslag på, at det er muligt at finde en løsning. Det har vi sagt ja til, fordi vi kan spore en vilje hos Landsstyret, siger Claus Jochimsen, der er formand for GLF.

Landsstyret har nu trukket det sparekatalog tilbage, som blandt andet betød, at lærerne ikke længere kunne videre- og efteruddanne sig eller få tjenestefri uden løn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jonathan Motzfeldt. Men ifølge en pressemeddelelse vil han først og fremmest bruge tiden indtil den 1. oktober til at indgå hovedaftaler og til at drøfte overenskomstansættelse af lærerne.

Sent for ansøgere

Det er tvivlsomt, om suspensionen af blokaden kommer tids nok til, at tilpas mange danske lærere søger til Grønland til næste skoleår. For ikke nok med at blokaden er hævet på et relativt sent tidspunkt. Lærerne kender ikke de vilkår, de kommer til at arbejde under fremover.

- Vi kender de nuværende vilkår, og hvis de bliver forbedret, er det kun fint, siger Anni Herfort.

Normalt ansætter det grønlandske skolevæsen årligt 50-60 nye lærere fra Danmark, men behovet er langt større. I øjeblikket mangler skolevæsenet 300 uddannede lærere, så skolevæsenet klarer sig kun takket være uudannede timelærere og lærere, der læser overtimer.

- Hvis vores medlemmer igen læser overtid, kommer skoleåret stort set til at køre som i år. Og hvorfor skulle de ikke gøre det? Det har de gjort i mange, mange år, så det er de vant til, siger Claus Jochimsen. Han tvivler dog på, at der kan nå at komme 50-60 nye lærere til Grønland i stedet for de, der rejser tilbage til Danmark.

- Landsstyret har trukket konflikten ud så længe, at de fleste danske lærere har fået et job. Og de lærere, der allerede er i arbejde, kan ikke nå at sige op, så jeg er bange for, at vi ikke får fyldt hullerne op, siger Claus Jochimsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist