Abonner på nyt om UU Snapshots i dit personlige nyhedsbrev.
Hvert år i 10 klasse er der elever der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate ved den endelig parathedsvurdering - og det er ikke en let vurdering, hverken at afgive eller at tage imod. Denne blog handler om en af disse unge, som jeg af mere eller mindre tilfældige årsager stadig kender her 5 år efter denne vurdering - og jeg priser mig lykkelig for, at jeg kender hende stadigvæk, for hun har lært mig meget - om at være en god vejleder, men også om at uddannelsesvalg tager tid - og at vores vejledning, på trods af vurderingerne, kan gavne de unge på sigt.
Strøtanker om dannelse, mangfoldighed og "spild af tid" på efterskoler og 10. klasser...
Hvornår havde du sidst lyst til at gøre noget, du følte dig presset til? Eller noget, der lød som det næstbedste? For ikke at tale om noget, som ikke var din egen, men andres drøm? Der tales meget om skævheden i søgningen til gymnasier og erhvervsuddannelser og om, hvordan vi kan få flere unge på erhvervsuddannelserne. Det er et fælles ansvar at tale ligeværdigt om alle uddannelsesveje efter grundskolen. Vi er nødt til at give måden, vi taler om uddannelse på et gedigent eftersyn, så unge kan begynde at vælge uddannelsesvej af lyst og ikke af nød.
For nogle elever er drømmen om at komme ind på en gymnasial uddannelse så brændende, at skolelivet i 10. klasse kommer til at handle mere om at fremvise en perfekt overflade som skoleelev, end om at undersøge, overveje, tvivle og lære.
Hos UU- vejledere ligger det efterhånden på rygraden, at vi stiller spørgsmål til det uddannelsesvalg de fleste unge tager: Gymnasiet. Måske glemmer vi, i vores iver efter at få unge ind på erhvervsskolerne, at udfordre den anden vej rundt?
