Lektor, ph.d.
Abonner på nyt om Trine Hyllested i dit personlige nyhedsbrev.
Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet, har i samarbejde med VIA University College og Astra i 2016 udsendt et fint lille hæfte, der kan hjælpe skoler på vej, hvis de vil prøve at opkvalificere deres naturfagsundervisning fra indskoling til udskoling. Det hedder: ” Progression og Læring – Fagteamets arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen”.
Bier er et eksempel på et insekt og et produktionsdyr. Man kan holde dem for at få bestøvet sine afgrøder, f.eks. æbletræer. Man kan også bare holde dem for at iagttage dem. Jeg har gennem et år arbejdet på at få et demonstrationsbistade i gang på UCC sammen med en lokal biavler, en pedel , der har sat stadet op og en studerende, der har malet stadet med økologisk linolie. Stadet blev officielt 5.september 2017, samtidig med , at UCC modtog Det Grønne Flag fra Friluftsrådet.
”.. Hvis vi ikke har nogle dygtige ”ambassadører” for naturfag i folkeskolen, så får universiteterne og samfundet heller ikke de ingeniører og forskere de har brug for.” Sådan lød en del af et svar, da jeg i foråret i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerstuderende spurgte om: Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet m.m. ?
Om lidt bliver det sommer og vi spredes for alle vinde. Hvordan kan man skærpe sine elevers interesse for omgivelserne også i ferien? Der skal ikke så meget til. Konkrete fænomener er udgangspunktet i natur/teknologi. De er vigtige for at opleve og forstå sin omverden. Det handler først og fremmest om at tage udgangspunkt i elevernes nære verden og det de er optagede af.
Man vil gerne have flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser, men kompetencedækningen for det naturfaglige grundfag i folkeskolen er lav. Få lærerstuderende vælger at undervise de yngste, og forskningen er ikke prioriteret. Hvordan forventer man, at det kan hænge sammen?
