Lektor emerita,konsulent, ph.d.
Abonner på nyt om Trine Hyllested i dit personlige nyhedsbrev.
Naturfaglig dannelse i natur/teknologi på læreruddannelsen-Hvad kan det være?
Hvert år samler undervisningsministeren sine øverste embedsmænd, politiske samarbejdspartnere, nøglepersoner fra erhvervslivet og fagfolk fra undervisningsverdenen et par dage i august på Sorø Akademi. Her skal man debattere et emne inden for undervisningsministeriets område. I år var emnet : ”Ind i naturen”. Jeg havde den store glæde at få lov til at deltage og føler mig inspireret til at dele mine oplevelser og tanker. Vi skulle på mødet debattere og perspektivere, hvordan vi i højere grad dyrker og styrker den naturvidenskabelige viden og dannelse, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Jeg er lærer. Jeg er uddannet folkeskolelærer med mere. Jeg har arbejdet med undervisning og formidling i ca. 36 år i alle mulige og umulige sammenhænge. Jeg har mest arbejdet med unge voksne, men også med børn og teenagere. Faglig formidling, især af naturfag, er mit hjerteblod. Introduktion til og afmystificering af naturfag, synes jeg er spændende. Det lys, der kommer i elevernes og de studerendes øjne, når de har forstået en faglig pointe og kan bruge den i andre sammenhænge, er min drivkraft. Det giver mig kræfter til at fortsætte med udvikling af undervisning, på trods af talrige nedskæringer og alle de nederlag, som også findes. Her vil jeg gerne fortælle om nogle af mine elevers og mine studerendes sejre. Deres sejre, er min største sejr.
Om lidt bliver det ferie og vi spredes. Skærp dine elevers interesse for omgivelserne - også i ferien!
Ved den årlige naturfags konference, Big Bang uddeltes årets pris for at være Danmarks Bedste Naturfagslærer. Prisen uddeltes af Novo Nordisk. I dette indlæg argumenteres for, at fondene også sætter fokus på læreruddannelse, den kommunale indsats, på selve skolernes ledelser og på det dygtige naturfagsteam. Et forslag til næste års priser !
Med film kan man udtrykke noget, som det ellers kræver rigtig lang tid at læse. Og lærdom kan udtrykkes med meget andet end det skrevne ord. En god kollega af mig lærte mig om Filmkompagniets hjemmeside og den har jeg flittigt brugt siden. Det er undervisningsguld!
Nu er der grøde i vejret. Skærp elevernes opmærksomhed på det. Den ene dag er det gråvejr, den næste dag strålende sol. Temperaturen svinger, varme og kulde skifter hele tiden. Prøv at lade børnene registrere og beskrive det.
Dette er en anbefaling af en lille æske med 50 sjove forbløffende eksperimenter!
Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet, har i samarbejde med VIA University College og Astra i 2016 udsendt et fint lille hæfte, der kan hjælpe skoler på vej, hvis de vil prøve at opkvalificere deres naturfagsundervisning fra indskoling til udskoling. Det hedder: ” Progression og Læring – Fagteamets arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen”.
Bier er et eksempel på et insekt og et produktionsdyr. Man kan holde dem for at få bestøvet sine afgrøder, f.eks. æbletræer. Man kan også bare holde dem for at iagttage dem. Jeg har gennem et år arbejdet på at få et demonstrationsbistade i gang på UCC sammen med en lokal biavler, en pedel , der har sat stadet op og en studerende, der har malet stadet med økologisk linolie. Stadet blev officielt 5.september 2017, samtidig med , at UCC modtog Det Grønne Flag fra Friluftsrådet.
”.. Hvis vi ikke har nogle dygtige ”ambassadører” for naturfag i folkeskolen, så får universiteterne og samfundet heller ikke de ingeniører og forskere de har brug for.” Sådan lød en del af et svar, da jeg i foråret i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerstuderende spurgte om: Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet m.m. ?
Om lidt bliver det sommer og vi spredes for alle vinde. Hvordan kan man skærpe sine elevers interesse for omgivelserne også i ferien? Der skal ikke så meget til. Konkrete fænomener er udgangspunktet i natur/teknologi. De er vigtige for at opleve og forstå sin omverden. Det handler først og fremmest om at tage udgangspunkt i elevernes nære verden og det de er optagede af.
Man vil gerne have flere unge til at vælge naturvidenskabelige uddannelser, men kompetencedækningen for det naturfaglige grundfag i folkeskolen er lav. Få lærerstuderende vælger at undervise de yngste, og forskningen er ikke prioriteret. Hvordan forventer man, at det kan hænge sammen?
