Lærer, næstformand
Lærer, Stud. Cand. Pæd, Projektleder i SOPHIA, medstifter af Filosofaen
Pædagogisk konsulent
Ph.d., Associate Professor
Underviser, oplægsholder, formidler og debatør
Abonner på nyt om Tænketanken Sophia i dit personlige nyhedsbrev.
I pædagogisk balancekunst må vi konstant bevæge os mellem forskellige markeringer, som har det med altid at røre en smule på sig. Så vi må knibe øjnene sammen for at skimte det, der byder sig til i det dunkle.
Filosofiske frø om dannelse på en stille mandag
Forleden bragte Dagbladet Information en leder, der dels hyldede alt det, amerikansk kultur har beriget os med, og dels forholdt sig kritisk til samme kulturs dominans over vores virkelighed.
Et par ungdomsromaner, der bygger på antropologens indsigt, kan skabe det spejl og det vindue, som løfter læseren ud over sig selv. En kim til dannelse er det!
Når vi nu bliver lukket ud i virkeligheden igen, er der tilsyneladende noget, vi skal være opmærksomme på, noget vi måske har aflært, for at få øje på det, der rækker ud over os selv.
At have dannelsen for øje i sin undervisning består i at hæve til humanitet gennem kultur. Men er der et lavpunkt, hvorfra det bliver vanskeligt at hæve noget. Et ord satte tanker i sving.
En artikel i Grundtvigsk Tidende har bestyrket min begrundelse for at holde af folkeskolen - og fået mig til at kaste et blik på et billede af paradokset Bertel, her gengivet i Allan Stochholms streg.
2020 har været et besynderligt år, som måske kan få revet de gængse nytårsrefleksioner ud af flosklernes favntag.
...og lærerne må aldrig lade sig slukke!
Vi vil i Sophia tale om dannelse i det kommende samfund, fordi dannelse skaber det kommende samfund. Det handler om tilblivelse både menneskeligt og samfundsmæssigt. Fremtiden er nu!
Efter stærke opvarmningsøvelser i en af Sophias arbejdsgrupper er vi nu helt oppe på vippen og klar til at invitere til udspring i dannelse! Så kom og spring med!
Hvis Sargassohavet med de flydende afgrænsninger kan tjene som metafor for dannelsen tilstedeværelse i undervisningen, hvad kan ålen så berige mataforen med?
En metafor kan have den forunderlige effekt, at man bliver grebet og må tænke i omveje.
Kender du det, at noget fornemmes ganske enkelt, men en forklaring har det med at blive svævende og vævende? Lige indtil man finder en metafor!
Hvis vi skal tage os selv alvorligt som professionsudøvere, må vi stræbe noget højere end målebåndet rækker; vi må tænke.
Nu har jeg læst evalueringsrapporten og sammenholdt det, jeg får ud af læsningen, med de konklusioner, som kommer fra forsker- og politikerhold. Hvad er det jeg ikke forstår?
Hvad vil det nye årti bringe til folkeskolen? Vil det lykkes at skabe eller genopdage en pragmatisk dannelse? Eller vil den langsomme hensygnen fortsætte?
Alle kulturer rummer træk, der er gået i arv fra tidligere generationer. Men hvad holder, og hvad må fornyes?
Overskriftens ord stammer fra Søren Ulrik Thomsens overvejelser ved Det Danske Akademis årsfest omkring vores redigering af fortidens udtryk, så de passer til vores normer. Her tørner krænkelse og dannelse sammen.
Lærernes dag blev fejret på Christiansborg med konferensen "Sammen om ledelse". Her blev vi præsenteret for begrebet lærerlederskab, der virkelig ligger dårligt i munden og skurrer fælt i øregangene.
