Konsulent
Abonner på nyt om Stine Clasen i dit personlige nyhedsbrev.
Skoleåret 2018-19 besøger vi alle specialklasser i Aarhus Kommune.
Når man træder ind i et specialklasserum bør man ideelt set efter bare otte sekunder kunne kode rummet i forhold til de funktioner, rummet inviterer til.
Der sidder 28 mennesker i lokalet. De er inviteret til at lytte til et oplæg, der handler om rammernes betydning for læring og trivsel.
I en Nest klasse er lærerne foruddannede.
Der har siden introduktionen af Nest programmet været en massiv interesse. Hvorfor er der så stor interesse for Nest programmet? Hvad er det, der gør, at lige netop det program får så stor medie, professionel og forældreinteresse?
De klassiske værdier i Nest programmet er: ’Børn er mere ens end forskellige’ ’Alle børn har krav på god undervisning’ ’Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en anden måde'
Mail fra et forældrepar til en dreng med autisme, der går i en 0. Nest klasse.
August 2016 starter de første Nest klasser i Danmark
Som professionelle relationsarbejdere handler det i samtalen om tre ting: Rammesætning, rammesætning og rammesætning
Anbefalinger i forhold til at få flere elever i specialklasserne til at tage 9. klasses prøven
Han fortalte dem om det her mærkværdige kursus, han var på. Det var super praksisnært, med meget lidt teori, og hvor han fik lov til at besøge andre kollegers hverdagspraksis. Hans kolleger spurgte vantro: ”Får I virkelig lov til det? Altså HELT ind i undervisningen til en anden lærer?
Når nu ingenting eksisterer uden sin modsætning, hvad betyder det så for begrebet inklusion?
Det første er nemt at svare på. Det vides af alle. Det er en, der laver mad. Hvad er mad? Det er noget, man kan spise, noget man skal have for at kunne leve. Noget der smager godt, eller noget der smager grimt, afhængig af tid, sted, vilkår og omstændigheder.
Ja, det kan de. Under forudsætning af, at der skabes fællesskaber, hvor det bliver både legalt og muligt at lære af hinanden, og hvor alle oplever sig som kompetente bidragsydere.
I Aarhus Kommunes inklusionsindsats Folkeskolens Fællesskaber er kompetenceudviklingen flyttet fra kursuslokale til virkelighed, helt ud i klasselokalet og SFO’en.
’Du må ikke tænke på en rød tomat’. Og straks har man gjort det, man ikke måtte. Af den meget enkle årsag, at hjernen ikke forstår ordet ’ikke’. Derfor tænker man på en rød tomat, når man får besked på ikke at tænke på en rød tomat.
8 minutter: ’Stående uden kaffe’ 16 minutter: ’Stående med kaffe’ 24 minutter: ’Siddende uden kaffe’ 32 minutter: ’Siddende med kaffe’
Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lyd (Wikipedia)
Lærere, der lærer af lærere! Noget helt unikt. For lærere har gennem en årrække været i en sammenhæng, hvor andre faggrupper som psykologer, sundhedsplejersker, socialrådgivere, læsevejleder, akt-vejledere og andre eksperter har været stærkt bidragende til læreres viden og indsigt.
Inklusion er et politisk ladet begreb. Som er aktuelt af både etiske og økonomiske årsager. Den pædagogiske kerneydelse, at skabe trygge og nærende omgivelser og betingelser for vækst og læring, har haft, har og vil få mange navne. Øget inklusion kaldes den fælles opgave lige nu.
