Timelærer ved KP, Københavns Professionshøjskole, læreruddannelsen.
Abonner på nyt om Sten Larsen i dit personlige nyhedsbrev.
I dag den 4. juni udkommer Svend Brinkmanns nyeste bog om, hvorfor han altid har været troende uden at vide det. Inden vi overhovedet har læst bogen – ”Mit år med Gud” - er skriverierne poppet op. Og debatten er begyndt. Jesus og Brinkmann trækker i sandhed stadig folk af huse.
Jyske professionshøjskoler rykker ud med voldsom kritik af den privat organiserede læreruddannelse – Teach First – ved udsigten til Det Radikale Venstres eventuelle succes med at få Teach First på finansloven med tre millioner kroner i 2021 – i alt 18 millioner over tre år.
Danske Professionshøjskoler, som Hermann selv er formand for, beder Hermann, om at sætte et par sværvægtere på plads på Folkemødets Strandbar. Fredag eftermiddag. Hermann svarer ja. Der skal en god portion mod til.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vil næppe realitetsbehandle den verserende klage over målstyringssvindel. Det vil være alt for risikabelt.
Den 11. september (!) bliver vi klogere på Berlingskes solohistorie fra i søndags. Den 3. skoletype, den frisatte kommunale folkeskole. Gode ideer kommer nok for sent, men jeg henviser alligevel til dem.
”Et afklaringsarbejde er på sin plads”, siger Jens Rasmussen om motivationen for at skrive en kronik i POLITIKEN den sidste dag i februar. Masser af ”fejl og falske beskyldninger” har præget debatten om både skolereform og de mange bindende mål. ”Det er ikke onde kræfter, der har skabt et måltyranni i folkeskolen”, slår Rasmussen fast.
Det er rigtig godt, at vi har fået Tanggaard-udvalgene, og udfordringerne er til at få øje på.
Her blot et PS til en anmeldelse af professor Per Fibæk Laursens seneste bog Dialog – realistiske ambitioner for folkeskolen. I bogen snakker Fibæk om ”regereri”.
Læreruddannelsen er øjensynlig under stigende pres.
Artikel til lærerne – med kritik af målstyringen i Fælles Mål 2014. Artiklen er fra en ny bog til de pædagogiske fag i læreruddannelsen og er nu gratis tilgængelig for alle.
Kan man offentligt sige noget personligt – uden at være personlig? Om fortiden i flertal.
Professor Per Fibæk Laursen rykker ud med en temmelig barsk kritik af skolereformen og tidens pædagogiske tendenser og begreber. Det er en velkommen kritik. Og en særdeles modig kritik. Også historielærere kan med fordel stige på den kritisk-konstruktive vogn.
Millionerne ruller i øjeblikket for at få skolereformen og Forenklede Fælles Mål kørt effektivt ind. Satsningen er voldsom over en bred front. Men reform og Forenklede Fælles Mål er Mission Impossible – og skolelederne bør derfor benytte nødsporet.
Som en strøtanke: Skal styringen med kompetencemål have gennemslag, så må forlagenes grundbøger og andet materiale vel temmelig radikalt skifte indhold? Til hvad? Og hvorfor?
Output-tænkningen i det nye målstyringsparadigme – ja, det kalder de vise fædre det – er over os i både læreruddannelse og grundskole. De gode og præcise mål skal sikre kvalitet, effektivitet og output. Og nok også en knivspids forbedret PISA.
Allerede i 2000-tallets første årti påbegyndte politikerne det langvarige forsøg med detaljeret styring af skolens (historie)undervisning, og Nye Fælles Mål fra 2014 gør blot babelstårnet endnu højere.
Cirka 200 ord, siger en interessant blog-guru, er den ideelle længde for et blogindlæg. Så lad os komme i gang – og i øvrigt fortsætte næste gang
Hvis vi skal forstå historie som andet end ren og skær fortid – og det bør vi, ellers overlever faget vist ikke i skolen – kan vi så finde et ord, som signalerer de nødvendige nye tider?
