Abonner på nyt om Specialpædagogik i praksis i dit personlige nyhedsbrev.
En elev med ADHD har opmærksomhedsforstyrrelser, er hyperaktivt, udpræget impulsivt, mister overblikket og har hæmmede eksekutive funktioner. Eleven kan ofte ikke selektere i sansestimuli, så eleven trættes hurtigt. Da eleven har hæmmede frontallapsfunktioner, kan eleven ikke impulshæmme og ”tænke sig om”, inden der handles. Eleven vil bogstavligt talt være i en stressbelastning meget af tiden. Vi som ”normale” evner oftest at regulere vores tanker og reaktioner når vi stresses. Fx tælle til ti, løbe en tur m.m. Elever med ADHD kan derimod ikke regulere sig selv. Derfor vil vi som personale opleve en overreaktion på sansestimuli.
Det at finde ud af man faktisk havde noget man kunne have gjort noget ved tidligere, kan være en svær proces. Artiklen her om en mand der sent finder ud af at han faktisk havde ADHD er værd at læse.
Rent pædagogisk er er der over årene sket et skift til væk fra en sanktionerende pædagogik. Skiftet indenfor institutions - og skoleliv er gået væk fra at give sanktioner og straf. Det blev blandt andet implementeret med skoleloven af 1967, hvor det blev forbudt at revse børnene. I en naturlig forlængelse heraf opstod en mere humanistisk bølge i 70´erne.
Ny spændende podcast med to kompetente fagpersoner, som vender spændende temaer indenfor det specialpædagogiske.
Denne blog er ikke en politisk blog som udgangspunkt, men tænker denne artikel er værd at læse. Da den handler om inklusion der åbenbart ikke er lykkedes. Så vi må blive bedre praktikere tænker jeg.
Når vi har fået sat en god ramme med indretning af klassen, kan vi også kigge på det sociale klassemiljø. Når jeg arbejder med en gruppe af børn og unge, der kan være udfordrede på deres sociale kompetencer, og måde at formulere sig på verbalt, så skal jeg være på forkant.
Anmeldte denne spændende bog for nogen år siden, og fik ikke introduceret stress-sårbarhedsmodellen som Bo Hejlskov Elvén arbejder med. Tankerne omkring hvordan vi er disponerede kommer fra filosoffen Villy Sørensen.
Det at arbejde med stilletid, meditation, mindfulness eller hvad man nu kalder det, kan være en god måde at arbejde med at sænke elevernes arousalniveau. På samme måde, som at arbejde udefra og ind med det enkle klasserum, kan vi arbejde indefra og ud med stilletid.
Det at bevare enkelhed i klassen, er noget der kan give ro, modsat et rum med for mange visuelle og auditive stimuli. Så prøv at undgå regler ved bordene og tavlen. Det giver informationsoverload. For det er svært at bevare overblikket hvis der er for mange input. Så sloganet: ”Keep it simple”, fra reklamebranchen, fungerer også her.
Måske kommer vi til at mangle nogen i fremtiden der får skæve og kreative ideer. Derfor kan det være en god ide at facilitere kreativitet i folkeskolen.
Jeg har lige været på rigtig fin kajaktur, hvor vi både var en samling erfarne roere, og nogen helt grønne. Dermed var der også lagt op til, at komme med gode teknikråd til kajakroning. Jeg kom i den anledning til at tænke på, at man ikke skal ville for meget, på alt for kort tid når man underviser. Jeg har som andre også somme tider glemt at dele undervisningen op i mindre bidder i en given rækkefølge. Altså at sekventere undervisningen. For det er faktisk en kunst. Photo by SeeDJan on Reshot
Vi ved alle, at når en siger, ”du må ikke trykke på den der knap”, så får vi vildt lyst til at trykke på lige præcis den knap. Neurologisk sker der det, at vores hjerne bliver aktiveret. Lysten er i opposition til den givne besked. Vi kan ofte ikke slippe tanken, før vi har udført handlingen.
