BLOG Pædagogik, civilisation og skole

Abonner på nyt om Pædagogik, civilisation og skole i dit personlige nyhedsbrev.


0   13

OECD og PISA: 2

Her vil jeg kigge lidt på PISA-programmets sammensmeltning af politisk regulering (policy) på den ene side og metodisk udvikling af information på basis af statistiske data ('forskning') på den anden side.

0   13

OECD og PISA: 1

Sammenlignet med andre internationale organisationer (som IEA og UNESCO) er OECDs PISA-program den ubestridte top-dog inden for global uddannelsesstyring. PISAs sammenligninger interesserer sig for at måle output, ressourceforbrug og effektivitet, for herved at identificere svagheder eller mangler, der efterfølgende kan gøres til genstand for politiske reformer. PISA har haft overvældende en indflydelse på den førte skolepolitik i Danmark de sidste 15 år. Derfor er det relevant at ihukomme lidt af baggrunden for disse indflydelsesrige påvirkninger fra PISA.

0   15

Hvordan udøves så det transnationale pres på skolen der blev nævnt i forrige indlæg?

Nedenfor vil jeg sige lidt om a) hvorledes EU og OECD i dag udgør knudepunkter i et transnationalt institutionsnetværk. Og b) lidt om hvorledes denne virkelighed når ud til den enkelte skole.

0   17

Hvor er vi så henne i dag? Og hvad er det for sammenhænge der de sidste 25 år har bidraget til at drive skolens udvikling fremad?

I den mere traditionelle, dannelsesbaserede pædagogik og didaktik (der er nævnt i de foregående blogindlæg), der var kernefigurerne dengang tænkere i form af konkrete personer. I dag er tegnes de dominerende kernefigurer ift regulering af skolen (og den øvrige uddannelsessektor) mere af ansigtsløse policy-dokumenter konstrueret af af-personaliserede makro-institutioner med EU og OECD i centrum af et komplekst transnationelt institutionsnetværk.

1   8

Det nyhumanistiske dannelsesbegrebs baggrundsforståelser af verden

Sammenfatter man hvad det er for et grundlag den klassiske pædagogik (Kant, Rousseau) og den senere dannelsesteoretiske didaktik (med Klafkis ’kategorial dannelse’) meddeler os, så ser man at dannelses-begrebet i denne tidsperiode var forankret i en række grundkomponenter for vestlig-europæisk civilisation. Disse grundkomponenter er nedlagt i roden af den pædagogiske og didaktiske tænkning i dens specifikt dannelsesteoretiske form. I punkt form kan denne tidsperiodes horisont sammenfattes over begreberne: (1) kultur, (2) nation, (3) stat, (4) individ, (5) kunst.

1   6

Dannelses-begrebets ankomst i didaktikken

Springer man frem til midterste tredjedel af det 20. århundrede, da har didaktikken overtaget det dannelsesbegreb som (vi i forrige indlæg) så at den civilisatoriske pædagogik udviklede. Eksempelvis hos Erich Weniger i hans 'Didaktik als Bildungslehre' (1952/1926). Den dannelsesteoretiske didaktik bygger direkte videre på de klassiske rationalistisk-civilisatoriske idealer (tilbage fra Kant og Rousseau) omkring et etisk, humanistisk menneskesyn og et demokratisk samfundssyn.

7   13

Hvad er det for pædagogiske skuldre vi står på?

Et sådan historisk spørgsmål er interessant bl.a. fordi det kan tilbyde en distance, således at vi kan se karakteren af de sammenhænge vi står med i dag. I det følgende vil jeg ridse lidt i den klassiske (eller civilisatoriske) pædagogiks temaer, som de tager sig ud hos en række af periodens væsentlige tænkere. Ideen er at løfte lidt markører frem i epokens pædagogiske tænkning. Markører der samlet kan sige noget om den kulturelle verden på basis af hvilken den klassiske pædagogik artikulerede sig.

0   10

Skole, tradition, historie

Indledning

0   9

Indledning

Velkommen til min blog. Nedenstående er et bud på en overordnet ramme for blogserien. Jeg håber det kan blive et interessant mødested for udveksling af synspunkter omkring nogle af de grundlagsproblemer folkeskolen er konfronteret med i de disse år.