Abonner på nyt om Om dannelse med mere i dit personlige nyhedsbrev.
Kan man argumentere med, at fremtiden kræver noget bestemt af Folkeskolen og det, der undervises i? Og kan man med udgangspunkt i forestillingen om, at vi ikke kender fremtiden hævde, at der derfor er brug for det 21. århundredes kompetencer? Nej, det kan man ikke. Fremtiden bestemmes nemlig af mennesker, og eleverne skal have mulighed for at danne sig til at bestemme fremtiden gennem deltagelse i samfundet.
Karakterskalaen er - modsat hvad uddannelsesministeren tror - ikke årsagen til børn og unges mistrivsel. Problemet er snarere, at vi lukker børn og unge ind en præstationskultur.
I formålsbeskrivelsen til faget 'teknologiforståelse', forstås teknologi udelukkende funktionelt. Og formålet lægger op til en ingeniør-orienteret tilgang til faget. Teknologiforståelsen er blind. Den er teknologi uden forståelse!
Anerkendelse handler om menneskelige grundforhold og bygger på kærlighed, retfærdighed og solidaritet. Anerkendelse kommer til udtryk gennem den ligeværdige dialog, der både kan ses som en måde at forstå omverden på, og som en måde, hvor den enkelte indgår i et fællesskab - altså bliver dannet.
Skolevalg er en rigtig god tradition, hvor eleverne lærer om demokrati at at være en del af en demokratisk proces. Men det at stemme og vælge er en begrænset del af den demokratiske dannelse, der også handler skolens hverdag. Skolevalg bør derfor give anledning til diskussioner om, hvad det vil sige, at skolen bygger på "åndsfrihed, ligeværd og demokrati."
'Skærmens magi' af Bent Meier Sørensen er en særegen rejse gennem forfatterens egen nære erfaringsverden, filosof- og religionshistorien, forskellige åndelig bevægelser, populærkultur og litteratur. Alt ser ud til at hænge sammen med eller kan i hvert fald belyse alt andet gennem underlige eller meget kreative forbindelser. Det er lyset mod mørket!
Uddannelses- og forskningsministeren har set sig gal på den nuværende karakterskala. Men det, han kritiserer den for, har den nok ikke nogen primær andel i. Han burde i stedet kigge på, hvilke målsætninger, der præger uddannelserne - og hvilken typer af præstationer, der bedømmes eller belønnes.
"Skærm - skærm ikke" er en ny rapport om skolernes politik for elevernes anvendelse af mobil. Rapporten er af mange blevet udlagt som et forsvar for en restriktiv politik for elevernes adgang til mobiler. Men det er der faktisk ikke er belæg for i rapporten - og det peger den heller ikke selv på. Nærmest tværtimod.
Hvad er det egentlig, vi diskuterer, når vi taler om faglighed i skolen? Jeg tror, det er vigtigt at prøve at skelne mellem tre forskellige forståelser af faglighed. Faglighed som knyttet til: 1) en forståelse af et fag som en neutral vidensenhed 2) et overordnet sigte som livsoplysning, problemløsning og livsduelighed 3) en forståelse knyttet til at viden, fag og faglighed er baseret på værdier
Den danske sang er en ung blond pige! Men er det noget, man kan diskutere, eller er det bare no go?
Mit svar på Merete Riisagers kronik har afstedkommet et kritisk indlæg fra Carsten Hogstad, som jeg her forsøger at forholde mig upolitisk til.
Demokratisk dannelse handler om åndsfrihed og dialog. Og det er ikke det, Merete Riisager giver udtryk for i kronikken "Demokratisk dannelse kommer ikke af sig selv"
Jeg har skrevet indlægget 'Medborgerskab og digitale medier' på læremiddel.dks blog her på Folkeskolen.dk
Skolevægring er blevet et emne i skoledebatten. Årsagerne til, at nogle børn vægrer sig mod at gå i skole kan være mange, men der er et grundlæggende problem i at lede efter årsagen, hvis man tror, at man kan identificere den faktor, der er afgørende. Vægring er snarere et resultat af mange sammenhængende faktorer.
Bidrager skolen til elevernes hele udvikling, eller bidrager den snarere til en indsnævring af det enkelte barns livsperspektiv?
Endnu en omgang om ‘mobildebatten', der prøver at sætte lys på forholdet mellem forksning og professionserfaringer.
Lærernes professionelle dømmekraft er afgørende for, hvordan undervisnignen afvikles. Men dømmekraftens skal udøves i dialog med eleverne, og den må også gerne udfordres.
Der raser en diskussion om forbud eller ikke i skolerne. Denne diskussion er oftest temmelig overfladisk og ødelæggende for en pædagogisk refleksion over, hvordan børn udvikler sig med de redskaber, de har adgang til.
Kommentar til Lærke Grandjeans indlæg ‘Biestas ”Undervisningens genopdagelse” – til debat’, der er en kommentar til min anmeldelse af Biestas bog.
Det kan være meget befordrende at udvikle rum for refleksioner over den viden, lærerens praksis bygger på, så den kan gøres til genstand for kollektiv undersøgelse og udfordring. Gennem kollektive didaktiske refleksioner producerer lærere didaktisk viden, der bidrager til at udvikle undervisning til gavn for eleverne.
