Abonner på nyt om Om dannelse med mere i dit personlige nyhedsbrev.
En kort refleksion over dannelse på baggrund af en kritik af, at begrebet bliver anvendt praksisfjernt. Dannelse er i den grad et begreb for og i praksis.
Det diskuteres om teknologiforståelse skal være et fag i skolen. Men måske skal man hellere kigge på de eksisterende fag og se, hvordan teknologier der indgår som en del af faget, dets metoder og de emner, de arbejder med.
Skal vi have Teknologiforståelse i skolen? Svaret er ikke så ligetil og indlysende, som nogen vil gøre det til - og det bliver endnu vanskeligere, hvis man også forholder sig til, hvilke fagligheder et sådant fag i givet fald skal bestå af.
Om Teknologiforståelse som fag og faglighed - Skal 'Teknologiforståelse' være et fag eller del af eksisterende fag?
Dette er et lille indlæg om, hvordan vi forstår noget gemmen begreber, og hvad det kan betyde for vores opfattelse af den virkeligheden som en sammensat størrelse. I indlægget vil jeg forsøge at nærme med et begreb som 'det ecotome', som jeg foreslår kan oversættes til det, der befinder sig i randzoner - det randzonatiske. (Undskyld!)
Forslaget om en ny læreruddannelse på et kristent grundlag er ren identitetspolitik.
Prøvefaget teknologiforståelse er rullet ud i skolen. Faget afspejler klart nok nogle behov for mere indsigt i, hvordan det nuværende samfund fungerer. Men spørgsmålet er, om fagligheden i faget er skruet rigtigt sammen. Jeg kigger her på nogle af de kritiske perspektiver, der også har været på faget.
Et par refleksioner over faglighed og teknologi(forståelse)
Dialogisk undervisning handler om anerkendelse af elevernes perspektiver - og om at viden ikke er noget, der blot er der, men noget eleverne bliver nødt til at oparbejde, så det bliver viden for dem. Man kan ikke overtage viden, da vores viden hænger sammen med det, vi i øvrigt 'ved'.
Sokrates er kendt for sin maieutik, der ofte er fremhævet som et forbillede for dialogisk undervisning. Men faktisk er maieutikken alt andet end dialogisk.
En EdCamp er et sted, hvor lærere, pædagoger og andre med interesse for børn og unges lærende udvikling mødes for at lære sammen. Det er deltagerstyret kompetenceudvikling med fokus på det, der er relevant for deltagerne.
Den omlagte online-undervisnings giver et unikt erfaringsgrundlag, der forhåbentlig kan kvalificere diskussionerne om, hvorfor, hvordan, hvornår, for hvem osv. vi anvender forskellige teknologiske værktøjer for at fremme undervisningens formål
Mange lærere oplever udfordringer med relationsarbejdet, når undervisnigen bliver mere netbaseret. På #skolechat udveksler vi erfaringer med dette og kan give gode erfaringer videre.
Sociale medier kan anvendes til, at man i fællesskab udvikler sig fagligt gennem egne og andres erfaringer. Et brugerdrevet fællesskab på sociale medier kan sikre, at ens egen faglige udvikling tager udgangspunkt i præcis det, man finder mening i.
Jeg er blevet interviewet af Silje. Hun går i 9. klasse og ville skrive et indlæg om perfekthedskultur og presset på børn og unge i dag. Interviewet foregik via mail og nedenstående kan man læse mine svar på Siljes spørgsmål.
Dansk Erhverv mener, at vi svigter børnene, hvis skolen ikke øjeblikkeligt indfører faget teknologiforståelse. Deres opfattelse bygger på tre præmisser eller fortællinger, som dog ikke nødvendigvis er rimelige: fortællingerne om, at ingen gør noget, at det er skolens opgave at løse, og at forståelse er en kompetence.
God undervisning bidrager til elevernes nysgerrighed og åbenhed i forhold til sig selv, de andre og deres omverden. God undervisning kan derfor også inddrage alle de ressourcer, redskaber og medier, der bidrager positivt til elevernes lærende udvikling og engagement.
Kan man argumentere med, at fremtiden kræver noget bestemt af Folkeskolen og det, der undervises i? Og kan man med udgangspunkt i forestillingen om, at vi ikke kender fremtiden hævde, at der derfor er brug for det 21. århundredes kompetencer? Nej, det kan man ikke. Fremtiden bestemmes nemlig af mennesker, og eleverne skal have mulighed for at danne sig til at bestemme fremtiden gennem deltagelse i samfundet.
Karakterskalaen er - modsat hvad uddannelsesministeren tror - ikke årsagen til børn og unges mistrivsel. Problemet er snarere, at vi lukker børn og unge ind en præstationskultur.
I formålsbeskrivelsen til faget 'teknologiforståelse', forstås teknologi udelukkende funktionelt. Og formålet lægger op til en ingeniør-orienteret tilgang til faget. Teknologiforståelsen er blind. Den er teknologi uden forståelse!
