Abonner på nyt om Om dannelse med mere i dit personlige nyhedsbrev.
En EdCamp er et sted, hvor lærere, pædagoger og andre med interesse for børn og unges lærende udvikling mødes for at lære sammen. Det er deltagerstyret kompetenceudvikling med fokus på det, der er relevant for deltagerne.
Den omlagte online-undervisnings giver et unikt erfaringsgrundlag, der forhåbentlig kan kvalificere diskussionerne om, hvorfor, hvordan, hvornår, for hvem osv. vi anvender forskellige teknologiske værktøjer for at fremme undervisningens formål
Mange lærere oplever udfordringer med relationsarbejdet, når undervisnigen bliver mere netbaseret. På #skolechat udveksler vi erfaringer med dette og kan give gode erfaringer videre.
Sociale medier kan anvendes til, at man i fællesskab udvikler sig fagligt gennem egne og andres erfaringer. Et brugerdrevet fællesskab på sociale medier kan sikre, at ens egen faglige udvikling tager udgangspunkt i præcis det, man finder mening i.
Jeg er blevet interviewet af Silje. Hun går i 9. klasse og ville skrive et indlæg om perfekthedskultur og presset på børn og unge i dag. Interviewet foregik via mail og nedenstående kan man læse mine svar på Siljes spørgsmål.
Dansk Erhverv mener, at vi svigter børnene, hvis skolen ikke øjeblikkeligt indfører faget teknologiforståelse. Deres opfattelse bygger på tre præmisser eller fortællinger, som dog ikke nødvendigvis er rimelige: fortællingerne om, at ingen gør noget, at det er skolens opgave at løse, og at forståelse er en kompetence.
God undervisning bidrager til elevernes nysgerrighed og åbenhed i forhold til sig selv, de andre og deres omverden. God undervisning kan derfor også inddrage alle de ressourcer, redskaber og medier, der bidrager positivt til elevernes lærende udvikling og engagement.
Kan man argumentere med, at fremtiden kræver noget bestemt af Folkeskolen og det, der undervises i? Og kan man med udgangspunkt i forestillingen om, at vi ikke kender fremtiden hævde, at der derfor er brug for det 21. århundredes kompetencer? Nej, det kan man ikke. Fremtiden bestemmes nemlig af mennesker, og eleverne skal have mulighed for at danne sig til at bestemme fremtiden gennem deltagelse i samfundet.
Karakterskalaen er - modsat hvad uddannelsesministeren tror - ikke årsagen til børn og unges mistrivsel. Problemet er snarere, at vi lukker børn og unge ind en præstationskultur.
I formålsbeskrivelsen til faget 'teknologiforståelse', forstås teknologi udelukkende funktionelt. Og formålet lægger op til en ingeniør-orienteret tilgang til faget. Teknologiforståelsen er blind. Den er teknologi uden forståelse!
Anerkendelse handler om menneskelige grundforhold og bygger på kærlighed, retfærdighed og solidaritet. Anerkendelse kommer til udtryk gennem den ligeværdige dialog, der både kan ses som en måde at forstå omverden på, og som en måde, hvor den enkelte indgår i et fællesskab - altså bliver dannet.
Skolevalg er en rigtig god tradition, hvor eleverne lærer om demokrati at at være en del af en demokratisk proces. Men det at stemme og vælge er en begrænset del af den demokratiske dannelse, der også handler skolens hverdag. Skolevalg bør derfor give anledning til diskussioner om, hvad det vil sige, at skolen bygger på "åndsfrihed, ligeværd og demokrati."
'Skærmens magi' af Bent Meier Sørensen er en særegen rejse gennem forfatterens egen nære erfaringsverden, filosof- og religionshistorien, forskellige åndelig bevægelser, populærkultur og litteratur. Alt ser ud til at hænge sammen med eller kan i hvert fald belyse alt andet gennem underlige eller meget kreative forbindelser. Det er lyset mod mørket!
Uddannelses- og forskningsministeren har set sig gal på den nuværende karakterskala. Men det, han kritiserer den for, har den nok ikke nogen primær andel i. Han burde i stedet kigge på, hvilke målsætninger, der præger uddannelserne - og hvilken typer af præstationer, der bedømmes eller belønnes.
"Skærm - skærm ikke" er en ny rapport om skolernes politik for elevernes anvendelse af mobil. Rapporten er af mange blevet udlagt som et forsvar for en restriktiv politik for elevernes adgang til mobiler. Men det er der faktisk ikke er belæg for i rapporten - og det peger den heller ikke selv på. Nærmest tværtimod.
Hvad er det egentlig, vi diskuterer, når vi taler om faglighed i skolen? Jeg tror, det er vigtigt at prøve at skelne mellem tre forskellige forståelser af faglighed. Faglighed som knyttet til: 1) en forståelse af et fag som en neutral vidensenhed 2) et overordnet sigte som livsoplysning, problemløsning og livsduelighed 3) en forståelse knyttet til at viden, fag og faglighed er baseret på værdier
Den danske sang er en ung blond pige! Men er det noget, man kan diskutere, eller er det bare no go?
Mit svar på Merete Riisagers kronik har afstedkommet et kritisk indlæg fra Carsten Hogstad, som jeg her forsøger at forholde mig upolitisk til.
Demokratisk dannelse handler om åndsfrihed og dialog. Og det er ikke det, Merete Riisager giver udtryk for i kronikken "Demokratisk dannelse kommer ikke af sig selv"
Jeg har skrevet indlægget 'Medborgerskab og digitale medier' på læremiddel.dks blog her på Folkeskolen.dk
