Skribent, folkeskolelærer emeritus
Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.
Pres organisationen udover bristepunktet! Det er Finansministeriets hemmelige credo. Kun derved kan skatteyderne føle sig trygge og vide, at der ikke bliver ruttet med deres penge.
Jeg tror, Pernille Rosenkrantz-Theil skal til at passe på, hvad hun siger. Hun vil ikke bare stå og spille violin, siger hun. Men det er præcis, hvad hun gør. Og hun har ikke engang fået den stemt.
Man kan have så meget is i maven, at man bliver kold i r****
Folkeskolen holder simpelthen ikke til en mærskmilliard mere til cementering af den fejlslagne skolereform. Giv i stedet pengene til børnenes ødelagte fritid, og tving Moderniseringsstyrelsen til at løsne kvælertaget på lærerne, så de kan komme til at lave den gode skole, de brænder for. For de penge, der er til rådighed, hverken mere eller mindre.
Djøfferne ved simpelthen bedst. De tager som en selvfølge det sidste ord i enhver beslutningsproces, og de ænser ikke, i hvilken grad de udstiller deres faglige uformåen på andre professioners områder. Det er dem mod alle os andre. Og det er ikke djøfbashing. Det er selvforsvar.
Folkeskolen solgte sin førstefødselsret for en ret linser til erhvervslivet i 2013. Og var den endda uspiselig.
Det, Ahrendtsen og hans meningsfæller signalerer, er, at de vil da give Fanden i, om de nationale test er videnskabeligt valide og alt det der. For dem er de nationale test et disciplineringsredskab.
Hermed en hjælpende hånd til d’herrer professorer. Det ligger lige for at tage afsæt i deres egen ti-punkts gennemgang af følgeforskningens vigtigste konklusioner
I første omgang så det ud, som om planen lykkedes. Man fik virkelig lærerne ned med nakken, og finansministeren kunne prale af en voldsom outputforøgelse i form af verdens længste undervisningstid, uden at det kostede skatteborgerne en krone. Men i anden omgang gik det galt.
Den virker bare ikke, og intet tyder på, at den nogensinde kommer til det
På opfordring hermed den tale, undertegnede holdt i Odense Lærerforening d. 29 nov. 2018, da Landsretten havde talt.
Hvis vi skal have rede på, hvorfor inklusionen ikke vil lykkes, er det ikke nok at gå tilbage til katastrofen i 2013. Vi er nødt til at gå 25 år tilbage til søsættelsen af enhedsskolen i 1993 efter 180 års sorteringsskole.
Lærerne er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Og bevist er det først, den dag lærerne kysser den støvle, der sparkede dem i 2013.
Ledelseskommissionens formand efterlyser modet til at trodse lærerne hos skolelederne. Men det har vi set masser af. Hvad vi savner, er ledelsens mod til at gribe i egen barm, når den har dummet sig. Kvajekvoten er opbrugt.
Det kan vel ikke udelukkes, at elever og lærere ville elske de lange skoledage, hvis man sprøjtede 50 mia ind i folkeskolen til masser af velforberedte lærere, busser, idrætsfaciliteter, faglokaler, grupperum, teamsamarbejde, skole-hjemkontakt, skolemad, ventilation, toiletter og frit valg mellem en masse spændende tilbud. Men det kommer aldrig til at ske, og så er den potte ude.
Nu bliver det spændende. SF, V, DF og K er reelt gået fra borde. Hvor lang tid vil der gå inden Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der nu står alene tilbage på broen, også går i bådene og lader den synkefærdige reformskude gå til bunds?
Tilbage sidder man med en uhyggelige fornemmelse af, at den eneste reelle grund til at dette meningsløse platformeri skal rulles ud over de sagesløse lærere er, at nu er det hele købt og betalt, og så skal det dæleme også bruges, koste hvad det vil, om det så skal køre skolen i sænk. Ellers er det jo helt til grin. Hvorved det hele blot bliver dobbelt til grin.
En behjertet appel til arbejdsgiverne om udvisning af rettidig omhu i folkeskolen.
Der er ikke tale om en gruppe svage elever, der er blevet løftet af præmiepuljen.
I lyset af den netop frigivne rapport fra Ledelseskommissionen er det nødvendigt at sige højt og tydeligt: Fri og frels os fra en kommission, der er så indspist med de toneangivende politikere, at den selv gør det beskidte arbejde med at trække tænderne ud af de kontroversielle fund, den ikke kan komme udenom.
