Skribent, folkeskolelærer emeritus
Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.
Den uvildige rapport om hændelsesforløbet, som byrådet i Århus bestilte hos konsulentfirma, lægger røgslør ud.
Det er godt, at man dropper de på individniveau ubrugelige adaptive test og fremrykker testperioden, så testene får mindre præg af afregning. Men det er skidt, at man opretholder hele det tilbagemeldingsregime, der virker som gift i forhold til skolens egentlige opgave: At levere god undervisning og opbygge elevernes lyst til at lære.
Volden i folkeskolen tager til, men ingen synes at have noget bud på, hvordan man som lærer skal agere, når kaos bryder løs.
Det sidste, folkeskolen har brug for nu, er, at affæren på Søndervangsskolen bliver gjort til en enestående begivenhed med tilhørende udpegning af syndebukke. Det er tid til selvransagelse på direktionsgangen.
Alle vil have socialdemokraterne til at kravle ned fra træet, men de kan ikke overvinde sig til at gøre det i fuld offentlighed. Alle skal se den anden vej, mens det sker.
Corydon har ikke forstået, at man ikke kan 'implementere' begejstring og engagement. Men man kan – for nu at sige det helt enkelt - tage fejl. Også selv om man hedder Bjarne Corydon.
Socialdemokraternes promenade uden tøj på ned ad byens gader fortsætter uanfægtet
Mens skolens beslutningstagere leger i livstræets grene oppe i toppen af Maslows behovspyramide, ligger skolens elever og roder rundt nede i pyramidens bund, hvor det handler om at få ilt og føde og toiletadgang.
De er brugt på at opretholde en afsindig kostbar, grotesk mængde af undervisningstid, som ikke blot ikke gør noget som helst godt, men forpester tilværelsen for mere end en halv million mennesker.
Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser i Folketinget d.4.6. om de lange skoledage er bevisligt usande, og de sætter endnu engang skolefolkets tålmodighed på en hård prøve. Hvor mange gange kan en politiker flip-floppe og lande på benene, dvs. bevare sin troværdighed?
Resultatet er en fuldstændig og dramatisk ændring af situationen. Fra nu af er det ikke længere regering og folketing, men, må man frygte, de lokale skoleledelser, der står på bremsen og hindrer de nødvendige ændringer i skolen.
Lærerarbejdet har mistet sin tiltrækningskraft, fordi det herskende skolesyn er sygt. Selv professionshøjskolerne har rod i begreberne.
Skoleledernes formand Claus Hjortdal afslører en syg ledelseskultur i folkeskolen.
Vi kommer til at hæve blikket, når vi skal placere ansvaret for den absurde situation, der efterhånden har udviklet sig: Det er selve statsministeriet, der sætter hælene i for de nødvendige forandringer.
'Dansk Erhverv' mener ikke, at det giver mening at rulle folkeskolereformen tilbage, for reformen er ikke reelt implementeret endnu. Det er en vildfarelse, der bunder i, at de ikke er klar over, hvad reformen handler om.
Ekkokammersnakken er ren selvbekræftelse, og den ligner mest af alt en rigtigt dårlig undskyldning for at svigte den demokratiske samtale,
Pernille Rosenkrantz-Theil har i dag regeringsrekorden i at sparke presserende problemer til hjørne, og her mere end halvandet år efter den åh-så handlekraftige Pernilles indtog på Frederiksholms Kanal har hun endnu ikke præsteret en eneste scoring af større betydning.
Hvilken triumf - for det danske finansministerium/ Bjarne Corydon, der altså fik sendt det danske skolesystem helt ud af den liga, vi altid har befundet os i. Helt ned på syd- og østeuropæisk niveau.
DLF-toppen må forholde sig til, at lærerne har en berettiget forventning om, at kritikken af den lange skoledag skal fylde i foreningens kommunikation som Karthagos ødelæggelse i det romerske senat. Det tog som bekendt sin tid, men tilsidst blev Karthago jævnet med jorden.
Børnene kommer ikke længere i skole for at opleve noget sammen med andre, men for at præstere og avancere i deres individuelle karriereforløb.
