Skribent, folkeskolelærer emeritus
Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.
Pinlig forestilling i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Medlemmerne har hørt rigeligt om alle de fromme hensigter, der besjæler mødet mellem KL og DLF. Fortæl dem nu, hvilken strid I vil tage.
Det er af afgørende betydning, at navnlig modstanderne af aftalen nu oplever, at foreningen lytter til dem. Det er hos dem, viljen til at tage de nødvendige, uundgåelige konfrontationer, der venter forude, skal hentes
Hvis lærerne står med et nej d. 1. september om aftenen, kan de takke Pernille Rosenkrantz-Theil.
Denne aftale bringer på ingen måde den ro til folkeskolen, som alle higer efter.
...for finansministeriet. Men for folkeskolen er den blevet en katastrofe
Kongressen i september kan ikke ryste lærernes krav til overenskomstforhandlingerne ud af ærmet på et par dage uden at involvere medlemmerne.
Formand og næstformand i KL's skoleudvalg fremturer, som om intet er hændt.
Med sin lodrette afvisning af at diskutere afskaffelsen af de absurd lange skoledage pådrager Pernille sig det reelle ansvar for en evt. konflikt i 2021. Hun og hendes parti fører fortsat krig mod lærerne; ikke åbenlyst som Corydon, men med KL som stedfortræder.
Det sidste, de særligt udsatte børn og unge har brug for i denne verden, er at løbe spidsrod hen til skolen med alle deres problemer skrevet i panden, mens alle de andre ser til.
DLF må sikre, at medlemmerne ikke får ørerne i maskinen i den kommende tid
Regeringens skrivebordsgeneraler ved ikke, hvad de taler om
Hvis nogen skulle have glemt det, har coronakrisen givet dem en ordentlige huskekage: Skolen er i sin grundvold analog, og anderledes kan det ikke være.
Sådan lyder standardsvaret fra skolelederne, når lærerne henvender sig for at få hjælp, fordi de ikke længere magter arbejdsbyrden. Men dermed begår lederne principielt et lovbrud
Socialdemokraterne siger, de vil have fred med lærerne. Det passer ikke. Hvad de vil have, er en kapitulation.
Folkeskolens uoverkommelige opgave er at bringe alle børns talenter i spil i fællesskabet, intet mindre. Ingen har sagt, at det skulle være let. Men det er derfor, det er spændende at være lærer.
Var det den udvikling, A.P. Møller-fonden ønskede at hjælpe på vej? Det tror jeg ikke, og jeg er ked af at komme til at fremstå som et utaknemmeligt skarn overfor folk, der formentlig kun har villet folkeskolen det bedste. Men sådan må det være. Viljen ser Vorherre på; vi andre må nøjes med at vurdere resultaterne
Nu skal vi give den fuld gas fremad på de ting, der trækker skolen i den rigtige retning, sagde Pernille Rosenkrantz-Theill forleden dag. Men reformens ubetinget største succes vil hun ikke vide af.
"Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning", siger undervisningsministeren. Hvad taler hun om? Hvilke ting?
Det spørgsmål, der presser sig på, må lyde: Med hvilken moralsk ret forpester reformpolitikerne nu på sjette år langt over en halv million medborgeres hverdag med en discountskole til ingen verdens nytte, når de kan rette op på miseren med et pennestrøg?
