Skribent, folkeskolelærer emeritus
Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.
Socialdemokraterne siger, de vil have fred med lærerne. Det passer ikke. Hvad de vil have, er en kapitulation.
Folkeskolens uoverkommelige opgave er at bringe alle børns talenter i spil i fællesskabet, intet mindre. Ingen har sagt, at det skulle være let. Men det er derfor, det er spændende at være lærer.
Var det den udvikling, A.P. Møller-fonden ønskede at hjælpe på vej? Det tror jeg ikke, og jeg er ked af at komme til at fremstå som et utaknemmeligt skarn overfor folk, der formentlig kun har villet folkeskolen det bedste. Men sådan må det være. Viljen ser Vorherre på; vi andre må nøjes med at vurdere resultaterne
Nu skal vi give den fuld gas fremad på de ting, der trækker skolen i den rigtige retning, sagde Pernille Rosenkrantz-Theill forleden dag. Men reformens ubetinget største succes vil hun ikke vide af.
"Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning", siger undervisningsministeren. Hvad taler hun om? Hvilke ting?
Det spørgsmål, der presser sig på, må lyde: Med hvilken moralsk ret forpester reformpolitikerne nu på sjette år langt over en halv million medborgeres hverdag med en discountskole til ingen verdens nytte, når de kan rette op på miseren med et pennestrøg?
Enhver kan se, at det her går ikke længere. Den antiautoritære tilgang, der for 50 år siden var ny og revolutionerende i opgøret med den sorte skole, er stivnet i en ortodoksi, der ikke kan lede os ud af uføret. Men der findes ikke nogen snuptagsløsninger her. Vi må overvinde ulysten til røre ved uroproblemet, tale åbent om det og grave dybt i forsøget på at finde nye veje.
Hvis socialdemokraterne virkelig vil insistere på, at en kritisk diskussion af de lange skoledage ikke skal være en del af projekt 'Ny Start', løber det ud i sandet.
Her sættes lærernes solidaritet for alvor på prøve. DLF ledelse står overfor sin hidtil sværeste opgave.
Det sidste, skolen har brug for, er strudsepolitik og forloren reklamesnak. Vi er nødt til at være ærlige omkring skolens tilstand, også når det gør ondt
Når DLF-kongressen i tre dage stort set ikke taler om den største elefant i rummet og lader ministeren slippe afsted med at ignorere den totalt i sin tale, kan ingen magt på jord hindre socialdemokraterne i at tolke det, som det passer dem
Pres organisationen udover bristepunktet! Det er Finansministeriets hemmelige credo. Kun derved kan skatteyderne føle sig trygge og vide, at der ikke bliver ruttet med deres penge.
Jeg tror, Pernille Rosenkrantz-Theil skal til at passe på, hvad hun siger. Hun vil ikke bare stå og spille violin, siger hun. Men det er præcis, hvad hun gør. Og hun har ikke engang fået den stemt.
Man kan have så meget is i maven, at man bliver kold i r****
Folkeskolen holder simpelthen ikke til en mærskmilliard mere til cementering af den fejlslagne skolereform. Giv i stedet pengene til børnenes ødelagte fritid, og tving Moderniseringsstyrelsen til at løsne kvælertaget på lærerne, så de kan komme til at lave den gode skole, de brænder for. For de penge, der er til rådighed, hverken mere eller mindre.
Djøfferne ved simpelthen bedst. De tager som en selvfølge det sidste ord i enhver beslutningsproces, og de ænser ikke, i hvilken grad de udstiller deres faglige uformåen på andre professioners områder. Det er dem mod alle os andre. Og det er ikke djøfbashing. Det er selvforsvar.
Folkeskolen solgte sin førstefødselsret for en ret linser til erhvervslivet i 2013. Og var den endda uspiselig.
Det, Ahrendtsen og hans meningsfæller signalerer, er, at de vil da give Fanden i, om de nationale test er videnskabeligt valide og alt det der. For dem er de nationale test et disciplineringsredskab.
Hermed en hjælpende hånd til d’herrer professorer. Det ligger lige for at tage afsæt i deres egen ti-punkts gennemgang af følgeforskningens vigtigste konklusioner
I første omgang så det ud, som om planen lykkedes. Man fik virkelig lærerne ned med nakken, og finansministeren kunne prale af en voldsom outputforøgelse i form af verdens længste undervisningstid, uden at det kostede skatteborgerne en krone. Men i anden omgang gik det galt.
