BLOG Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

0   7

Udeskole i teori og praksis - med masser af inspiration til praksis

”Udeskole i teori og praksis” er en samling ”udeskoleartikler”, hvor redaktørerne Marianne Hald og Jørgen Bærenholdt har fået samlet et hold af ”udeskoleentusiaster”, der alle ved noget om såvel teori som praksis. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, til lærerstuderende og pædagogstuderende og til alle, der har interesse for skolen.

0   8

Udeskole ... i teori og praksis

Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af. Vil man have gode begrundelser for sin praksis som udeskolelærer, så kan man finde dem i bogen her. Det kan være nyttigt, når man skal begrunde sin undervisningsplan overfor ledelse, forældre og kolleger.

0   8

Se mig, - Sanne Søndergaard skriver om Alberte og Zira

Her i bogen ”Se mig” giver Sanne Søndergaard et billede af to piger, der på ingen måde har det nemt, - hverken med sig selv eller med andre. ”Hun havde jo tusindvis af følgere på YouTube. Hun havde dyrt tøj og klassiske Chanel-briller, og hendes nye frisør havde endelig fået hendes hår til at reflektere lyset i stedet for at være det sted, lyset gik hen for at dø. Alle ville se på hende og tro, at hun var enormt selvsikker. Hvorfor skulle hun ikke lade dem tro det? Hvorfor skulle hun ikke udnytte det?” Det er den smukke Alberte, der følges i halvdelen af ”Se mig”. Den anden stemme i bogen tilhører Zira, der er halvt israelsk, lidt buttet (efter egen opfattelse alt for buttet), hun er dygtig i skolen, men hun savner sin mor, der døde, da Zira var barn. Ziras live er helt anderledes end Albertes: ” Ziras dage gled ud i et. Hun mærkede, at ugerne gik, men kunne ikke standse og undervejs og sige: i dag er det torsdag. For så var det allerede tirsdag. Hun gjorde bare det hun skulle. Stå op, spise, madpakke, cykle, skole, gemme sig på toilettet, skamme sig i timerne, skamme sig i kantinen, spise, cykle, arbejde, lektier, spise, sove, skamme.”

0   9

Lad ingen stå og spilde tid i skumle skammekroge

Det kunne være glædeligt, om man i folkeskolens undervisning kan fortsætte undervisningen med de gode erfaringer som afsæt. Det er godt når man kan: Give mere plads til alle, og når meget mere undervisning foregår udendørs. Det giver bevægelse, det giver et sundt læringsmiljø. Fortsætte samarbejdet med museer og naturskoler og udnytte pladsen i kulturinstitutionerne (idrætshaller, kulturhuse med mere) Få en hverdag med færre ”skemaskift”, så der er lange dage med samme fag. Det giver plads til fordybelse, og det betyder også, at der skal tænkes anderledes om undervisningen, når den har længere forløb. Udnytte de digitale muligheder, der ligger i digitale instruktionsvideoer, ”skype”-kontakt til elever, der på en eller anden måde ikke kan være til stede, og når flere møder bliver afviklet digitalt. Huske, at man lærer sammen. Man bliver dannet og uddannet i et fællesskab. Det er altid det vigtige. Det var ”klassen” og det mere eller mindre påtvungne fællesskab i den overskuelige klasse, som alle elever savnede.

0   9

Jeg skriver om mig, du læser om dig

Dansklærere inspirerer altid (eller forsøger herpå) eleverne til at læse med lyst og glæde. Mange dansklærere følger med i de nyeste ungdomsbøger, børnebøger og graphic novels, men til tider kan man trænge til god voksenlitteratur. Her er nogle bud på gode bøger til sommerens gode dage.....

0   18

Vær awesome – og til lykke

De gode råd har jeg lånt fra en af de helt fantastiske folkeskolelærere, der hvert år holder en smuk tale for afgangseleverne. Hun har også lånt dem et sted. Nu giver jeg dem videre.Livet vil være mere awesome for de fleste, hvis der blev lyttet her.

0   4

At falde i staver

”En dreng kommer til at tænke på sin morfar, der er snedker og altid kommer galt af sted, så saver han sig i fingrene, så falder han ned fra en stige, så får han en splint i øjet og må på skadestue. Men han er den flinkeste morfar, han bygger de fineste små skibe og dufter af trælim. Drengen tænker på, at næste gang de besøger morfar vil han sige til ham at selvom han er en uheldig snedker så er han alle tiders morfar.”

0   10

To millioner ord eller otte tusind ord

Et barn, der læser meget, kan læse op mod to millioner ord om året i fritiden, mens et barn, der sjældent læser måske når 8000 ord. Det betyder meget, når der skal læses i forbindelse med skole, uddannelse og arbejde. Det er lettere at tilegne sig ny viden, hvis man har et stort ordforråd og en bred begrebsforståelse. Børn og unge har et klart billede af, at det er vigtigt at være en god læser. Sådan siger Marie: ”Man udvikler selvfølgelig sin evne til at læse ved at gøre det meget. Men derudover føler jeg også, at man kan slappe helt af, når man læser en bog. Det giver ligesom et frirum og muligheden for at skifte alle sine egne tanker ud med ordene fra bogen. Så det giver bare lidt god tid til at slappe af og give slip på noget andet.”

0   16

Pippilotta Viktualia Rullegardenia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe

Pippi er først og sidst et barn, der ikke ligger under for de ydre autoriteter. Hun har sit indre moralske kompas, som hun følger. Det viser en stærk kurs mod godhed, tolerance og livsglæde. Hun er stærk, den stærkeste pige i verden, men hun formår at have styrke uden at misbruge magten. Pippi er en del af vores fælles kulturelle ballast. Hun er altid ni år og ejer af en hest, en abe og Villa Villakulla. Til lykke med de femoghalvfjerds år til Pippilotta Viktualia Rullegardenia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe.

0   6

Jeg skriver om mig, du læser om dig

”Jeg bruger min verden til at forstå litteraturen, og jeg bruger litteraturen til at forstå min verden”, sådan lyder et af de gode mål for litteraturlæsning. Det er dette mål, Guillermo arbejder hen mod. Han læser om sig selv, men han læser også om Zippoli-stammen. Og når han bror Nico, der oftest driller ham, læser højt fra bogen, så er det en anden og langt blodigere og voldsommere historie, han hører. Når hans mor læser højt fra boge, så lyder den igen helt anderledes.Det er en smuk gammel bog om muligheden for at læse sig selv ind i bogens univers. Det er også en bog om læselyst. Jensen & Dalgaards udgave af ”Tågernes Ø” er som originalen må have været det: Med guldtryk på brunt lærredsbind. Smukt og klassisk.

0   15

Charlotte Pardi: En tegner, der sætter fodspor

Glenn Ringtved og Charlotte Pardi har samarbejdet om mange bøger. Den allerførste billedbog Pardi illustrerede var ”Rend mig i agterstavnen”, hvor Ringtved fortæller en vild sørøverhistorie og Pardi tegnede menneskene og opfandt sin egen stil i forhold til børnebogsillustrationer. Ofte er det forfatteren, der bliver nævnt, når en bog skal fremhæves for noget godt, smukt og særligt. Der er også grund til at glæde sig over Glenn Ringtveds fine tekst i ”Her gik Victoria”, men tegneren Charlotte Pardi er med sin streg den, der formidler den svære tekst om sorg og savn. Helt som de gjorde i samarbejdet om dødens besøg i ”Græd ej hjerte”, hvor døden kommer for at hente den gamle farmor. Charlotte Pardi er en tegner, der sætter fodspor i billedbøgernes verden. Frøken Ignora, Georg og Os fra Blomsterkvarteret har også Pardis børn på bogsiderne.

0   4

Messenger, motion, morgenmad – og manglende motivation

Hvordan er det at være studerende her efter to måneders online-undervisning uden fremmøde på Læreruddannelsens matrikelnummer. Der er mange forskellige bud på, hvordan man ”får det til at fungere”. Her er nogle eksemplariske bud på, hvordan hverdagen kan hænge sammen, så der bliver studeret på faglig kompetent vis. De studerendes erfaringer med online-undervisning er især interessante inden for tre områder: læringsstrategier, rutine og motivation.

0   8

"En rusten verden" tegnet og fortalt af Adam O

Den rustne Verden er en verden, hvor Danmark ikke længere er et sted, man kan bo. Her er kun skrot og skrald. Gamle robotter, forladte huse, forfaldne fabrikker og skrot og skrald i store mængder. Men heldigvis bliver Ramona optaget på astromekanikeruddannelsen. Så kan hun rense plastikhavet engang, hun kan også få giver den gode Skrot et fornyet liv. Måske. ”Ukrudt” er bind 3 i serien, det er sidste bind, og man kan lukke bogen med visheden om, at der er håb for fremtiden, hvis den kan basere sig på Peter, Lærke, Bowie, Romana, bedstefar og deres hjælpere. Bøgerne kan anbefales til oplæsning og samtale. Den kan også læses af gode læsere i alderen 9 – 12 år.

0   7

Ugen har kun tre dage: i går, i dag og i morgen

Nu er det 51 dage, der er tilbragt ”uden for murene” som studerende – og undervisere (og elever og lærere og mange, mange andre). Jeg har (som de andre uger) spurgt: Hvordan går det? Hvilke digitale løsninger bruger I? Hvilke ord og begreber finder I belastende, og hvad glæder jer? Det giver studerende gode svar på.

0   5

Jeg har købt et vækkeur, som vækker mig med solopgang og fuglesang

”44 dage. Det er 44 dage siden at alt lukkede ned, en rutine burde have indført sig, men ingen dag er den samme som den sidste. Jeg selv prøver at navigere i dette, men ofte føler jeg at dele samme lod som Sisyphus. Et skridt frem, og to tilbage. Nå men, nu har jeg købt et vækkeur, som vækker mig med solopgang og fuglesang, måske det kan hjælpe bedre dage på vej.

0   11

Cecil Bødker: Nu trækker hun ikke flere tråde ud.

”Vædderen”, novellen om Vagn (det kunne man hedde i 1961) og hans besøg på en bondegård fortæller om et barn, der er tankeløst - måske ondt. Vagn er sandsynligvis en ”københavnerdreng” sendt på opfedning ude på landet. Nu skal han finde ud af, hvilke regler der gælder her. Han keder sig. Så kommer vædderen. Vagn driller den, vædderen går til angreb på den pæl, der er med til at hegne den inde. Med en fiskestang tirrer Vagn den olme vædder, der bliver mere og mere rasende. Til sidst er vædderen ud af indhegningen, men Vagn er inden da forsvundet til kage- og – kaffebordet, hvor der er gæster. Pludselig lyder det: Men hvor er Ole? Og ja, læseren ved det, det er Ole, der er blevet dødelig ramt af vædderens raseri. ”Vagn strakte nysgerrigt hals, det var faderen, der bar ham. Mon han var død? Hvad skulle han også omme bagved udhusene. Det kunne han jo lade være med.” Vagn har ikke ansvaret for noget, og han tager heller ikke ansvar.

0   10

Jeg savner også at synge i min bil på vej til studiet…

Lærerstuderende er ganske pragmatiske, overbærende og positive, men på et tidspunkt skal der fyldes på ”plus-kontoen” hos alle. Det sker jo ofte gennem de sociale netværk, de hyggelige møder, de sjove bemærkninger. For mange studerende (og lad mig for egen regning tilføje undervisere) er der simpelthen for få plus’er i et studieliv, der foregår online og digitalt. Meget lykkes, - og tak for det. Her er en status fra et hold studerende på 2. årgang, hvor uge 5 i online-studiet nu er krydset af. Samme status ville mange nok kunne genkende.

0   9

Fællessang er de fælles sange

Det er glædeligt, at den danske sangskat har så bredt et repertoire. Det spænder fra folkeviserne som eksempelvis ”En yndig og frydefuld sommertid”, hen over Kingo, Brorson og Grundtvigs store produktion, og der er Ingemanns morgen- og aftensange (der med Weyses melodier står stærkt også i skolen) og der er Jeppe Åkjær, Johannnes V. Jensen og Thøger Larsens årstidssange fra en landbokultur, der for længst er forsvundet Og der er Kim Larsen, Gnags (om end de er vanskelige at synge fælles), der er Halfdan Rasmussen og Benny Andersen og Tove Ditlevsen. Og så er der jo også de svenske Bellmann.-sange og den norske nationalsang og ”Kringsatt af fiender” af Nordahl Grieg. Og der er Jens Rosendal og Per Krøis Kjærsgaard med ”Du kom med alt det der var dig” og ”Linedanser”. Med den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen kommer endnu flere til. Flere nye, og det er netop en del af styrken ved den fælles sangskat, at den udvides og tilføjes nye sange, der kan afspejle netop nutiden, mens der også er et blik tilbage på fortiden. ”Fællesskab fødes, når jeg bliver til os”, som der står i ”efterskolesangen” ”Giv os lyset tilbage” af Per Krøis Kjærsgaard.

0   9

Phillip Faber og et forsvar for fællessang

Morgensangen finder man i hverdagen på mange skoler. Forhåbentlig får endnu flere skoler blik for, at fællesskab og fælles glæde i hverdagen kan styrkes, hvis man også i skolen får plads til fællessang. Ikke bare hver for sig- men sammen. Indtil da må vi klare os med Phillip Faber på dr.dk kl. 9.05 i hverdagen. Phillip Faber siger: ” Vores ide om, at vi har en virkelig stor sangskat, er blevet bekræftet. Det gør mig glad og tryg i mit musikerhjerte. Sangene kan det, vi har haft på fornemmelsen, at de kan.”

0   18

Det kræver kæmpe selvdisciplin - og der har jeg måske ikke så meget, som jeg havde håbet

Sådan ser det ud her i uge tre af online-undervisningstiden på læreruddannelsen. Mange har det som Lasse, der konstaterer: ”Der er fordele ved at man kan strukturere sin tid som man vil. Der er også ulemper ved, at man kan strukturere sin tid som man vil. Det kræver kæmpe selvdisciplin at have fjernundervisning, og der har jeg måske ikke så meget som jeg havde håbet.”

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.244 andre er allerede tilmeldt