BLOG Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

0   6

Jeg glæder mig hver dag …

”De siger alle sammen godmorgen, når vi kommer ind på lærerværelset. Alle. Lige fra lærerne til kontoret og til rengøringen. Man føler sig så velkommen. Og vi kan få lov at være med i alle de fag og klasser, som vi gerne vil være med – udover vores praktikskema.” Sådan lød det hele den fredag, hvor jeg besøgte en af Læreruddannelsens praktikskoler

0   7

Historien om Holocaust og hunden Bodri

"Mit navn er Hedi og i denne bog vil jeg fortælle om min barndom. Om at jeg var et lykkeligt barn i en lykkelig by. Det, der senere skete, er svært at fortælle om og svært at lytte til. Alligevel vil jeg gerne fortælle om det, og jeg vil gerne have, at du lytter. VI mennesker kan gøre så meget ondt, men vi kan også gøre så meget godt. Vi har altid et valg, og vi kan vælge det gode.”

0   9

Er det svensk? Norsk? Dansk? Ja, det er litteratur

I Folkeskolens Fagmål for dansk stk. 3 står der: “Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.” Det er et argument for at arbejde med nordiske tekster. Det væsentligste argument for at læse nordiske tekster er dog, at nabosprogskundskab giver adgang til god litteratur, - på norsk, på svensk og på dansk.

3   8

Jeg er bedst til at tænke det, jeg vil sige

Det er ikke alle, der sætter pris på at en følgespot på deres liv. Der er børn (og voksne) der på ingen måde trives med rampelys. De fleste børnebøger har hovedpersoner, der foretrækker følgespot. Sådan har Alice det ikke. Alice er hovedpersonen i en serie for børn i alderen 8 – 11 år. Der skal også være bøger, der har introverte og stille børn som hovedperson. Her er en af dem. Og den har masser af humor.

0   6

Hvilke øjeblikke former et liv? Fågeln i mig flyger vart den vill

Der er håb om, at man altid kan møde et menneske, en lærer, en doktor, en nabo en ven, der kan give det skub og den hånd i ryggen, der er brug for, når det næsten altid er op ad bakke i livet. Bogen er svensk. Den er fremragende til brug i danskundervisningen. Der kan være fokus på nabosprog, men det er mere oplagt at have fokus på den helt almene medmenneskelighed der er brug for i ethvert menneskes liv.

0   4

Skriften fra Saga Sølvisdatter fra Hvidøy, Karanagalaksen

Tanken om, at nogen kan sidde om mange hundrede år og læse det, jeg og andre har skrevet, gør mig en smule overvældet og samtidig rørt. At vores ord kan række ud og nå mennesker, jeg aldrig kommer til at møde. At vi på den måde bliver knyttet sammen på tværs af tid og rum. At vores erfaringer og tanker måske kan bruges til noget. ” Det er sådan, de fleste forfattere må ønske det. De må ønske at ramme ud i verden netop på den måde, som litteraturen kan række ud. Litteraturen kan nå mennesker på tværs af tid og rum.

0   8

Talent er ikke noget, man har. Talent er noget, man gør!

Marianne Florman er årgang 1964. Hun vandt olympisk guld i håndbold i 1996, og hun var med på landsholdet i 110 kampe, hvor hun på pladsen som venstre fløj scorede 170 mål. Det særlige ved Flormans karriere (der på landsholdsniveau først sluttede i 2001, hvor Florman var 37 år) er, at hun indledte sin håndboldkarriere som 16-årig. Og som målmand. Flormans karriere er en interessant karriere, når man læser bogen ”Talentudvikling og elitesport i skolen”.

0   5

Du er ikke her, - en bog i billeder

Det er en bog, der i billeder viser, hvordan det er at være ensom. Vil man tale om ensomhed, så kan man tale om den eksistentielle ensomhed, når man læser om fortællertvillingen, der savner sin tvilling, men savnet er fyldt med jalousi, had og afstand. Det er en bog, man skal se; før man læser. Her tegnes et savn og en ensomhed, som man ikke kan beskrive med ord.

0   7

Klog er noget man øver sig på

Over en åbning i gangarealet på Horne Skole står der: ”Klog er noget man øver sig på”. Det gælder for elever, det gælder også for lærerstuderende, der altid bliver bedre, når de ”øver sig”.

0   10

Juledag, - en tværfaglig lærerprofessionsforberedende dag i december

Målet med dagen er at kvalificere de studerendes evne til som kommende lærere at varetage nogle af de (utallige) opgaver i den danske folkeskole. Opgaver, der er tværgående, kulturelle og som kræver organisatorisk talent, en vis almenviden og en viden om den kulturelle kontekst. Med andre ord: Dette er en dag, der tager sit udgangspunkt i professionen frem for i fagene.

0   4

Kysymys! Finsk er et nemt sprog.

Når man læser sig ind på et andet sprog, så bliver man opmærksom på sit eget. Dansk lyder jo enormt let og indlysende for en dansker, mens det for alle ikke-danske er et rødgrød-med-fløde-og-kartoffel-sprog. Det er således ikke for at blive flydende finsktalende, at det giver god mening at se på gloser og grammatik i det finske sprog. Det er først og fremmest for at se det fælles og det forskellige i to sprog. Finsk har en anden sprogstamme. Hvor dansk tilhører den indo-europæiske sprogstamme, så tilhører finsk den uralske sprogstamme.

0   4

Norden i Skolen? Så er det Nordeniskolen.org

”Det er vigtigt, vi lærer det. Hvis vi er på rejse i Norden, så kan vi forstå, hvad de siger”. Sådan udtrykker Maria fra femte klasse sin erfaring med det nordiske arbejde. Norge, Sverige, Finland, Island, Danmark, Færøerne og Grønland har meget tilfælles. Kulturen, historien og sproget.

0   17

Finsk skolehverdag på Päivänkehrä Skole

Den finske skole ser ud til at turde tro på de klassiske dyder for god undervisning: Rutine, forudsigeligehed – og et stort fagligt engagement fra lærernes side. Timen begynder i 3. klasse. Så står alle elever i 3. klasse bag stolene. ”Godmorgen 3. klasse. Og så sætter vi os ned.”Og det gør de så. Så trækker Laassi et nummer fra posen til julekalenderen. Det er en elektronisk julekalender, der viser Det historiske museum i Helsingfors. Her under låge nummer 4 er der et spørgsmål: ”Hvem er lille, bevæger sig rask, lever mest om natten og får en fire- fem unger?” Svaret er ….. ”rödräv”. Og så ser vi en lille sødeste film om en lille rævefamilie.

0   8

Det kan vi lære af den finske skole

”Den finske skole søger altid at fastholde kreativitet og initiativ. Forskellen mellem finske studenter og andre er, at i Finland får man lov at tænke selv. Skolesystemet fremmer den analytiske tænkning, der ikke styres af færdige og givne svar. Vi skal være stolte af, hvad vi har opnået, men vi skal aldrig være tilfredse.” Sådan siger Peter Vesterbäcka, der er manden bag spillet ”Angry Birds”.

1   4

Imse, Vimse, Vindel - og Lille Peter Edderkop

De nordiske lande har meget tilfælles. Også sproget. Lille Petter Edderkopp, Imse, Vimse, Spindel og den danske Lille Peter Edderkop har heldigvis alle optimismen i behold. De er altid klar til at klatre igen, når solen skinner.

0   5

Norden i skolen

Svensk sprog er andet og mere end Astrid Lindgren og ABBAs tekstunivers. Det er også nye børnebøger af Viveka Sjögren, det er eksperimenterende lyrik på kassebon’er, og det er historien om mere end tusind års sameksistens i Norden. Unge kommende lærere fra Læreruddannelsen i Aalborg forsøger at læse, oversætte og tolke teksten på bedste vis. Svensk (og specielt finlandssvensk) kan være en udfordring, men det går langt bedre, når teksten læses her i Sverige på Foreningen Nordens højskole på Biskops Arnö. Her er smukt på en særlig svensk måde. Og øen og skolens bygninger har sin helt egen historie.

0   4

At læse er at se..... på billeder og ord

”Drengen med sølvhjelmen” er bragt tyve år frem, samtidig med at temaet er almengyldigt: Hvem har ret til et liv? Og hvem beslutter, hvad der er normalt? Og skal man lade andre bestemme over sit livs værd? Rasmus Meisler og Hanne Kvist er et fremragende makkerpar. De har tilsyneladende samme humor, samme alvor og samme glæde ved at fortælle for børn.

0   12

Kan man få en brugt eBog?

”Det er nok en god bog”, sagde en ung låner på skolebiblioteket på Horne Skole om en noget slidt udgave af ”Skammerens datter”. ”Man kan jo se, at der er mange, der har læst den". Sådan lød begrundelsen for valget. Det var en god begrundelse. Mange (ubekendte) læsere havde jo anmeldt bogen godt gennem det slid, de efterlod på bogen.

0   6

Døde dyr, motorvejskøer og Folkeskolens Formål

Når man i trafikradioen får forklaringer på bøvl og besværligheder i trafikken, så forsvinder køen på motorvejen ikke, men man kan læne sig tilbage i forsædet og vide, at der er en grund til, at man åbenbart ikke når frem som aftalt. Sådan er det også i skolen. Læser man Folkeskolens Formål og får man en begrundelse for dagens og fagets undervisning af læreren, så ved man, at der er en mening med det, man bruger dagen på. Måske bliver man ikke gladere for hverken grammatik eller procentregning, men man kan slå sig til ro med, at alt sammen bidrager til Folkeskolens Formål.

0   12

Findes verden i sig selv? Findes tiden? Findes tallene?

I filosofi søger man efter et svar. Det særlige ved filosofien er så, at der ikke er et svar, men det er vejen og samtalen om svaret, der er … ja, der er svaret. Nysgerrighed og evnen til at undre sig over verden er et vigtigt grundlag for al læring. Derfor er det godt, at der netop nu er udkommet en bog med titlen ”Filosofi i skolen” af Louise Nabe-Nielsen. Her gives gode og konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde filosofisk i skolens mange fag. Ikke blot i dansk, men også i billedkunst, naturfag og matematik.

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.073 andre er allerede tilmeldt