BLOG Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.


0   4

Gode (litterære) citater til dagen og vejen

Hvert år samler jeg ti gode råd til ”mine” dimittender, velvidende at det ikke vil gøre den store forskel for flere, men det er smukke og gode råd fra litteraturens verden, der snildt holder sig til at blive citeret uden at blive fulgt bogstaveligt.

0   17

Tak for i år og til lykke med …..

Forældrene (og ikke mindst eleverne) må glæde sig over, at de har lærere, der også bruger tid på og bekymrer sig om, hvordan man finder de rigtige ord til hver enkelt elev. Det er fantastisk, hvor stort overskud der findes hos lærerne her. Forhåbentlig er de dansklærere, jeg nu har uddannet, også den slags lærere, der engang vil finde gode ord og sjove bemærkninger til hver af deres elever. Eller de vil måske lave en revy over trætte teenagere i tiende klasse. Eller de vil skrive en sang. Det vigtige er, at man får markeret, at det har været et fælles dannelses- og uddannelsesforløb, der nu er ved en rundkørsel, hvorfra der er mange udveje.

0   18

Al undervisning er utilstrækkelig

”Alle har ret til pissedårlig undervisning”, står der som slutbemærkning. Nej, vil jeg mene. Alle elever har ret til at blive så dygtige, som de kan. Det skal der stræbes mod. P.S. Og skal jeg endelig give et bud på noget, der kan betegnes som ”pissedårlig undervisning”, så er det, når lærerne får så ringe forberedelsesvilkår, at der undervisning ukritisk ud fra en læringsportal, hvor andre har valgt tekster, opgaver og organisation. Når lærerne i dansk lader børn læse bøger, som lærerne ikke selv har læst, så kan man tale om ”pissedårlig undervisning”. Det er en skændsel, når det sker. Her er ikke tale om undervisning, her er tale om en bogholdermentalitet, der skal sparkes over i småt brændbart

0   5

Anders And som dansklærer :-)

Når alt er skrevet med små bogstaver og uden tegn, så bliver teksten så konstaterende og helt uden den store sorg, der ligger bag fortællingen. Den må man selv læse mellem linjerne. Når han fortæller om sin familie, så er det nemlig helt som i Anders Ands familie, hvor der heller ikke er mødre og fædre: ”anden i andebyen har heller ingen mor og far ligesom jeg ikke har mere eller jeg har en mor men jeg har hende ikke anden er fætter til en gås og det er fint at man kan det anden er en onkel og han har selv tre unger der ikke er hans og ikke har nogen mor og far og de taler ikke om det og det er ligesom min onkel for han tager sig også af mig selvom han ikke er min far men kun min fars bror”

0   14

”Jeg kan bedst lide at læse en 1’er…”

Man kan håbe, at litteratursamtalen med afsæt i elevernes undren får mere plads og tid i danskundervisningen fremover. Det er samtalen om litteraturen, der får Zaids øjne op for, at det er sig selv, han møder i ”Du og jeg”. Eller han møder i hvert fald en pige, der har nogle problemer, der ligner hans. Han er ikke alene. Det giver lidt robusthed i livet, når man (i litteraturen) møder andre, man kan spejle sig i.

0   13

Arbejder du stadig?

Jeg glæder mig til, at jeg har været lærer i tyve år og måske har styr på det meste af danskfaget. Sådan sagde Kristina, der blev spurgt om sin danskundervisning. Hun har været (en fremragende) dansklærer i fem år, men der er heldigvis noget rutine, der følger med, når man har været lærer i mange år. ”60’erne er de nye 20’ere”, skrev en god kollega til mig i dag, hvor hun fylder 64. Hun har forhåbentlig ret. Det er noget andet at være fyldt 60 i 2019 end det var for fyrre år siden. Det er måske nu, det bliver cool og nice at være i 60’erne.

0   21

Kunsten at anlægge skøn og perspektiv

For en lærer er det særdeles vigtigt, at man kan forholde sig kritisk til alt, man møder på sin vej som lærer. (Tjek blot de seneste tyve års mange pædagogiske trends: Læringsstile, mange intelligenser, PALS-skoler, læringsmålstyring med mere med mere). Der er derfor god grund til at citere fra Keld Skovmands bog: ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen” hvor han giver ”Kritikkens ti bud”.

0   4

Knud Illeriis og Jonas Wergeland - og femten teorier om læring

Læringstrekanten holder fortsat, når jeg som underviser ser på studerende og elever og kolleger: Vi skal have en drivkraft, for at få lært et bestemt fag. Der skal være mening med det, vi skal lære, og det skal være muligt at mestre udfordringen. Så nemt forklarer Knud Illeriis, hvad der er afgørende for læring.

0   6

Moral var det eneste, vi havde, som gjorde os til mennesker, når vi levede som dyr

”Jeg tror, at man som ung i dag, med hendes historie, kan få en forståelse for, hvordan verden har set ud, og hvordan verden ser ud i dag. Det er i hvert fald gået op for mig, at det er vigtigt at vise, at Holocaust-benægterne ikke har ret. Vi kan tage Arlettes historie med os og håbe, at aldrig vil se den slags ting igen.” Det er Maja Nørskov fra 3. G på Odder Gymnasium, der siger sådan, efter hun har hørt Arlette Andersen fortælle om, hvordan hun som ganske ung overlevede et års fangenskab i Auschwitz under Anden Verdenskrig.

0   9

Uarnga alivarpimmi tsulilarpua – jeg arbejder på skolen

Det væsentlige læreruddannelsen har bidraget med er måske at Stinne, Michelle, Magnus, Therese, Maria, Emil og Casper altid har et formål med deres undervisning. I en skolekontekst, hvor der er mange, mange vikarer, og hvor mange lærere arbejder uden at have en uddannelse, så var det tydeligt, at forskellen mellem ikke-uddannede og uddannede lå i visionen om et formål med arbejdet.

0   5

Pædagogisk takt og kunsten at køre hundeslæde

Stinne har været her næsten to år, Magnus, Michelle, Maria, Emil og Therese har været her i et eller to år, og de trives. Her får man ansvar, her bliver de didaktiske evner sat på prøve, og her bliver man rustet til alle de udfordringer, man kan møde i dansk og grønlandsk skole. Og i alle andre skoler.

0   5

Mjød med måde

Man får i Hávamál gode råd om alt fra gæstfrihed, venskab, umådeholden og mådeholden druk og hjælp til, hvordan det bedst lønner sig at være i live fremfor at få for mange uvenner. Gode råd, man kan glæde sig over også i dag.

0   10

Sæt pris på litteraturen

På Læreruddannelsen i Aalborg besluttede vi derfor i 2014, at vi ville give ”særligt talentfulde litteraturlæsere” et sted at mødes for at tale om litteratur. Som underviser på læreruddannelsen er det den slags eftermiddage, (to hvert semester) der får dansklærerens hjerte til slå venligt. Også vel-læste bøger bliver nye, når unge læser med. Og nye bøger får særlige vinkler, når vi i fællesskab taler os ind i teksten.

0   2

Kan man læse "Mødet ved milepælen" fra 1947 i dag?

Kan man læse "Mødet ved milepælen" fra 1947 i dag? ”Mødet ved milepælen” er en klassiker. Det er den fordi den fortsat holder. Nu er det ikke 2. Verdenskrig, der står som en trussel, det er klimakampen, der må være ungdommens (og alle andres) store udfordring. Og fortsat kan man undres: Hvorfor bliver vi dem, vi er?

0   6

Ikke et minutt i stilhet, men et liv i kamp

Læreplanen for den norske skole har som mål i arbejdet med 22. Juli-terrorhandlingen at forebygge had og ekstremisme og at give en oplæring i demokratisk medborgerskab og menneskerettigheder. Det prøver 22. Juli-centeret at give anledning til.

1   7

Foreningen Norden 1919 - 2019

Erik Magnussen tegnede i 1940 en smuk broche med de fem nordiske svaner i sølv og emalje. Jeg har arvet svanebrochen, og den finder jeg med glæde frem, når jeg skal til møde i Dansk Sprognævn, på kursus på Lysebu i Oslo, eller hvis jeg skal til en af de mere sjældne nordiske lærerkonferencer. Så er der en god anledning til at flashe de nordiske svaner.

0   12

Virkeligheden er altings prøve - også i efterskolepædagogik

”Giv os lyset tilbage” af Per Krøis Kjærgaard var på skærmen til morgensangen, hvor mere end 100 danske og spanske elever og 30 lærerstuderende kunne synge (og klappe) med på en af de mest elskede ”efterskolesange”. Dagens program blev gennemgået, og så var der ellers arbejde resten af dagen i grupper fordelt på de nordiske lande.

0   3

Klimakamp i det sydlige Ishav

Det er sindsoprivende spændende science-fiction, men det er også et deprimerende realistisk scenarie, der udspiller sig på den kolde og ensomme Bouvet Island, hvor Roland, Samuel, Manuela, Greg og Katrina er i virkelig (såvel som virtuel) knibe. ”Tanken om at man som enkeltindivid ikke kan gøre hverken fra eller til, må vige for tanken om, at alle kan gøre en forskel. Vi skal handle, og vi skal handle nu. Det er ikke kun nødvendigt. Det er livsnødvendigt.” Sådan skriver Kathrina og Roland til slut i svaret på opgave tre. Det er en bog, der kan give anledning til megen diskussion. Den fiktive rammes referencer til Hunger Games og Robinsonekspeditionen er en drivkraft i læsningen af det problematiske stof.

0   11

Skal du være lærer? Kan du lære at blive lærer? Læreruddannelsen og optagelsessamtaler

Mange uddannelser gør brug af en kombination af samtaler og karaktersnit. Endnu flere overvejer dette. Det kan kun anbefales, at der fokuseres på så vel karakteren som karakterer. Skal du være lærer? Kan du lære at blive lærer? Det er kort sagt de to spørgsmål, optagelsessamtalerne gerne skal give svar på.

0   15

Lærerstuderende i klassepraktik: De vilde svaner i tekst, tegninger og som teater

Når de studerende fra Læreruddannelsen i Aalborg således er ude på en fælles opgave og oplevelse i mødet med en skole, nogle elever og en lang række tekster, så kaldes det internt ”klassepraktik – refleksiv praksislæring.” Det særlige her er, at de studerende og underviseren får en fælles erfaring, som kan tages med sig hjem til teorilokalerne. Alle har været på samme skole, i de samme rammer, og der er arbejdet med samme danskfaglige område: Oplæsning, mundtlighed og klassiske tekster.

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.372 andre er allerede tilmeldt