BLOG Lisser Rye Ejersbo

Lisser Rye Ejersbo:

Lektor AU, ph.d., cand. pæd. i matematik

Abonner på nyt om Lisser Rye Ejersbo i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

0   5

Hvordan observerer og fortolker vi forskellige elevstrategier?

Som undervisere observerer vi mange ting, der sker i løbet af undervisningen. Der sker meget, der kan observeres, og det kan observeres på mange måder. Det er svært at få det hele med, og det er heller ikke hensigtsmæssigt. Men det er en god ide at øve sig på, hvad man egentlig ser, når man observerer. Derfor har jeg sat en lille videooptagelse ind – accept fra forældre er givet – som man kan øve sig på.

4   8

Når en interessant klassesamtale opstår tilfældigt – hvad gør man så?

Mange matematiklærere indleder deres undervisning med en lille klassesamtale for at forberede eleverne på undervisningens program. Hvis der i denne samtale opstår noget meget interessant, kan det være et svært valg hvor længe, man skal blive i det interessante og hvornår, man skal gå tilbage til den oprindelige plan.

1   20

Hvordan håndterer matematiklærere mobning blandt eleverne?

Mobning af forskellig art foregår i mange klasser, mine tanker i denne blog drejer sig om, hvordan matematiklæreren indgår som en del af håndteringen imod at mobningen fortsætter og udvikler sig.

3   13

Hvad er en eksponentiel funktion?

Vi bliver præsenteret for denne funktion i forskellige variationer i forhold til smittespredningen af coronavirus. Det gør det ikke lettere, at der er forskellige spredningstal på de forskellige varianter, men det viser hvor komplekst, man kan arbejde med anvendt matematik – og hvor vigtigt det er.

0   15

Kan man undervise uden mål?

Målstyring er et fy-ord, fordi det indikerer, at målet er vigtigere end processen, at lærere bliver bundet på hænder og fødder af et målsystem, og at målet er meget instrumentelt. Spørgsmålet er efter min opfattelse, hvilke mål vi lader os styre af. Det er mit indtryk, at vi har lagt misforståelsen af Hatties målstyring bag os, spørgsmålet er om efterdønningerne af samme giver en polarisering af kompetencemål og dannelse.

2   26

Hvad er der galt med tallet 27?

Jeg registrerede det allerede for mere end 15 år siden og fandt det meget mystisk. Normalt er der jo ikke noget galt med et enkelt tal, men faktisk springer mange børn i 3-4 års alderen netop tallet 27 over, når de tæller.

0   12

Skal vi havne i den grønne eller røde kurve?

De røde og grønne kurver er blevet allemandseje, der tales matematik med den største selvfølgelighed, den røde kurve har en hurtig høj top, mens den grønne er den flade kurve. Hvis vi opfører os efter forskrifterne, så bliver det den grønne, hvis ikke, bliver det den røde. Her har vi ovenikøbet et ” hvis… så” udsagn. Den offentlige samtale er blevet matematiseret, fordi vi har behov for at bruge matematikken for at kunne forenkle, hvad der sker i denne corona-krise.

0   4

Hvor vigtigt er det at mestre færdighedsregning?

I begyndelsen af året var der en del polemik i medierne om, at gymnasieelever ikke var dygtige nok til matematik. Senere viste det sig, at også studerende på DTU heller ikke havde de forventede kompetencer inden for matematik. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det overvejende handlede om færdighedsregning, eksempelvis division med en brøk. Mit spørgsmål er nu, hvor vigtigt det er at kunne disse færdigheder.

9   17

Er nogle regnestrategier bedre end andre?

Pernille Bødtker Sunde forsvarede sin ph.d. afhandling i september med den danske titel ”Strategier i addition: Mønstre og perspektiver”. Afhandlingen belyser, hvilke hovedregningsstrategier elever i de små klasser udvikler i forhold til addition af etcifrede tal, samt hvilke forestillinger lærere har i forhold til at støtte elever i deres udvikling af samme.

0   2

Hænger motivation og Mindset sammen?

Jeg var fornylig til en reception for bogen: At skulle ville (red. Kristine Kousholt m.fl.), som drejede sig om hvordan begrebet motivation bruges i forskellige sammenhænge – også hvor den kan være svær at finde. Senere samme uge læste jeg i Folkeskolen, nr. 14 2019, om hvordan læreres mindset påvirker den feedback, de giver eleverne. Derfor denne blog om refleksioner over sammenhængen mellem motivation, feedback og lærerens mindset.

0   4

Er matematik retfærdigt?

Efter min sidste blog om matematik og etik diskuterede jeg bloggen med Peter Müller, lærer på Hasle skole, Århus. Han mente at eleverne aflærte den etiske dimension igennem den matematik, som der bliver lagt vægt på i folkeskolen. Den samtale gav anledning til følgende overvejelser.

4   15

Hvordan kædes matematik og etik sammen?

Etik er et begreb, som jeg møder flere og flere steder. Det skal med overalt, men det gøres på mange forskellige måder. Hvordan det kan finde vej som diskussionsoplæg i matematikundervisningen, være til stede i selve undervisningen eller have et politisk sigte, vil jeg prøve at tage op i denne og flere blogs.

1   11

Matematikangst endnu en gang…

Jeg skrev for nylig en blog om matematikangst, inspireret af en oplevelse på en konference. Denne gang vil jeg gerne diskutere lidt mere, hvad begrebet matematikangst dækker. Det skyldes at Peter Müller, lærer og matematikvejleder på Hasle Skole, Århus, synes at ordet matematikangst er en dårlig betegnelse for mange af de elever han møder, som reagerer meget negativt på matematik.

0   15

Hvad er pointen i en matematisk undersøgelse?

Det er blevet meget udbredt at lade eleverne arbejde undersøgende i matematik. Det kan der siges meget godt om, men der er også fælder, som det er nemt at falde i. Nogle af dem drejer sig om, at det meget nemt kan blive ret tilfældigt, hvad eleverne får ud af undersøgelsen. Hvis man ikke har et bestemt mål, man sigter efter eller har nogle gode pointer, som man samler op med, så kan det blive meget fraktioneret for eleven, som ikke får fornemmelse for hvordan de nye erkendelser indgår i et samlet matematiklandskab.

0   9

Matematikangst – samarbejde mellem forskere fra kognition og undervisning

Jeg har just deltaget i en international konference om undervisning og kognition i relation til matematik. Der er mange benspænd indenfor dette forskningsområde, dels i forhold til hvilke metoder vi anvender og forstår rækkevidden af, og dels hvad vi er optaget af. Flere af indlæggene drejede sig om matematikangst, hvor jeg blev spurgt om, hvor gode danske lærere er til at spotte elever med matematikangst.

1   3

Matematiske forestillinger

Hvilken betydning har forestillingsevnen for at udvikle vores undervisningskompetence? Hvordan kan man bruge den i sin forberedelse, og kan elevernes forestillingsevne måske være med til at udvikle deres forståelser af matematik?

4   29

Hvad gør en lang skoledag god for eleverne?

Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig god undervisning. Weekendavisen har i en artikel den 18.05.18 beskrevet undervisningsministeriet konklusion på en undersøgelse, hvor nogle elever udtaler, at de ikke bliver slidt af lange skoledage, hvis undervisningen er god, men trætte af dårlig undervisning. Det kan ingen da undre sig over. Problemet er imidlertid, at artiklen i sin udtryksform ligesom udpeger lærerne som værende årsag til den dårlige situation(!) - uden at nævne, at lærerne ikke længere levnes nok tid til forberedelse på grund af arbejdstidsloven. Og uden en god forberedelse er risikoen for en dårlig og kedelig undervisning meget større. Det kan heller ikke undre nogen. Men det burde undre alle, hvorfor der ikke afsættes nok tid til at forberede undervisningen optimalt. Taberne er både elever og lærere.

1   6

Mere eller flere – Hvornår bruger du hvilket ord?

Hvor præcise skal vi være, når vi underviser eller taler med elever/børn om hvor mange elementer, der er i en mængde og hvor mange flere eller færre, der er er i en anden mængde?

6   25

Hvad får os til at udskifte en pædagogik med en anden?

Der er en tendens til at vi helt udskifter én pædagogik med en anden, i stedet for at stå på skuldrene af hinanden og udvikle os sammen. Vi ser forskellige døgnfluer på skolescenen, som hurtigt igen går i glemmebogen, når en ny viser sig. Det er lidt pudsigt, hvordan det kommer til at påvirke elevernes læring og om den nye pædagogik er meget bedre end den vi skifter ud.

1   14

Matematiklæreren i vanskeligheder

Hvilke problemstillinger tager mest energi og kræfter for matematiklæreren og hvorfor? Det er mit indtryk, at integreringen af elever, som af forskellige årsager har svært ved at tilegne sig matematik, gør et stort indhug i lærerens forberedelsestid og -tanker. Vi taler jo ikke længere om elever med matematikvanskeligheder, men om elever i matematikvanskeligheder, hvilket lægger op til at det er miljøet, der kan være med til både at skabe og igen fjerne disse vanskeligheder. Men alt dette skal jo klares, mens skibet sejler, og alle har brug for at blive undervist på måder, så ingen kommer i vanskeligheder. Det er nok lettere sagt end gjort.

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.250 andre er allerede tilmeldt