Formand for Religionslærerforeningen
Abonner på nyt om John Rydahl i dit personlige nyhedsbrev.
Coronakrisen kom til at minde os alle om, at tilværelsen er skrøbelig og næppe så kontrollerbar, som tiden fordrer. Det er bl.a. det grundvilkår religionsundervisningen skal bidrage til elevernes forholden sig til og håndtering af.
Hvem har mon mest praktik behov?
Riisager oprettede det, Rosenkrantz-Theil nedlagde det, inden det var kommet i gang, men nu har en fond sørget for, at arbejdet bliver gjort.
Bestemmelserne for såvel folkeskolen som læreruddannelsen ændres i et væk, uden at det får synderlig effekt. Hvorfor mon? Måske fordi man hver gang griber sagen forkert an og tager fat de forkerte steder.
Knapt er politikerne blevet enige om at detailstyre indholdet i skolens undervisning mindre, før de konservatives uddannelsesordfører Mai Mercado foreslår endnu en kanon - nu om kristendom. Det er ikke godt.
Har teologien relevante perspektiver at bidrage med i den politiske debat om aktuelle samfundsspørgsmål, som ikke fremføres andre steder fra?
Aldeles sympatiske idealer men med visse uforståelige svipsere
sympatisk men unødig omstændelig
Bevarer den nye minister mon den nyligt nedsatte rådgivningsgruppe vedr. udvikling af skolens religionsundervisning?
En lille refleksion i anledning af den nyligt overståede højtid
Er tiden inde til, at lærerne gør sig gældende som eksperter i skoleundervisning?
Kan og skal skolen bruges til forebyggelse af radikalisering?
At vi i skolens undervisning bidrager til elevernes etiske dannelse, er ingen vist i tvivl om, men nyt forskningsprojekt afslører, at vi åbenbart er meget lidt bevist reflekterende om, hvad det er, vi gør og hvorfor. Er det godt nok? Næppe!
Der mangler stringens i regeringens tænkning, når den vil gøre et forsøg med afvikling af konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning permanent.
Er det i orden at forkynde i skolen, hvis blot det skjules i en pædagogisk klædedragt?
Gode takter i rådgivningsgruppens anbefalinger om konsekvenser af ophævelse af bindende mål, men får de magt, som de har agt?
Godt initiativ fra ministeriets skæmmes desværre af dårlig timing, for megen formel demokrati og for ringe fagligt funderede forløb.
Gennem de seneste fire år har der været lugtet blod rundt om de danske folkeskoler, hvor diverse kulturinstitutioner, sportsforeninger og andre har stået på lur i buskadset for at kaste sig over ”Rødhætte”, hvis lejlighed skulle byde sig.
Fint med ophævelsen af forpligtetheden på de mange færdigheds- og vidensmål, men uden følgelovning for kommunernes forvaltning af den nye bekendtgørelse kan det være lige fedt.
Ikke meget tyder på, at der skulle være en fremtid for fælles prøve i kulturfagene - i hvert fald ikke med inddragelse af kristendomskundskab.
