Formand for Religionslærerforeningen
Abonner på nyt om John Rydahl i dit personlige nyhedsbrev.
Bevarer den nye minister mon den nyligt nedsatte rådgivningsgruppe vedr. udvikling af skolens religionsundervisning?
En lille refleksion i anledning af den nyligt overståede højtid
Er tiden inde til, at lærerne gør sig gældende som eksperter i skoleundervisning?
Kan og skal skolen bruges til forebyggelse af radikalisering?
At vi i skolens undervisning bidrager til elevernes etiske dannelse, er ingen vist i tvivl om, men nyt forskningsprojekt afslører, at vi åbenbart er meget lidt bevist reflekterende om, hvad det er, vi gør og hvorfor. Er det godt nok? Næppe!
Der mangler stringens i regeringens tænkning, når den vil gøre et forsøg med afvikling af konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning permanent.
Er det i orden at forkynde i skolen, hvis blot det skjules i en pædagogisk klædedragt?
Gode takter i rådgivningsgruppens anbefalinger om konsekvenser af ophævelse af bindende mål, men får de magt, som de har agt?
Godt initiativ fra ministeriets skæmmes desværre af dårlig timing, for megen formel demokrati og for ringe fagligt funderede forløb.
Gennem de seneste fire år har der været lugtet blod rundt om de danske folkeskoler, hvor diverse kulturinstitutioner, sportsforeninger og andre har stået på lur i buskadset for at kaste sig over ”Rødhætte”, hvis lejlighed skulle byde sig.
Fint med ophævelsen af forpligtetheden på de mange færdigheds- og vidensmål, men uden følgelovning for kommunernes forvaltning af den nye bekendtgørelse kan det være lige fedt.
Ikke meget tyder på, at der skulle være en fremtid for fælles prøve i kulturfagene - i hvert fald ikke med inddragelse af kristendomskundskab.
Tiltrængt udvidelse af lærernes didaktiske råderum, hvis færdigheds- og vidensmålene ophæves som forpligtende, som ministeren har annonceret. Men der er fortsat lang vej til en god kommunal løsning.
Hvor stor tilslutning skal islam have, og hvor længe skal islam have været repræsenteret i Danmark før formålsparagraffens krav om elevers fortrolighed med dansk kultur indbefatter solid indsigt i islam?
Betyder de seneste måneders meldinger fra såvel ministre, oppositionspolitikere og embedsfolk, at skolens fra nu af går lysere tider i møde? Man kan da altid håbe!
Forvirring i begreberne vil givet få den nye Danmarkskanon til at leve et lige så undseeligt liv, som Haarders sidste værdiudspil: Pejling og Perspektiv - 21 værdier til det 21. århundrede fra 1988.
Erfaringerne fra den debat Lærerforeningen i samarbejde med landets biskopper og foreningen Skole og Forældre har sat i gang vidner om, at der er stort behov for afklaring af, hvordan skolens er tænkt.
Temanummer om skolens religionsundervisning skyder ved siden af.
Undervisningsministeren har igen lukket op for forhandlinger om en ophævelse af den uforståelige fritagelsesparagraf i kristendomskundskab, men mon ikke det i lighed med tidligere drukner i vetoer. Dansk Folkeparti nedlægger veto, hvis ændringen kobles sammen med en tiltrængt navneændring af faget, og Socialdemokratiet gør det samme, hvis ikke det kobles med en navneændring.
Hvordan sætte lærere til at danne myndige borgere, når de ikke selv må være det? Og hvordan skabe myndige borgere som lærer, når man ikke selv vil være det? Der er trængsel med paradokser i den pædagogiske virkelighed.
