Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.
Skønt at finde Folkeskolen med sådan en forside i ugens post efter vinterferien. Den satte tanker i sving - også om en anden aktuel sag af illustrator Solveig Agerbak: Jomfruhindedebatten.
Det spørgsmål har jeg fået stillet her på det seneste af personer, der vil gerne vil promovere dansk børnelitteratur. Og når man sammenligner med Norge og Sverige forekommer området ikke forkælet her til lands.
Sidstedagen på Nordisk Barnebokkonferanse stod på mange måder i pejlingernes og børnelitteraturgrænsernes tegn. Men så blev det hele så konkret gennem et samarbejde mellem forlaget Jensen & Dalgaard og Det danske Hus i Ramallah.
En samtale ved Nordisk Barnebokkonferanse om udviklingen i de skandinaviske landes børnebiblioteker bød på interessante overvejelser omkring stimuleringen af børns læselyst.
I en samtale om Os og de andre havde moderator Søren Fanø valgt at bruge øjenfarven som indgang. Og det fik os tilhørere til at spærre ørerne op og se nye muligheder.
På Barnebokkonferansen i Stavanger har morgenen budt på en værdig norsk kulturminister og en betagende svensk bog, som er udkommet på dansk.
Ved Den nordiske Barnebokkonferansen i Stavanger får man et væld af inspirationer, men fra førstedagen er det lektor Martin Hellström fra Linnéuniversitetet, der har sat mest sving i mine tanker om, hvorvidt vi dybest set er ligeglade med, hvad børn mener.
Det er nødvendigt at insistere på, at undervisningskunst efter læringsmål er en absurditet, fordi man her søger at placere to niveauer i samme højde.
I den fine bestræbelse på at gå fra læringsstyring til undervisningskunst ignorerer Thomas Illum Hansen et fundamentalt problem.
Afisningen af kompetencebegrebet giver måske læreren lidt større råderum, men ændrer intet ved instrumentaliseringen af skolen. Måske vil "revisionen" bare forlænge ulykkerne.
Danske Skoleelevers stort anlagte "DM i fagene" er blevet afviklet i DOKK1 i Aarhus under dyb koncentration og i festlige rammer. Og hvad kan vi så lære af det?
Så er karakterskalaen atter på dagsordenen. Og så er der atter noget at tale om, som måske ikke har med meningen med skolen at gøre.
Dagbladet Information bringer læsernes dom over hvilke ord og vendinger, der bør lide en stille død. Det kan være oplæg til sjov undervisning i en tid, hvor ordene undervisning, dansk sprog, skønlitteratur og dannelse er ved at lide kvælningsdøden i fagmålene for faget dansk.
Sådan et nytår med væsentligt indhold og forunderlige medier må da influere på de fælles mål, hvis eleverne skal have en fremtid som kommunikationsudøvere.
Det kommer sære historier om digitale pudsigheder i disse dage, og det får mig til at tænke på, om ihærdigheden omkring digitalisering af skolen nu også sker velovervejet.
Jeg fornemmer en stigende tendens til, at nogle forskere og folk, der har fået magtstjerner på, søger at underminere lærerens bidrag til den generelle udformning af rammerne for god skole. Og det gør alle dummere - ikke mindst de arrogante.
Retssagerne omkring Erik Schmidt og Odense Kommunes kontrovers faldt i sidste ende ud i en velargumenteret og logisk dom, men har også givet mig anledning til nogle overvejelser, som jeg fremførte ved fejringen.
Det er utroligt som begreberne virker på, hvad vi har greb om. En tanke efter Børnenes Dag i UNICEF Danmark om børnerettigheder og verdensmål.
Man siger, at sprog skaber virkelighed. Men mange følgevirkninger af skolereformen synes at pege på, at sprog også kan skabe uvirkelighed. Hele tiden må vi minde hinanden om, at virkeligheden findes i nuancen.
Overskriften er identisk med det "Synspunkt", som folketingets forkvinde, Pia Kjærsgaard, fremsætter i lørdagens Frederiksborg Amts Avis. Men noget halter!
