Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.
For 10 år siden stod jeg på Karl Johan i Oslo og blev overbevist om vores menneskelige forpligtelse til at bekæmpe umenneskelighed. Menneskehavet, talerne, sangene og Henrik Ibsen bed sig fast.
I dag fylder Dorte Karrebæk 75 år - og et kraftigt hurra i den anledning er velanbragt. Tænk, at leve i en tid, hvor hun åbner øjne for så meget, der søger at putte sig!
Når selv Danmarks Public Service-station par exellence er med på den vogn, der bliver trukket af mindretalsstigmatisering, er smitten blevet mainstream. Forleskolens formålsparagram tilsiger os at koble den kritiske sans til.
En superalgoritme har afdækket hadefuld tale i facebooks kommentarspor og oplistet, hvem yndlingsofrene er. Det må da mane til eftertanke.
Skønt, at Jesper Wung-Sung bliver 50 år i dag; endnu bedre at der kommer meget mere fra hans tastatur, for han kan ikke lade lade være!
"Af og til lykkes det jo", er den mildt optimistiske undertitel på den roman, som læseforskeren Erik Håkonsson har skrevet. Her får vi et kig ind i en skolekultur, der var engang, men som også vil kunne inspirere.
Hvad er forskellen på folkeskolen og svineavlen? Blandt andet udviklingen af fedtlaget! Og hvor er DLF i dette fedtspil?
Ombudsmanden har gjort det klart: Lærere har ytringsfrihed, som alle andre, når blot de ikke bryder tavshedspligten omkring elever og kolleger. Men derfor kan man jo godt tænke sig om.
Dagligt minder jeg mig selv om ytringsfrihedens dilemmaer ved at kigge på mit kaffekrus med Peter Poulsens kraftfulde digt, som ses i uddrag på illustrationen.
Teater V indbyder til digitalt teater om sexualundervisning. Det er et bud på et afsæt for en undervisningsopgave, der ofte føles akavet af både elever og lærere. Der er mange stole, vi kan sætte os imellem.
Det er herligt at komme væk fra skærmen og ud i den analoge verden. Samfundet lukker op - og det gør øjnene også, når verden pibler frem. Det kan gøre det sjovere at være lærer.
Den obligatoriske kanon har en historik, som historien er løbet fra. Men dens eksistens har det med at kalde på lapperier. Så lad os nedfinde den og tage debatten om, hvordan vi styrker litteraturen i undervisningen.
I en kronik i Politiken filosoferes over, hvorfor man skal lære at læse, hvis man ikke kan tænke. Svaret her er filosofi som selvstændigt fag i skolen. Mit forslag er mere tænkning i de fag, vi allerede underviser i.
Tidsskriftet Sprogkræsen udkommer i dag med det 10. nummer. Heri har jeg en anmeldelse af en bog om idiomatiske udtryk, som jeg i revideret form bringer her - for at henlede dansklæreres opmærksomhed på både tidsskriftet og de idiomatiske vendinger.
Ekstra Bladet lukker det kommentatorspor op 'nationen', som har været leveringsdygtigt i nogle af de mest grænseoverskridende og hadefulde beskeder med anonym afsender. Endelig - og må andre følge eksemplet!
Hadet skyldes ikke coronaen, men bliver givetvis forstærket af den. En farligere virus synes dog nok så slem, her i en dansk mutation. Hvad gør vi?
Så genåbner skolerne. En norsk ungdomsbog får mig til at overveje, hvad vi lærere også skal være opmærksomme på, når alle mødes efter den lange adskillelse.
Et firkantet mindevers over en af vores største forfattere, som døde i går under en cykeltur i Marselisborgskoven, hvor han med venner ville fejre forårets komme med kaffe og kransekage.
En opfordring til at høre en podcast om Grundtvig og folkeskolen fulgte jeg, og det har jeg ikke fortrudt. Tværtom; den tid var givet godt ud.
Indblik og udsyn er omdrejningspunkter i god undervisning. De kan anskues ud fra vores livsgrundlag på en klode af land og vand.
