Folkeskolelærer
Abonner på nyt om Jans frikvarter i dit personlige nyhedsbrev.
Som jyde blev jeg udfordret af mine københavnske kollegaer tilbage i 2001. Det var meget farverigt og godt. I dag står jeg som nogle af dem gjorde, og kikker tilbage på de gode gamle dage og mimrer over, hvor godt det var tilbage i 2001. For det var godt, dengang.
Hvor er vi på vej hen? Det er som om, at vinden er afgørende for, om båden sejler mod nye mål, frem for at vi sætter målet og sejler op imod coronavinden. Hvor er min kaptajn?
Lærernes arbejdstidsaftale blev stemt hjem. 2/3 af de som stemte, valgte at stemme ja. 1/3 stemte nej. Ca 80% af de stemmeberettigede stemte. Ja sigerne vandt. Men vi tabte vist alle sammen.
I sidste uge glemte jeg, at give en af mine elever sin pille. Det lignede mig ikke. Så jeg ville være ekstra opmærksom på det, ugen efter. Af samme grund var der sat alarm på min telefon til timens start.
For 40 år siden, kunne man hygge sig på en anden måde i ungdomsklubben. Man kunne skyde med luftbøsse. Og var man en god skytte, kunne man vinde en ekstra præmie. En cigaret. En politisk ukorrekthed, som ikke var gået i dag! Hvad vil man undres over, om vores skolepolitik, om 40 år?
Mette Frederiksen har åbnet op for, at 0- til 5. klasse kan begynde at gå i skole igen. Er vi klar til det? For mig ligger der både faglige og personlige overvejelser bag. Og jeg er bekymret.
"Hej Jan. Virker vores uni-login ikke? Vi kan ikke komme på matematikfessor eller grammatip!!"
Som indskolingslærer bemærker jeg ofte meget aktivitet. Det sker, at de andre elever har travlt med et gloseløb, staveords tagfat eller noget helt tredje. Der er helt sikkert gang i gode aktiviteter. For energien kan høres ind i vores klasseværelset. Hver gang.
Aula får mig til at savne skoleintra - for det blev pludselig langt bedre end sit rygte.
Men det er nødvendigt, at vi, at jeg, at regeringen tør indrømme, at det, der foregik i 2013, ikke var et kønt forløb. Og at det er vores ansvar at nå et sted hen, hvor vi i fællesskab med hinanden kan viske tavlen ren.
Før ferien fik jeg en hård medfart fra en socialdemokrat. Det gav anledning til nogle tanker om manglende forståelse for min oplevelser i 2013. Jeg oplevede også at blive irriteret over kommentaren "I skylder os stadig en månedsløn!" Det var bare i den anden grøft. Er jeg stadig indebrændt?
I et læserbrev blev der for nylig efterlyst lærere til indskolingen. Det pågældende skolebestyrelsesmedlem konstaterede, at det var svært at tiltrække lærere til indskolingen. Og det kan jeg godt forstå. Det er hårdt at arbejde i indskolingen. Af samme grund valgte jeg at skifte væk fra min gamle arbejdsplads. Der var brug for nye impulser.
Det var med stor vantro, at jeg læste Folkeskolens artikel om, at de fleste lærere stemte socialdemokratisk. Jeg kunne ikke forstå, at det kunne være rigtig. Og det tror jeg stadig ikke på. Man kan få mange sjove udledninger gennem et spørgeark. Og det må være her, at det er gået galt.
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Lars Qvortrup, Jens Rasmussen og Mathias Merrild Roerup Thorborg har skrevet bogen »Folkeskolen efter reformen - Hvad siger følgeforskningen?«. Og der var faktisk ros til lærerne!
Der er håb. Og nogle gange er det givende at se hele barnets hverdag. Ikke kun, hvordan de håndterer at sidde bag et skolebord i løbet af en skoledag.
Når børn og unge mennesker skriver debatindlæg. Så skal man læse det. Det giver stof til eftertanke. Og Viggas debatindlæg, var et af dem, som fangede mig. Min tanke var, da jeg læste det, lad børn være børn.
Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller et skift fra et paradigme til et andet. Med anmeldelse af Niels Egelund og 3 andre forskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed blæser der måske nye vinde omkring folkeskolen
Jeg sad og snakkede med en kollega, som fortalte om hendes to første år som lærer. Hun havde ved jobsamtalen takket ja til den klasse, som alle andre lærere veg uden om. Hun stoppede efter to år på grund af mistrivsel.
Indoktrinering er en svær størrelse. Jeg forstår ikke helt, hvad politikerne snakker om. Måske, fordi jeg ikke har tid til at sætte mig ind i det. Eller også forstår politikerne bare ikke lærerlivet.
Lærernes dag er en god dag. Jeg bliver glad, når andre værdsætter ens arbejde - både på dagen, men så sandelig også i hverdagen. I år var der både brød, kage og en klapsalve til os. Og mange tak for det. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at der er flere omkring børnene i skolen. Lad os også huske de andre, som har været der i skoleregi eller før de kom i skolen.
