Folkeskolelærer
Abonner på nyt om Jans frikvarter i dit personlige nyhedsbrev.
Men det er nødvendigt, at vi, at jeg, at regeringen tør indrømme, at det, der foregik i 2013, ikke var et kønt forløb. Og at det er vores ansvar at nå et sted hen, hvor vi i fællesskab med hinanden kan viske tavlen ren.
Før ferien fik jeg en hård medfart fra en socialdemokrat. Det gav anledning til nogle tanker om manglende forståelse for min oplevelser i 2013. Jeg oplevede også at blive irriteret over kommentaren "I skylder os stadig en månedsløn!" Det var bare i den anden grøft. Er jeg stadig indebrændt?
I et læserbrev blev der for nylig efterlyst lærere til indskolingen. Det pågældende skolebestyrelsesmedlem konstaterede, at det var svært at tiltrække lærere til indskolingen. Og det kan jeg godt forstå. Det er hårdt at arbejde i indskolingen. Af samme grund valgte jeg at skifte væk fra min gamle arbejdsplads. Der var brug for nye impulser.
Det var med stor vantro, at jeg læste Folkeskolens artikel om, at de fleste lærere stemte socialdemokratisk. Jeg kunne ikke forstå, at det kunne være rigtig. Og det tror jeg stadig ikke på. Man kan få mange sjove udledninger gennem et spørgeark. Og det må være her, at det er gået galt.
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Lars Qvortrup, Jens Rasmussen og Mathias Merrild Roerup Thorborg har skrevet bogen »Folkeskolen efter reformen - Hvad siger følgeforskningen?«. Og der var faktisk ros til lærerne!
Der er håb. Og nogle gange er det givende at se hele barnets hverdag. Ikke kun, hvordan de håndterer at sidde bag et skolebord i løbet af en skoledag.
Når børn og unge mennesker skriver debatindlæg. Så skal man læse det. Det giver stof til eftertanke. Og Viggas debatindlæg, var et af dem, som fangede mig. Min tanke var, da jeg læste det, lad børn være børn.
Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller et skift fra et paradigme til et andet. Med anmeldelse af Niels Egelund og 3 andre forskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed blæser der måske nye vinde omkring folkeskolen
Jeg sad og snakkede med en kollega, som fortalte om hendes to første år som lærer. Hun havde ved jobsamtalen takket ja til den klasse, som alle andre lærere veg uden om. Hun stoppede efter to år på grund af mistrivsel.
Indoktrinering er en svær størrelse. Jeg forstår ikke helt, hvad politikerne snakker om. Måske, fordi jeg ikke har tid til at sætte mig ind i det. Eller også forstår politikerne bare ikke lærerlivet.
Lærernes dag er en god dag. Jeg bliver glad, når andre værdsætter ens arbejde - både på dagen, men så sandelig også i hverdagen. I år var der både brød, kage og en klapsalve til os. Og mange tak for det. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at der er flere omkring børnene i skolen. Lad os også huske de andre, som har været der i skoleregi eller før de kom i skolen.
Regeringspartierne har travlt. De er ved at lave valgkamp på folkeskoleområdet. Giv arbejdstidskommissionen arbejdsro i stedet for. Hvad giver det af ønsker til Per B. Christensen og hans arbejdsgruppe fra min side? At de gør min nej stemme ved overenskomsten til skamme.
Her er en beskrivelse af min sidste arbejdsuge på min gamle skole. Jeg havde bedt om at læse vikartimer i stedet for at være hjælp for mine afløsere. I situationen gav det mest mening for alle. Og i vikartimerne gav det mulighed for at se nogle ting, man ikke reflektere over i dagligdagen.
En lille beskrivelse af en idrætstime i indskolingen - første idrætstime efter sommerferien.
