Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.
Økonomiske hensyn er vigtigere end faglig og pædagogisk kvalitet på professionshøjskolernes læreruddannelse. Det er det indtryk, jeg som beskikket censor i dansk har fået i forbindelse med eksamen i dansk, efter at den sidste reform af læreruddannelsen er gennemført.
Hvordan har læreruddannelsen det? Hænger den sammen med folkeskolens liv og undervisning? Jeg har nogle gange om året mulighed for at kigge med på sidelinjen som beskikket censor i dansk, og det er inspirerende og lærerigt.
Skønlitteraturen er under pres. Hvilken nytte er den til? Og hvilke tekster er de vigtigste, når man skal vælge indhold til danskundervisningen?
Politikere, topledere og eksperter både i den offentlige og private sektor burde sendes på et obligatorisk højskoleophold til åndelig genopdragelse i stedet for at tage på luksuriøse studieture til udenlandske skolevæsener, som ofte inspirerer dem til propaganda og billig selvpromovering. Her følger en skitse til et sådant læringsforløb.
Der er et håb om, at vi bevæger os bort fra undervisningsministeriets snævre brug af begrebet kompetence og de ministerielle bestemmelsers bastante målstyring, så lærerne kan få inspiration fra Undervisningsministeriet i form af nuancerede bestemmelser om mål og indhold i fagene.
Jeppe Bundsgaard og Benny Bang Carlsen, der har haft deres rolle i udformning af Forenklede Fælles Mål, har opfordret til dialog. Den opfordring vil jeg tage imod.
Er pendulet ved at svinge tilbage? I et interview bragt i Kristeligt Dagblad i dag den 28. december giver undervisningsminister Merete Riisager udtryk for, at hun lægger vægt på dannelse, der bygger på viden og dybtgående indsigt og ikke på mekanisk målopfyldelse. Det er vigtigt, at eleverne får et anker af viden og værdier.
Der er en uskøn disharmoni i de meldinger, der kommer fra stat og kommuner. Kravet om detaljeret målstyret undervisning og ønsket om bedre trivsel hænger ikke sammen.
Lærere og forskere sætter nu den trængte litteraturundervisning til debat på flere fronter. Det sker bl.a. i et nummer af tidsskriftet "Viden om literacy" med titlen "Litteraturdidaktik og -pædagogik", udgivet af Nationalt videncenter for læsning på deres hjemmeside. På konferencen "Dansk i mange retninger" følges temaet op i marts måned.
TV2´s udsendelse om flugten fra folkeskolen i torsdags var en tam forestilling. Det samme var den efterfølgende debat på TV2 News, hvor Christine Antorini endnu engang satte mine følelser i kog
Lærerne får mindre og mindre indflydelse på valg af de læremidler, de skal bruge i deres undervisning. Valget styres af forvaltninger, forlag, institutionsledere og påvirkes af statstilskud. Samtidig kommer læremiddelforfatterne til at spille en stadig mere perifer rolle.
I det første af de lukkede rum koncentrerer man sig om effektiv læring, målstyring og evaluering. I det andet fokuserer man på sociale relationer, trivsel og personlig udvikling. I det tredje drejer det sig om fagene og fagdidaktiske overvejeler ud fra fagenes egenart. Jeg kunne ønske mig, at fagdidaktisk forskning og faglig-pædagogiske refleksioner kunne skabe en helhed, så murene mellem de tre rum blev brudt ned.
Arbejde med ældre tekster og perioder er afgørende for elevernes læring og dannelse. Samtidig er det et af de mest spændende områder, man kan arbejde med i faget
Når man er sammen med autister, er man nødt til at vende vante forestillinger om kommunikation, opdragelse og undervisning på hovedet. Mange steder laves der et glimrende arbejde med autister, men debatten på folkeskolen.dk om emnet - bl.a. med bidrag fra autismeforeningens formand - viser, at det langt fra er tilfældet overalt.
Frivilligt arbejde er udtryk for en værdifuld holdning, der går ind for et fælles ansvar for alles velfærd, men den misbruges nu af stat og kommune til at liste nye besparelser ind ad bagdøren.
Prøver og eksaminer skal ikke styre folkeskolens læring. Naturligvis skal eksterne prøver evaluere, om skolen lever op til den opgave, den er tildelt i lovgivningen, men prøverne må ikke indsnævre fagenes formål, indhold, faglige oplevelser og elevernes læring, og karaktererne må ikke være det eneste parameter til vurdering af en skoles kvalitet. Ny krav til karakterer og karaktergennemsnit ved overgangen til ungdomsuddannelserne truer med at føre til mere fokus på karakterer og karaktergennemsnit og mindre på faglig eksperimenteren og udvikling
Et meningsfuldt liv, ærlighed over for sig selv og andre, selverkendelse og skolens opgave var nogle af hovedtemaerne på et skolemøde i Rådhushallen i Odense, arrangeret i et samarbejde mellem Odense Lærerforening, Skole og Forældre og Folkekirken.
Digital begejstring, økonomistyring, læringsmålsstyring og overgearede vækkelsesprædikanter skaber læremidler af svingende kvalitet.
29. marts var det 200 år siden, at Kresten Kold blev født. Som bekendt har Grundtvig og Kold haft enorm betydning både for skoletraditionen i folkeskolen og for friskolebevægelsen. Skal denne originale og gode skoletradition nu nedbrydes af en primitiv New Public Managementtænkning?
Den årlige konference med titlen "Dansk i mange retninger" handler denne gang om skriftlighed på langs og på tværs og i alle skole- og uddannelsesformer
