Matematikvejleder og lærer
Abonner på nyt om Folkeskolens matematikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Hvornår er man egentlig klædt på til at kunne gennemføre sin egen undervisning. Hvad siger fakta, og hvordan føles det
Der er adskillige gode eksempler på, at elevernes læring har taget et højdespring, efter at digitaliseringen er blevet en større del af skolens hverdag.
Hvordan forbereder man eleverne til sommerens eksamen i færdighedsregning, når man ved, at den er digital, og at der kun lægger en PDF fra eksamen december 2018 på materialeplatformen.
Vi har rigtig længe arbejdet med teknologi i matematiktimerne. Nu er det så teknologiforståelse, vi skal i gang med.
Regional matematikvejlederkonference d.31.1.2019 på Campus Carlsberg med bl.a. Lisser Rye Ejersbo, der taler om sprog og arbejdshukommelse og Søs Spahn og Bettina Nilausen taler om sprogdidaktik og matematisk modellering.
Hvorfor er mere af det samme ikke altid godt for eleverne.
Som udøvende lærer oplever man ofte, at der er noget man ikke lige føler, at man har linjefag i.
Sproget er nøglen til at forstå et fag.
Jeg retter terminsprøver. Hvad er let. Hvad er svært. Hvad er sikkert indlært. Hvad har virket.
Eleverne glemmer. De er forvirrede. Der er masser af misforståelser i matematik. Derfor tester vi. Men det giver kun mening at tage en test, hvis man bruger testen til at forstå elevernes matematiske udfordringer.
Eleverne når det ikke, men lærerne når det heller ikke. Vi kommer ikke i mål. Det er svært at holde balancen for os alle.
Der er mange måder, at fejre jul på i matematiktimerne. Forlagenes julekalendre. Kollegaernes julekalendre. Juleopgaver. Spil med pebernødder. Og så er der julekodning.
Der afholdes terminsprøver over det ganske land, men er det den rigtige forberedelse for eleverne til den endelige eksamen, eller er vi ude i ”vigørsomviplejerifolkeskolenoglukkerøjneneoghåberpådetbedste”.
På Frederiksberg har man gjort noget smart. Man har spurgt lærere, ledere og PLC medarbejdere om, hvilke digitale undervisningsmaterialer, vi fælles skal anvende fremadrettet. Og gennem en lang proces, hvor forskellige digitale undervisningsmaterialer er blevet præsenteret og gennemdiskuteret
Inklusion er en svær ting, men den lykkes bedre, når der følger ressourcer med.
Dommens time for eleverne. Du er uddannelsesparat. Du er ikke uddannelsesparat. læreren som dommer over elevernes drømme og fremtid. Nervøse elever, der ikke tror, at de gør det godt i skolen.
Mange oplever praksischok, når de rammer folkeskolen efter seminariet. Hvordan får man det hele til at fungere. Hvordan får man hjælp og support til at klare dagligdagen, for alle har fortjent en god start i jobbet som matematiklærer.
Kan lærerne implementere det, de lærer på kurser? Der er mange efteruddannelsestiltag i kommunerne, men har lærerne mulighed for at tage den nye viden til sig, ændre praksis og implementere forandringerne i egen undervisning?
Hvad kendetegner en god problemløsningsopgave i matematikundervisningen?
Hvis eleverne skal lære matematik, skal de lære at håndtere problemer med matematik, og det gør absolut ikke noget at de skal kæmpe med det. Men hvordan lærer vi eleverne at arbejde med problemløsning i matematik?
