Matematikvejleder og lærer
Abonner på nyt om Folkeskolens matematikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Forhandlingerne er i gang, sommerferien nærmer sig, lærere vifter med opgaveoversigter med alt for mange undervisningstimer. Trætheden og matheden er åbenlys.
Når eleverne skal til mundtlig matematikeksamen i 9. Klasse bliver de målt og vejet på deres kompetencer i matematik. Men arbejdet med kompetencerne starter tidligt i skoleforløbet.
Der er trukket eksamensfag, og lærerne udarbejder prøveoplæggene til den mundtlige eksamen i matematik. Men hvad er et godt prøveoplæg?
Jeg har ventet spændt på den digitale udgave af eksamen i matematik uden hjælpemidler. Som eksamensvagt til eksamen, deltog jeg så i førsteopførslen. Alt gik fint, men eleverne brugte meget tid på udregninger på papir.
Hvad håber jeg, at eleverne har fået ud af deres skolegang. Hvad tager de med sig videre i livet, og hvordan har skolen bidraget til deres personlige udvikling.
Der stilles mange forskellige krav til lærerne om, hvordan de skal følge eleverne læring, progression og udvikling, men vi kan bare bruge de naturlige testmuligheder, der er til stede i hverdagen i klasseværelset.
Hvornår er man egentlig klædt på til at kunne gennemføre sin egen undervisning. Hvad siger fakta, og hvordan føles det
Der er adskillige gode eksempler på, at elevernes læring har taget et højdespring, efter at digitaliseringen er blevet en større del af skolens hverdag.
Hvordan forbereder man eleverne til sommerens eksamen i færdighedsregning, når man ved, at den er digital, og at der kun lægger en PDF fra eksamen december 2018 på materialeplatformen.
Vi har rigtig længe arbejdet med teknologi i matematiktimerne. Nu er det så teknologiforståelse, vi skal i gang med.
Regional matematikvejlederkonference d.31.1.2019 på Campus Carlsberg med bl.a. Lisser Rye Ejersbo, der taler om sprog og arbejdshukommelse og Søs Spahn og Bettina Nilausen taler om sprogdidaktik og matematisk modellering.
Hvorfor er mere af det samme ikke altid godt for eleverne.
Som udøvende lærer oplever man ofte, at der er noget man ikke lige føler, at man har linjefag i.
Sproget er nøglen til at forstå et fag.
Jeg retter terminsprøver. Hvad er let. Hvad er svært. Hvad er sikkert indlært. Hvad har virket.
Eleverne glemmer. De er forvirrede. Der er masser af misforståelser i matematik. Derfor tester vi. Men det giver kun mening at tage en test, hvis man bruger testen til at forstå elevernes matematiske udfordringer.
Eleverne når det ikke, men lærerne når det heller ikke. Vi kommer ikke i mål. Det er svært at holde balancen for os alle.
Der er mange måder, at fejre jul på i matematiktimerne. Forlagenes julekalendre. Kollegaernes julekalendre. Juleopgaver. Spil med pebernødder. Og så er der julekodning.
Der afholdes terminsprøver over det ganske land, men er det den rigtige forberedelse for eleverne til den endelige eksamen, eller er vi ude i ”vigørsomviplejerifolkeskolenoglukkerøjneneoghåberpådetbedste”.
