Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Efter 160 indlæg på 20 måneder som rådgiver på Folkeskolen.dk er det tid til at stoppe op og se tilbage på de mest læste blogs. Hvilke emner kom for læserne til at fylde mest i og omkring folkeskolen? Her er min top tre over mine mest læste blogs som idrætsrådgiver:
Fire dage som beskikket censor i idræt er igen veloverstået. Under den ene frokost kom skolens pædagogiskeleder hen til vores bord med en kop kaffe og satte sig ned. Han var interesseret i at høre, hvordan hans medarbejdere kunne blive endnu skarpere på faget idræt.
Mange lærere gør brug af digitale platforme fra diverse forlag. Udfordringen kommer, når tekstopgivelser inklusiv multimodale tekster skal videresendes til censor. For ikke alle skoler har adgang til samme portaler, og så opstår problemet.
D. 12. juni kl. 14:15 kan du få den nyeste forskning om idrætsfaget. UC SYD inviterer til webinar om rapporten ’Status på idrætsfaget 2018’.
I slutningen af næste måned afholder vi på skolen vores idrætsdage. Skønt vi har delt det i to – indskolingen den ene dag og udskolingen den anden - så generer dagene en fællesskabsfølelse på vores sted, som vi i andre sammenhænge drager stor nytte af.
Forleden læste jeg et opslag på de sociale medier, hvor en lærer søgte hjælp til, hvordan idrætslærere får italesat fagets status overfor andre lærere, ledere og forældre. Læreren føler, at det er svært at trænge igennem med det, han mener, faget kan tilbyde.
I fredags afsluttede vi en anderledes uge på vores skole. En uge hvor elevernes almindelige skoleskema er sat på standby, og hvor mulighederne for ture ud af huset og undervisningsdage på tværs af årgangene bliver en realitet. Variationen af ugens indhold kan mærkes på motivationen hos eleverne.
Med tolv censordage på bagen ift. idrætsprøven, føler jeg, der specielt er ét element i prøven, som gang på gang fejlagtigt dukker op i praksisdelen – opvarmning. I mange af tilfældene skal der slet ikke vises opvarmning. Dette skal kun ske ved træk af indholdsområdet fysisk træning.
I mandags fik vores elever beskeden om, at de ikke skal op i idræt. Hvordan bruges idrætstimerne så mest optimalt fra nu af og frem til læseferien? Her er planen for vores elever…
På mandag får både elever og lærere at vide, om deres klasse skal op i idræt. Hvis det er første gang du skal have nogle op i idræt, er her en god hjemmeside at hente inspiration og materialer fra.
I november måned 2016 skrev jeg en blog omkring idrætsfagets manglende status i skolen. Her halvandet år efter synes jeg, at faget har oparbejdet en noget anden status. Hvilke elementer ser jeg er i spil, nu hvor idrætsfaget i dag ses med andre øjne?
I går var den første lovlige dag for 9. klasserne at trække indholdsområder til den måske kommende idrætsprøve. Ikke alle skoler gør brug af muligheden for, at eleverne allerede kan trække indholdsområder nu – men hvorfor ikke hjælpe eleverne?
Jeg søger ofte mod kendte idrætsgrene, når jeg underviser i idræt. Både fordi det er der, jeg har mine egne kompetencer, men også fordi, skolen har investeret i den retning. Et kursus inden påskeferien fik mig på andre tanker. Muligheden for at få fagmænd ud på egen skole er et alternativ, som jeg i den grad vil gøre brug af til næste skoleår.
Tiden er igen inde til at danne idrætsgrupperne. Sidste år ved denne tid var mit fokus på, hvem der egentlig skal danne grupperne – lærerne eller eleverne selv? I år handler det om de elever, som vi ved får vanskeligheder ved at bidrage konstruktivt til samarbejdet i grupperne. Hvilken gruppe skal de i? Skal de overhovedet i en gruppe?
For lidt over 20 år siden forlod jeg folkeskolen. Når jeg tænker tilbage på min tid på min daværende skole er det bestemt med gode minder i rygsækken. Jeg mindes især to gode ting. Lærernes kolossale betydning for min trivsel samt leg og bevægelse i frikvarterne. Derfor gør det blandt andet ondt at se, hvilket forfald skolernes udeområder efterhånden er i.
Som lærere råber vi alle på manglende tid til forberedelse. I fredags var tiden til diskussioner, vidensdeling og fordybelse, da læringskonsulenterne fra UVM havde indbudt de kommende beskikkede idrætscensorer til kursus i Odense. Målet for dagen var et fælles sprog og forståelse for prøvens indhold – både før, under og efter selve afholdelsen.
På vores skole findes der ikke de såkaldte ESAA-klasser, som har fokus på de elever, der bruger ekstra meget tid på deres sportsgrene. Derfor kan jeg blive i tvivl om, hvad jeg stiller op med mails fra forældre, som ønsker deres børn fritaget fra den obligatoriske idrætsundervisning over den næste måned pga. et kommende stævne? Her er ikke en sportslig linje, hvor man som en del af tilbuddet dyrker idræt på højeste hylde.
Som idrætslærer i udskolingen fristes jeg ofte til at deltage i undervisningen sammen med mine elever. I hvilke situationer skal jeg agere udenfor praksis – og hvornår kan jeg ’tillade’ mig, at være på lige fod med eleverne?
Over den sidste måneds tid har jeg kredset om det samme emne i mine idrætsblogs – nemlig omkring det at få undervisningen til at fungere. Om det at være en omstillingsparat lærer, om de elever der signalerer ’Nej tak’ til idræt og om de elever, som gang på gang er med til at spolere undervisningen for de andre i klassen. I dag handler det om de udfordrede elever, som af forskellige årsager slet ikke kan magte at deltage i idrætsundervisningen.
Forleden da jeg spiste frokost på lærerværelset, gik snakken om min kollegas dreng, hvis idrætsundervisning langt fra fungerer optimalt. Idrætslæreren har over flere omgange valgt ikke at køre den normale idrætsundervisning, fordi flere i klassen simpelthen ødelægger de planlagte timer – hvilke tiltag skal iværksættes her?
