Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Idrætsfaget kan noget helt særligt, som mange af de andre fag ikke kan mestre på samme måde. Det oplevede jeg med 7. årgang i fredags, hvor en særlig form for samhørighed opstod.
Efter ferien har vi kastet os ud i at undervise vores 7.+ 8. klasses elever i spillet ultimate. Et spil som indeholder så meget mere end blot konkurrenceelementet. Her gælder det om at have fairplaykasketten på – for spillet har ingen dommer.
I år har jeg fået en ny klasse til idræt – en 8. klasse. Vores første idrætstimer handlede i sidste uge ikke blot om årsplan og indholdsområder, men i lige så høj grad om vigtigheden af at vi alle er forskellige. Om at alle skal tage bad efter idrætstimer, om at menstruation ikke udelukker at have idræt – og at der skal være plads til alles niveauer.
Alle elever kan eller skal på ingen måde levere fremragende præstationer til afgangsprøverne, men nogle har dog potentialet til det, hvis de var klædt ordentlig på til det af deres lærere.
Idrætsprøven kræver især samarbejde, tålmodighed og hårdt arbejde. Den enkelte er afhængig af sin gruppe – og gruppen afhængig af den enkelte. Derfor rammer det ikke kun den enkelte elev, men hele idrætsgruppen, når der opstår en skade kort før prøven.
For over en måned siden fik mine elever og jeg at vide, at klassen skulle op i idræt. Vel vidende at denne prøve er tidskrævende, var de meget glade. Flere af eleverne fra klassen har søskende, som har været oppe i idræt , og deres fortællinger om forberedelsen op til idrætsprøven er positive.
Som beskikket censor de sidste fem år har jeg efterhånden oplevet en del idrætsprøver. Inden prøverne går i gang, er der et stort forarbejde for læreren. Her kommer en liste med de hyppigste mangler, som jeg har oplevet som censor.
Et af ønskescenarierne for idrætslærere rundt om i landet må være det, som Holluf Pile Skole i Odense nu har fået. 12 af de mest brugte modeller i idrætsundervisningen er forstørret og hænger nu rundt på hallens vægge klar til undervisningsbrug.
I 2018 lancerede Dansk Fitness og Helse Organisation et gratis undervisningsforløb, hvor formålet var at skabe rum til at diskutere kropsidealer og det pres, mange unge oplever i deres hverdag.
Gennem det sidste års tid har jeg fået muligheden for at bidrage og afprøve et helt nyt undervisningsmateriale – både gennem et kompetenceforløb afholdt af Aarhus kommune, og da min 6. klasse og jeg skulle filmes i forbindelse med afprøvning af materialet.
Der er meget på spil for især pigerne i 6. klasse. Det er her, der for mange sker rigtig meget med deres krop. Samtidig er der også stor forskel på drengene og pigernes modenhed, og på baggrund af dette kan jeg mærke en efterspørgsmål på opdelte samtaler.
Med snart fem års erfaring med idrætsprøven i ryggen er min klare anbefaling nu, at eleverne ikke selv skal stå med ansvaret for gruppering til prøven. Det primære ansvar skal ligge hos læreren og processen skal kickstartes nu.
Flere ledere landet over har lavet forbud mod at medbringe mobiltelefoner i omklædningsrummene til idrætstimerne – men er det den rette vej at gå?
Uge sex nærmer sig, og seksualundervisningen skaber en forventning i klasserummet. Eleverne ved, det kommer, men hvordan kommer jeg som lærer af sted med det på den bedst mulige måde?
Med reformens indtog kom der blandt andet meget fokus på bevægelsesbegrebet. Længere skoledage kræver variation og bevægelse i undervisningen, men vi må ikke glemme at få elevernes puls ned igen. Med et forløb i yoga under indholdsområdet kropsbasis, fik jeg øjnene op for vigtigheden i at træne afspænding med mine elever.
En artikel fra DGI om at pressede piger kan lære meget i idrætsforeningerne, fik mig til at tænke over vigtigheden af de to tilstedeværelser - skole og byens idrætsforening. Hvordan får man det bedste trukket ud af de to vigtige miljøer, og hvordan komplimenterer de hinanden?
På vores skole har de ældste elever valgfag på kryds og tværs af årgangene. Det udløser en positiv stemning rundt på skolens udskolingsarealer. Det, at eleverne kommer til at kende andre elever end blot dem på egen årgang, er godt for vores lille lokalsamfund.
I sidste uge var min 6. klasse og jeg prøvekaniner til et nyt undervisningsforløb omhandlende temaet ’idræt og køn’. Et forløb som vekslede mellem praksis og teori. Ud over forløbets kvalitet faldt jeg over en vigtig detalje gennem den mundtlige samtale. Eleverne kom simpelthen til at lære hinanden endnu bedre at kende i klassen.
De mest succesfulde undervisningslektioner er, når jeg kan mærke på mine elever, at stoffet har rørt sig så meget i dem, at det trækker spor ind i andre sammenhænge. Én af de oplevelser havde jeg i fredags, da jeg ’patruljerede’ på min gårdvagt.
Et idrætskursus med fokus på temaet ’idræt og træning’ fik mig til at fundere over spørgsmålet: ”Hvor åben en opgave kan jeg give mine elever, uden jeg selv føler, at jeg ikke er i kontrol?” Jeg skal som lærer engang i mellem turde give eleverne mere løse rammer – og det kan til tider være grænseoverskridende.
