Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
På mandag får både elever og lærere at vide, om deres klasse skal op i idræt. Hvis det er første gang du skal have nogle op i idræt, er her en god hjemmeside at hente inspiration og materialer fra.
I november måned 2016 skrev jeg en blog omkring idrætsfagets manglende status i skolen. Her halvandet år efter synes jeg, at faget har oparbejdet en noget anden status. Hvilke elementer ser jeg er i spil, nu hvor idrætsfaget i dag ses med andre øjne?
I går var den første lovlige dag for 9. klasserne at trække indholdsområder til den måske kommende idrætsprøve. Ikke alle skoler gør brug af muligheden for, at eleverne allerede kan trække indholdsområder nu – men hvorfor ikke hjælpe eleverne?
Jeg søger ofte mod kendte idrætsgrene, når jeg underviser i idræt. Både fordi det er der, jeg har mine egne kompetencer, men også fordi, skolen har investeret i den retning. Et kursus inden påskeferien fik mig på andre tanker. Muligheden for at få fagmænd ud på egen skole er et alternativ, som jeg i den grad vil gøre brug af til næste skoleår.
Tiden er igen inde til at danne idrætsgrupperne. Sidste år ved denne tid var mit fokus på, hvem der egentlig skal danne grupperne – lærerne eller eleverne selv? I år handler det om de elever, som vi ved får vanskeligheder ved at bidrage konstruktivt til samarbejdet i grupperne. Hvilken gruppe skal de i? Skal de overhovedet i en gruppe?
For lidt over 20 år siden forlod jeg folkeskolen. Når jeg tænker tilbage på min tid på min daværende skole er det bestemt med gode minder i rygsækken. Jeg mindes især to gode ting. Lærernes kolossale betydning for min trivsel samt leg og bevægelse i frikvarterne. Derfor gør det blandt andet ondt at se, hvilket forfald skolernes udeområder efterhånden er i.
Som lærere råber vi alle på manglende tid til forberedelse. I fredags var tiden til diskussioner, vidensdeling og fordybelse, da læringskonsulenterne fra UVM havde indbudt de kommende beskikkede idrætscensorer til kursus i Odense. Målet for dagen var et fælles sprog og forståelse for prøvens indhold – både før, under og efter selve afholdelsen.
På vores skole findes der ikke de såkaldte ESAA-klasser, som har fokus på de elever, der bruger ekstra meget tid på deres sportsgrene. Derfor kan jeg blive i tvivl om, hvad jeg stiller op med mails fra forældre, som ønsker deres børn fritaget fra den obligatoriske idrætsundervisning over den næste måned pga. et kommende stævne? Her er ikke en sportslig linje, hvor man som en del af tilbuddet dyrker idræt på højeste hylde.
Som idrætslærer i udskolingen fristes jeg ofte til at deltage i undervisningen sammen med mine elever. I hvilke situationer skal jeg agere udenfor praksis – og hvornår kan jeg ’tillade’ mig, at være på lige fod med eleverne?
Over den sidste måneds tid har jeg kredset om det samme emne i mine idrætsblogs – nemlig omkring det at få undervisningen til at fungere. Om det at være en omstillingsparat lærer, om de elever der signalerer ’Nej tak’ til idræt og om de elever, som gang på gang er med til at spolere undervisningen for de andre i klassen. I dag handler det om de udfordrede elever, som af forskellige årsager slet ikke kan magte at deltage i idrætsundervisningen.
Forleden da jeg spiste frokost på lærerværelset, gik snakken om min kollegas dreng, hvis idrætsundervisning langt fra fungerer optimalt. Idrætslæreren har over flere omgange valgt ikke at køre den normale idrætsundervisning, fordi flere i klassen simpelthen ødelægger de planlagte timer – hvilke tiltag skal iværksættes her?
Jeg tror, at de fleste lærere har oplevet at have undervisningslektioner, som ikke går som forventet. To af de timer havde jeg i fredags. Fokus blev desværre ikke på mit indhold i lektionerne, men i stedet på de uforstående mange elever, som havde ’glemt’ deres idrætstøj.
Idrætslektionerne er nøje planlagt til fredagens undervisning. Tre 8. klasser, tre baner i naboskolens hal, tre lærere, tre forskellige boldspil. Men netop som vi (for en gangs skyld) føler os rigtig godt forberedt, støder vi ind i udfordringer...
Idræt er et fag, hvor eleverne er afhængige af klassekammeraterne. De kan ikke gå op alene til en afgangsprøve (medmindre der er helt specifikke grunde til det). Det kræver, at jeg som lærer sætter meget fokus på samarbejdet og relationerne i min daglige undervisning.
Lad kreativiteten blomstre i idrætsundervisningen. Giv eleverne få instrukser og lad dem derefter selv arbejde med aktiviteten. Vi skal ’turde’ give mere ansvar fra os og uddelegere det til eleverne. Det gjorde vi i går med vores to 9. klasser.
I dette efterår har jeg som ekstern konsulent for Det nationale Videncenter KOSMOS været rundt på flere skoler for at holde oplæg om de 45 minutters bevægelse i elevernes skoledag. Det er tydeligt, at der er to vigtige parametre som skal være på plads, før skolerne kan lykkes med bevægelsesdelen.
Som idrætslærer og idrætsudøver har faget altid haft en positiv klang i mine ører. Kroppen i bevægelse, sved på panden, pulsen oppe samt kropskontrol er udelukkende ord, der skaber både rare minder og samtidig tanker om kommende gode oplevelser. Sådan er det bare langt fra alle, der har det – hvordan tackler vi det som idrætslærere?
Der er betydeligt længere mellem det evige spørgsmål, som rubrikken antyder, for mine elever er begyndt at forstå, at det gør de meget sjældent i vores timer. Idrætsfaget i udskolingen har, efter min mening, ændret form og indhold efter faget er blevet et prøvefag.
Efter min blog om lektier i idræt fik jeg en henvendelse fra Brian Rasmussen, som er lærer i Horsens kommune. Han vil gerne dele ud af sine gode erfaringer med at give eleverne i indskolingen motorik-lektier for. Følgende er Brians eget skriv:
For børn i dag er teknologien en selvfølgelighed, og de kender simpelthen ikke til tiden uden, som os der er vokset op med telefonbokse, postkort og en tv-kanal gør. Det er en verden af muligheder, der har åbnet sig, og i denne blog sætter jeg fokus på gratis apps fra DGI SMARTsport til bevægelsesbrug i undervisningen.
Har du også lyst til at skrive om dit fag, dine erfaringer eller holdninger på folkeskolen.dk? Der er plads til flere, så følg linket og kontakt os.
ANSØG OM EN BLOG HER