Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Allerførste år i skolen. Idræt på skemaet. 25 elever blandet drenge og piger. Én lærer. Det giver sig selv: omklædning og badning foregår sammen – drenge og piger.
Bevægelsesdelen i folkeskolen har været på manges læber lige siden der blev sat fokus på de 45 minutters bevægelse gennem den nye skolereform. Alligevel er der meget, der stadig tyder på, at bevægelsen ikke er blevet implementeret i skolen. Nu vil ministeren støtte lærerne endnu mere med en ny kampagne, som blev lanceret her til morgen.
Aarhus Idrætslærerforening kæmper lige nu for at komme ud af deres ’hviletilstand’. Nyt initiativ og samarbejde med ESAA vil forhåbentlig få idrætslærerne på banen igen. Målet er at give idrætslærerne ideer til samarbejde både på tværs af skolerne og ud til foreningslivet – i det hele taget at skabe et netværk for idrætslærerne.
Efter at idræt har fået mere fokus på den teoretiske dimension i faget, ses forskellen på drenge og piger mere tydeligt i den daglige undervisning. Når jeg implementerer teorien midt i hallen og afbryder aktiviteten for en kort stund ses en markant forskel på reaktionen mellem kønnene.
De første to idrætslektioner på 8. årgang afholder vi i klasselokalet. Vi byder eleverne velkommen med en dagsorden, som blandt andet indeholder badekultur, teori og praksis, deltagelse i faget samt karakter. Sidstnævnte udløste en god konstruktiv debat om, hvordan vi som lærere vurderer eleverne i dette praktiske fag.
Forberedelsen til det nye kommende skoleår starter op i denne uge. Én af de problemstillinger, jeg vil tage op i mit idræts-fagteam, handler om, hvordan indskolings- og udskolingslærerne bør arbejde tættere sammen, så eleverne bliver præsenteret for samtalen og dialogen allerede fra de første år i idrætsundervisningen.
Der er efterhånden mange portaler og hjemmesider, der kommer med gode bud både på generelle øvelser og på at få bevægelsen implementeret i undervisningen. Jeg må blot erkende, at den mest effektive måde at blive inspireret på er at mærke det på egen krop, inden eleverne skal prøve dem.
Sådan et spørgsmål fik én af de lærere, jeg var censor for, i forbindelse med, at deres klasse var blevet udtrukket til idrætsprøven. ”Hvad får han dog ud af sådan en prøve”, var den næste linje i mailen. Det fik mig til at reflektere over prøven med nu tre års levetid. Hvorfor kom en idrætsprøve egentlig på tale – og hvilke dannelsesmæssige kvaliteter får eleverne med sig i bagagen?
Der var det hele. Faklen til det fiktive OL, eleven der jublede over 02, inspirationen til egen praksis, fem-mandsgruppen med en samlet praksisdel på lige knap 20 min. samt forstyrrelsen fra pedellen og hans hjælper midt i den teoretiske prøve.
Når jeg de sidste tolv år pænt har ringet rundt til de lærere, jeg skal være censor for og talt det sendte materiale igennem, så er det hele tiden med eleverne i baghovedet. Især i idrætsfaget har jeg ind i mellem været nødt til at kommentere på de valgte øvelser til de to trukne indholdsområder. Kommentarerne er ikke kritik af lærernes undervisning eller godkendelse af disposition – men min måde at støtte eleverne på, inden de går op til prøven.
Slå rødder! Voks! Inspirer andre! I dag har 8. årgang på min skole haft besøg af to konsulenter. De repræsenterer Move Aarhus, som i disse år især har fokus på bevægelse i skolen. Dette forløb behandler dog også begreber som fysisk, personlig, faglig og social bearbejdelse.
Den er der stadig – passionen for idrætsfaget. Jeg oplever den dagligt blandt mine kompetente kollegaer i udskolingen samt på kurser. Tiden er dog knap til de mere frivillige fagforeninger som f.eks. for idrætslærerne, hvilket i sidste ende rammer eleverne.
Endnu engang har bevægelsesdelen været til debat, og igen må vi konstatere, at rigtig mange elever ikke får de 45 minutters bevægelse hver dag, som de har krav på. Inspirationen til denne blog kom efter at have læst artiklen ”Bevægelse i undervisningen: Fem lektioner ekstra idræt om ugen” fra Folkeskolen.dk
Er du lige så god som Harry Potter til at fange det gyldne lyn? Quidditch er et spil med tempo, action og taktik – og så er det genial at udvikle på ved hjælp af spilhjulet. Her til morgen præsenterede vi spillet for vores 7. klasseelever…
Som et led i udviklingen omkring mere bevægelse på vores skole vil vi fra næste år indføre dukse, hvis fokus udelukkende bliver på bevægelsesdelen i fagene. Mine to klasser bliver forsøgskaniner indtil sommerferien – for hvordan bruges duksene på den bedste måde?
Tredje år i træk ud af tre mulige. Vi hilser endnu engang idrætsprøven velkommen på vores skole. Her kommer nogle fif til andre lærere, som evt. skal have elever op for første gang.
Både i min egen barndoms idrætsundervisning og nu i mit virke som idrætslærer har den planlagte aktivitet i faget idræt ofte været noget, en hel klasse kunne lave sammen. Men hvad sker der, hvis samme spil foregår på seks forskellige baner rundt om i hallen – bliver der tale om kosmos eller kaos?
D. 1. april var det i år tilladt at trække indholdsområder til idrætsprøven i 9. klasse – også selvom eleverne endnu ikke ved, om de skal op i idræt eller ej. Hvordan bruger eleverne og lærerne tiden bedst indtil de d. 24. april reelt ved, om de skal op i idræt eller ej?
I juni måned i år afholdes der Skole OL her i Aarhus. I den anledning har Aarhus kommune valgt at poste penge i endnu et nyt projekt – en lærebog til eleverne på mellemtrinnet med fokus på idrætskultur gennem løb, spring og kast.
Ud over forskellige kurser, bogsystemer og erfarne kollegaer kan hjælpen nogle gange komme fra hjemmesider, som enten ”serverer” et fedt forløb til din klasse eller endnu bedre - de kommer ud til dig med nye alternative inputs. Men hvordan vælger jeg mellem det utal af links, som jeg konstant præsenteres for og selv opsnapper?
