Lærer og Folkeskolens engelskrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
I går kunne jeg ikke stave til ’superior’. Foran 9.A. Jeg gik simpelthen i sort og efter flere forgæves forsøg på at skrive ordet rigtigt på tavlen, måtte en elev til sidst slå det op. Det var pinligt og grænseoverskridende og slet ikke sjovt. Og det slog mig, at mit eget ideal om at sige ’pyt’ var nemmere sagt end gjort.
30 timer om ugen i stedet for 37 timer. For mig har det betydet én ugentlig fridag, reduceret undervisningstimetal og derfor også reduceret forberedelse. Men jeg har stadig ligeså mange møder og præcis ligeså mange timers pædagogisk udvikling som mine kollegaer på fuld tid. I mit hoved kan jeg ikke helt få det til at stemme.
Sommerferien er slut. Nye – og kendte – engelskhold venter lige om hjørnet. Men hvad laver man i den allerførste engelsktime, når man gerne vil give et godt indtryk af både sig selv og faget? Læs med her og få mit bud på, hvordan man får en god – og engelsktalende – start på et nyt år skoleår i engelsk.
Planlægger du igen til næste skoleår at bruge film i din undervisning i engelsk? Og er du – ligesom så mange andre lærere – i tvivl om, hvordan reglerne på området helt præcist skal tolkes? Så læs med her her, og lad os hjælpe hinanden, så vi undgår at bryde ophavsretsloven.
Hver fjerde elev får i dag karakteren 12 ved den mundtlige afgangsprøve i engelsk. Til sammenligning var det færre end hver tiende elev i 2008, der scorede topkarakter. Ifølge eksperter på området kan det kun skyldes, at eleverne er blevet dygtigere til engelsk, eller at lærerne er blevet for rundhåndede med karaktererne. Ingen tør nemlig gætte på det åbenlyse: At prøven i engelsk simpelthen er for nem.
Jeg har spurgt mine elever, hvad de godt kunne tænke sig var anderledes i folkeskolen. Jeg fortalte dem samtidig, at jeg ville skrive deres ønsker i et brev til den kommende undervisningsminister. Stafetten er nu givet videre til dig. Jeg håber, du vil lytte. Det er trods alt dem, det hele handler om.
Når eleverne ikke vil tale engelsk i undervisningen, er det bestemt ikke let at være engelsklærer. For hvordan træner man det mundtlige engelske sprog, når eleverne er tavse som graven? Det skal jeg sige dig. Man går i tænkeboks. For nød lærer som bekendt nøgen engelsklærer at tænke alternativt. Få her mine fem bedste bud på, hvordan du får de kære elevers tunge på gled.
Jeg har ofte stillet mig selv ovenstående spørgsmål. Og hvor er jeg dog træt af det! Det burde ellers være simpelt, for som lærer kan man ikke have en off-day. Børn hverken kan eller skal tage hensyn. Derfor skal jeg melde mig syg, når min underlivssygdom giver mig (menstruations)smerter, der ikke kan tages med almindelige smertestillende piller. Men hvorfor er det så svært?
Er du nyuddannet lærer, eller er det bare første gang, du skal have en klasse til mundtlig engelsk afgangsprøve? Fortvivl ikke. Jeg har her samlet mine bedste råd til dig, der måske føler dig lidt på usikker grund i forhold til den kommende prøve.
Det tilbagevendende spørgsmål om, hvordan man får alle med i undervisningen, er måske – delvist – besvaret ved en metode, jeg blev præsenteret for ved et oplæg på årets Læringsfestival i Bellacentret. Filosofisk dialog som en metode til at åbne op for kommunikationen på engelsk i klasserummet. En metode, hvor store, åbne spørgsmål bruges til at motivere eleverne til at tale – og glemme frygten for at fejle.
I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi intensivt med innovation. Det betyder, at jeg også som engelsklærer afprøver nye metoder i min undervisning. Og det er ikke helt uden skepsis. For hvordan får jeg flettet innovation ind i min undervisning uden at noget andet – fagfagligt – går tabt? Læs med her og se, hvordan jeg gjorde, da jeg arbejdede innovativt med 9. klasse i engelsk.
Om 35 år kan jeg gå på pension. Så er jeg 72 år. Kan jeg være lærer i den alder? Og under de nuværende forhold? Mit skeptiske jeg finder det usandsynligt, mens mit fornuftige jeg tvinger mig til at fokusere på nuet. Et nu, hvor jeg trods alt stadig er glad for mit job.
Vi lærere skal turde diskutere etik og moral langt oftere med vores elever. Vi skal ikke være bange for at påtvinge vores elever en bestemt holdning. Heldigvis er sprogundervisningen nærmest som skabt til interessante etiske debatter, når vi arbejder med andre kulturer, religioner og livsformer. Senest kom jeg ind på tolerance og accept i mit forløb Another Way of Life.
Som jeg ser det, vil en ny topkarakter på ingen måde være et opgør med perfekthedskulturen, som Tommy Ahlers forudser. For han glemmer den store gruppe elever, som vi lærere møder flere og flere af ude i skolerne: Dem, for hvem det næstbedste aldrig er godt nok.
Stort set alle teenagere har hørt om ”The Simpsons”. De fleste har endda set tilpas mange afsnit til, at de kender de fem familiemedlemmer i animationsserien sådan rimeligt godt. Hvorfor ikke udnytte det i din engelskundervisning? Det gjorde jeg på en fagdag i sidste uge, og jeg kan med slet skjult stolthed afsløre, at det var en stor succes.
Lige om lidt byder vi et nyt år velkomment. En ny og frisk start. Jeg bryder mig egentlig ikke om nytårsforsætter. Alligevel tillader jeg mig at satse på, at 2019 er året, hvor jeg endelig lykkes med at holde mit nytårsforsæt på lærerfronten. Det skylder jeg nemlig ikke kun mig selv, men også mine nærmeste.
Vi er mennesker. Vi fejler. Og vi lærer af det. Det fortæller jeg altid mine elever. Derfor er det desto vigtigere, at jeg som lærer tør italesætte mine fejl og på den måde gå foran som det gode eksempel. I sidste uge begik jeg en kæmpe brøler, og selvom jeg stadig krymper mig ved tanken, deler jeg den her med jer. Jeg er nemlig på ingen måde perfekt.
Julen nærmer sig og dermed også den tid, hvor vi skriver ønskelister. Også jeg som engelsklærer har tilladt mig at nedskrive mine ønsker for julen 2018. Tænk, hvis der opstod et mirakel, og jeg fik opfyldt bare ét af mine ønsker? Læs med og bliv selv inspireret til at drømme dig lidt væk for en stund.
Jeg ville gerne have skrevet et brag af et juleindlæg her på bloggen. Sådan et indlæg, der ville få engelsklærere i det ganske land til at klappe i hænderne af begejstring. Sandheden er, at der ikke er noget (særligt) at skrive om. For selvom der står december på kalenderen, har jeg ikke på magisk vis mere forberedelsestid, overskud eller flere gode idéer end normalt.
Når en elev grædefærdigt trygler mig om ekstraopgaver for at træne sig fra 10 til 12 i den kommende retskrivningsprøve, begynder mine advarselslamper at blinke. Som lærer skal jeg turde sige nej og i stedet ordinere Netflix og afslapning for en stund.
