Lærer og Folkeskolens engelskrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Skole er mange ting. Coronakrise er én ting. Men når man er lærer i 9. klasse, som endnu ikke ved, om de skal til prøver på normale vilkår, kan barren kun sænkes ned til et vist niveau – og det niveau er stadig ret tidskrævende. Jeg er dog samtidig bonusmor til tre børn, der med sikkerhed ikke skal til prøver til sommer. De vil gerne gå tur i skoven og bage pandekager dagen lang. Hvordan finder jeg balancen?
I lærergrupper på Facebook hyldes fjernundervisning, som var det svaret på alle folkeskolens problemer. ”Mine elever elsker at spille virtuel banko”. ”Jeg har aldrig oplevet mine elever så motiverede”. Men der sidder altså også elever derude, der har rigtig, rigtig svært ved fjernundervisning. Elever, som er alt andet end motiverede. Elever, som er bange, som stresser og savner. Det er de elever, jeg vil tilegne dette indlæg.
Læsning og vurdering af skriftlige opgaver kan i en presset hverdag ende med at være enhver udskolingslærers mareridt. Simpelthen fordi vi i en presset hverdag ikke har den tid, det kræver at levere en feedback, som eleverne rent faktisk kan bruge i deres videre skriftlige udvikling. Derfor må man opfinde alternative måder at læse/rette på.
I 2008 tog jeg som færdiguddannet lærer hul på mit første år som fuldtidsansat i den danske folkeskole. Jeg var fuld af forventning og slet ikke vidende om, at folkeskolen på bare et årti skulle forandre sig drastisk. I 2008 havde vi såmænd nok at se til, men vi var ikke stressede og havde både tid og overskud til os selv og hinanden. En skarp kontrast til virkeligheden i folkeskolen anno 2020.
Kan man opdrage på forældrene? Kan man fortælle dem, hvordan man bør opføre sig overfor et andet voksent menneske, der faktisk bare passer sit arbejde? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er grund til bekymring, når flere lærere kan fortælle om respektløs adfærd fra forældrenes side.
I prøven i skriftlig engelsk må eleverne ikke anvende internettet til informationssøgning. For tænk, hvis de læste noget på engelsk og blev hjulpet eller inspireret?! Af samme grund må eleverne heller ikke høre engelsksproget musik under prøven. I min optik virker disse begrænsninger både gammeldags, stædige og nærmest komiske.
Som lærer føler jeg mig magtesløs og fuldstændig i vildrede. Flere af mine elever er så præstationsangste, at de ikke tør fremlægge deres projektopgave foran deres klassekammerater. Skal jeg bøje mig og lade dem fremlægge kun for os lærere, eller skal jeg holde fast i min overbevisning om, at livet også handler om at blive skubbet derud, hvor man ikke altid kan bunde?
Kender I det med, at der altid er en aktivitet, som I vender tilbage til? Den er sikkert meget banal, men måske er det derfor, den fungerer så godt, at du bruger den igen og igen? Jeg vil her dele min ’slår-aldrig-fejl juleaktivitet’, og så håber jeg, at der er nogle af jer, der kan blive inspireret og måske selv bruge den i jeres klasser her i december måned.
Er de nyudklækkede engelsklærere dygtige nok til engelsk? Ikke hvis man spørger censorerne på læreruddannelsen. Men er der ligefrem grund til at udtrykke ’ganske stor bekymring’, som det står beskrevet i censorrapporten? Nej, ikke hvis man spørger mig.
Jeg er stolt engelsklærer. Men da jeg i sidste uge tog mig selv i at rynke på næsen af radioværtens udtale af Natalie Imbruglias udgave af sangen ”Torn”, gik det op for mig, at jeg nok er en smule arbejdskadet. Det fik mig til at forfatte følgende liste. Måske er du enig, og måske har du også dine egne særheder som engelsklærer?
Min mormor er gået bort. I dag skal jeg sige endegyldigt farvel til hende. Indlægget her er tilegnet min fantastiske mormor, som altid lyttede tålmodigt til min skolesnak. Jeg ville ønske, at skolepolitikerne havde den samme evne til at ville lytte til os lærere. For de har da – modsat min mormor – evnen til at handle på det, vi fortæller.
Min blog har indtil nu nærmest kun handlet om mine udfordringer med mundtligheden i engelskfaget. Nu bevæger jeg mig ind på et andet stort område, nemlig skriftligheden. For her inden efterårsferien læste jeg stile fra min dygtige 8.B, og et spørgsmål pressede sig på: Hvordan udfordrer jeg de af mine elever, der skriver engelsk på så højt et niveau, at selv en 3.G’s engelsklærer ville klappe i hænderne?
Kender I det, når I kan leve højt på en positiv oplevelse rigtig længe? Sådan én vil jeg dele med jer i dag. For selvom de negative oplevelser kan fylde rigtig meget i lærerlivet, så synes jeg også, at vi har et ansvar for at dele de positive oplevelser. For dem er der stadig masser af i folkeskolen. Hør bare her:
I går kunne jeg ikke stave til ’superior’. Foran 9.A. Jeg gik simpelthen i sort og efter flere forgæves forsøg på at skrive ordet rigtigt på tavlen, måtte en elev til sidst slå det op. Det var pinligt og grænseoverskridende og slet ikke sjovt. Og det slog mig, at mit eget ideal om at sige ’pyt’ var nemmere sagt end gjort.
30 timer om ugen i stedet for 37 timer. For mig har det betydet én ugentlig fridag, reduceret undervisningstimetal og derfor også reduceret forberedelse. Men jeg har stadig ligeså mange møder og præcis ligeså mange timers pædagogisk udvikling som mine kollegaer på fuld tid. I mit hoved kan jeg ikke helt få det til at stemme.
Sommerferien er slut. Nye – og kendte – engelskhold venter lige om hjørnet. Men hvad laver man i den allerførste engelsktime, når man gerne vil give et godt indtryk af både sig selv og faget? Læs med her og få mit bud på, hvordan man får en god – og engelsktalende – start på et nyt år skoleår i engelsk.
Planlægger du igen til næste skoleår at bruge film i din undervisning i engelsk? Og er du – ligesom så mange andre lærere – i tvivl om, hvordan reglerne på området helt præcist skal tolkes? Så læs med her her, og lad os hjælpe hinanden, så vi undgår at bryde ophavsretsloven.
Hver fjerde elev får i dag karakteren 12 ved den mundtlige afgangsprøve i engelsk. Til sammenligning var det færre end hver tiende elev i 2008, der scorede topkarakter. Ifølge eksperter på området kan det kun skyldes, at eleverne er blevet dygtigere til engelsk, eller at lærerne er blevet for rundhåndede med karaktererne. Ingen tør nemlig gætte på det åbenlyse: At prøven i engelsk simpelthen er for nem.
Jeg har spurgt mine elever, hvad de godt kunne tænke sig var anderledes i folkeskolen. Jeg fortalte dem samtidig, at jeg ville skrive deres ønsker i et brev til den kommende undervisningsminister. Stafetten er nu givet videre til dig. Jeg håber, du vil lytte. Det er trods alt dem, det hele handler om.
Når eleverne ikke vil tale engelsk i undervisningen, er det bestemt ikke let at være engelsklærer. For hvordan træner man det mundtlige engelske sprog, når eleverne er tavse som graven? Det skal jeg sige dig. Man går i tænkeboks. For nød lærer som bekendt nøgen engelsklærer at tænke alternativt. Få her mine fem bedste bud på, hvordan du får de kære elevers tunge på gled.
