Lærer og Folkeskolens engelskrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Jeg græd i tirsdags. Jeg græd, fordi jeg var flov. Jeg havde netop råbt ad mine bonuspiger. Og jeg græd, fordi jeg var stresset. Og afmægtig. Og fordi jeg ikke orkede mere hjemsendelse og fjernundervisning. Dagen efter kom pressemødet med tre ugers forlængelse. Og så græd jeg lidt igen.
Til foråret skal folkeskolereformen evalueres. Siden august 2014 har reformen hærget folkeskolen med sine længere skoledage og markant reduceret forberedelsestid til lærerne. I et spørgeskema sætter folkeskolen.dk fokus på fagene, hvis vi er så heldige at få en revideret skolereform. Hvordan håber jeg, at engelskfaget kan blive tilgodeset i fremtiden. Læs mit - måske - overraskende svar.
69 kommuner i Danmark er lukket ned for fysisk undervisning for de store elever frem til efter nytår. Corona er en bitch. Endnu engang skal vi omstille os til fjernundervisning - med alt hvad det indebærer. Denne gang midt i juletiden. På fredag står den derfor på virtuel juleafslutning i Teams med min 8. klasse, men hvad finder man lige på?
Kender I det med at have ambitioner om at gøre det anderledes dette år? Sådan har jeg det hvert år. Når jeg laver årsplan har jeg altid en masse idéer om forløb og aktiviteter, som mine engelskhold skal lave. Men når tidspunktet så nærmer sig, og jeg skal planlægge i detaljer, er jeg nødt til at skrue gevaldigt ned for ambitionerne. For tiden er rendt fra mig. Igen.
Jeg har fået spørgsmålet utallige gange i løbet af efteråret af mine elever på 8. årgang. ”Er jeg uddannelsesparat, Maria?” Og hver gang gør det lidt ondt indeni. For uanset hvordan vi vender og drejer den, pakker den ind og fortæller dem, at ’parathedsvurderingen ikke er en dom’, så ændrer det ikke på, at det for den unge i virkeligheden kan kortes ned til: Er jeg god nok, eller er jeg ikke god nok?
Læs mit indlæg Materialer til engelskforløb om The USA (del 1) - og download gratis de første fem filer af min egenproduktion til materialer til et undervisningsforløb om USA.
Corona, stigende smittetal og skærpede restriktioner. Det fylder, og det tager fokus og tid fra kerneopgaven. Forberedelsestiden forsvinder mellem fingrene på os, og det både stresser og frustrerer. Derfor rækker jeg nu en hjælpende hånd ud til alle mine engelsklærerkollegaer i det danske land: Materialer til et forløb om USA - tag, hvad du kan bruge. You’re welcome!
Mange lærere bruger film i deres undervisning - og det med god grund. Film og filmklip er et godt supplement til de mange læste tekster, vi arbejder med i undervisningen. Og så elsker de fleste børn og unge at se film! Men hvordan er det nu med de der regler? Hvilke film må jeg vise i undervisningen? Hvordan undgår jeg at bryde ophavsretsloven? Og hvad med Medierådets aldersgrænser for film? Læs med her og få styr på reglerne én gang for alle.
Slam! Ordene rammer mig som en forhammer lige i ansigtet og gør mere ondt, end jeg er villig til at indrømme. De kommer fra en elev i min klasse midt i en ophedet diskussion om skolens regler på coronaområdet. Smittetallet stiger i Danmark, og vi skal som skole stramme yderligere op på hygiejne og afstand. Men det er nemmere sagt end gjort.
Corona banker på igen. Smittetallet stiger, og skoler lukker ned rundt omkring i landet. Det er især børn og unge, der smittes her i anden runde, og det med god grund. Jeg oplever nemlig på min skole, at de unge har rigtig svært ved at overholde restriktionerne.
Jeg skulle være lærer i 12 år, før jeg oplevede det. Og jeg ville have elsket at give mig selv æren for det. Men det kan jeg ikke. Til gengæld kan jeg - fuld af beundring for min kollega, der har haft min klasse siden indskolingen - høste frugten af det kæmpestore arbejde, hun har gjort. Det er nemlig lykkes hende at skabe et trygt og godt klassemiljø, hvor alle tør åbne munden og deltage i undervisningen - uanset niveau.
Vil du være med til at afdække brugen af teknologi i fremmedsprogsundervisningen? Og dermed hjælpe forskere fra VIA University College med at udvikle og afprøve forløb til sprogundervisningen på mellemtrin og i udskolingen?
Børn og unge skal (lære at) bruge computere i skolen. Længere er den ikke. Men det er ikke alle folkeskoler, der er nået lige langt i den digitale bølge. Som ny lærer på en skole, hvor der er omkring 50 computere til rådighed til ni udskolingsklasser, og hvor bring-your-own-device hverken er krav eller kultur, må jeg spørge mig selv, om computeren virkelig altid er så nødvendig, som vi går og tror?
Jeg har fået nyt job. Jeg skal stadig arbejde i folkeskolen, men bare tættere på min bopæl. Og selvom jeg glæder mig til nye udfordringer, ser jeg også tilbage på en noget hektisk og ikke mindst tankevækkende tid med jobsøgning.
I to uger har jeg haft fornøjelsen af skønne 9.A’s selskab igen. Og her har jeg på egen krop oplevet, hvordan bl.a. kortere skoledage og flere lærerressourcer har skabt en folkeskole, som jeg har savnet siden 2013. Derfor frygter jeg, hvad genåbningens fase 3 vil gøre ved folkeskolen. Og jeg frygter opstart efter sommerferien, hvor alt unægtelig igen vil være ’som før’.
Fra på mandag er alle elever igen tilbage i skolen. Mit lærerhjerte banker lidt hurtigere og glæder sig til at skulle stå ansigt til ansigt med mine elever på ny. Men samtidig er min didaktiske engelsklærerhjerne på overarbejde. For hvad skal jeg finde på at lave med mine elever, når de skal have engelsk på mere traditionel vis efter to måneder med fjernundervisning?
Overskriften er ikke blot titlen på et Melodi Grand Prix-hit fra 1983. Det er også det spørgsmål, (nogle af) mine elever i 9. klasse stiller mig, når snakken falder på deres sidste tid i folkeskolen. Men jeg kan ikke svare. For jeg ved slet ikke, om vi overhovedet ses igen – sådan rigtigt altså.
Er du – ligesom jeg – én af de lærere, der fortsat fjernunderviser dine store elever? Og er du også ved at være godt træt og demotiveret af det? Så læs med her og få mit bud på, hvordan man relativt nemt kan skabe en fornemmelse af en (bare lidt) normal undervisning for både sig selv og sine elever via et virtuelt klasserum.
Skolerne åbner. 0.-5. årgang skal i skole igen fra næste uge. Børnenes skal sætte fut i smittespredningen, mens deres forældre skal sætte fut i samfundsøkonomien. Det er sådan, det er. Man må godt kalde en spade for en spade. Som lærer og som bonusmor er jeg bekymret. Men det er altså ikke det samme som at have nej-hatten på.
Skole er mange ting. Coronakrise er én ting. Men når man er lærer i 9. klasse, som endnu ikke ved, om de skal til prøver på normale vilkår, kan barren kun sænkes ned til et vist niveau – og det niveau er stadig ret tidskrævende. Jeg er dog samtidig bonusmor til tre børn, der med sikkerhed ikke skal til prøver til sommer. De vil gerne gå tur i skoven og bage pandekager dagen lang. Hvordan finder jeg balancen?
