Lærer og Folkeskolens engelskrådgiver
Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Mandag d. 3. januar blev jeg interviewet til TV2 News. Efterfølgende lagde de en artikel op med mine udtalelser. Kommentarerne hertil skulle jeg nok ikke have læst. For som gravid med mit ønskebarn er der langt mere på spil end ”bare en forkølelse”.
Skal vi fysisk i skole d. 5. januar? Skal vi fortsætte onlineundervisningen lidt tid endnu? Herhjemme venter vi (u)tålmodigt på udmeldingen. Vi er to lærere og tre skolebørn, der ikke ved, hvad vi kan forvente os af 2022 på skole-/arbejdsfronten. Tankerne står i kø.
I dag var den første dag i mine elevers såkaldte tidlige juleferie. Eller det er i hvert fald, hvad Mette Frederiksen mener, at fjernundervisning er. En juleferie med et strejf af onlineundervisning. Eller? Læs med her og hør, hvad jeg og mine elever fik dagen til at gå med. Så kan man jo selv vurdere, hvor meget juleferie, der er over det.
Som engelsklærer har du sikkert – ligesom mig – skrevet “Christmas” i din årsplan fra slut november og indtil juleferien. Det gjorde du i august måned, fordi du – ligesom mig - tænkte, at du selvfølgelig skulle lave noget juleagtigt med dine engelskhold i december. Selvfølgelig. Men nu er vi her allerede, og du er sikkert – ligesom mig – slet ikke klar. Lad os derfor hjælpe hinanden med at blive det.
Erhvervspraktik er nærmest en slags kulturel tradition i den danske folkeskole. Hvem husker ikke sin praktik? Som lærer har jeg dog efterhånden fået et anstrengt forhold til praktikken. Jeg oplever nemlig, at mange af de unge ser det som et nødvendigt onde og slet ikke er motiverede for at bruge praktikken til at lære om sig selv.
Jeg savner dengang, man med god samvittighed kunne lave noget med sine elever ”bare fordi”. Uden at der var et mål med det andet end at hygge sig. I dag kan man ikke engang hygge, uden at man på forhånd har gjort sig nogle forkromede tanker om hvorfor og hvordan. Jeg savner klassens tid, som den var engang.
Jeg har med stor interesse læst bachelorprojektet ”Skal vi altid tale engelsk?”. Det konkluderer, at vi engelsklærere simpelthen ikke er gode nok til at opretholde engelsk som klasserumssprog. Jeg burde føle mig ramt - for jeg er én af de engelsklærere. Men jeg er træt af igen at få dårlig samvittighed over, at jeg ikke er god nok. For jeg gør i virkeligheden mit bedste.
Engelsk er som bekendt det fag i folkeskolen, hvor eleverne opnår den højeste karakter ved prøven. Det er vi naturligvis stolte af og glade for. Men hvad siger de gymnasiale ungdomsuddannelser til vores elevers engelskkundskaber? I et projekt i min kommune - Gode Overgange - er jeg blevet lidt klogere på, hvad vi engelsklærere i folkeskolen kan gøre anderledes.
Slidte stole. Rullegardiner, der ikke virker. Utæt tag. Det er alt sammen virkeligheden på min skole. Og listen er længere end det. Sandheden er, at de fysiske rammer, vi byder vores børn og unge på rigtig mange folkeskoler rundt omkring i Danmark, er så slidt og ødelagt, at vi simpelthen ikke kan være det bekendt.
Jeg tænker, I kender til følelsen af at have planlagt et superfedt to-lærerforløb med jeres kollega. I glæder jer til at fyre den af. Eleverne fortjener det. (Og de har brug for det). I har entusiastisk forberedt klassen. I har informeret forældrene. Alt er klart. Lige indtil at det, der ikke må ske, sker: Den ekstra ressource bliver brugt som vikar i en anden klasse.
Mangler du en idé til en opstartsaktivitet til dine engelskhold? Så læs med her. Jeg har nemlig fået inspiration fra en lignende aktivitet til danskfaget og lavede derefter min egen version til engelsk.
I disse dage sidder du måske ligesom jeg og planlægger næste års undervisning på dine engelskhold. Måske trænger du ligesom jeg rigtig meget til sommerferie. Måske er du ny lærer og glæder dig til at komme ud og møde de kære børn og unge og prøve kræfter med alt det, du har lært. Uanset vil jeg med dette indlæg minde dig om, at du er lærer i det bedste fag i folkeskolen.
Vi skal forny os, siges der. Vi skal lade være med at bruge de samme film eller tekster år efter år i vores undervisning. Ud med det gamle og ind med det nye. ”Kill your darlings!” Men hvis vi har en ’darling’, der stadig holder, er det altså okay at beholde den. Man smider jo heller ikke guld væk, blot fordi det er gammelt, vel?
Sidste fredag tog en af mine elever syg hjem i det første frikvarter. Han havde nævnt allerede fra morgenstunden, at han var dårlig. Han så træt ud, og ærligt talt tænkte jeg mest, at han ikke havde fået sovet ordentligt natten forinden. Efter det første modul på en lang fagdag valgte han dog at smide håndklædet i ringen og tage hjem. Det skulle vise sig at være den rigtige beslutning.
I de forgange uger har jeg følt mig som en lortelærer. Efter flere måneder med onlineundervisning hjemme i stuen, føler jeg mig rusten i klasseledelsen. Jeg føler, jeg mangler pædagogiske værktøjer, og jeg føler mig generelt bare ude af stand til at løfte den opgave, som jeg er uddannet til.
Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Fagfordelingen er så småt i gang på de fleste skoler. Det er altid en tid med tanker og refleksioner for os lærere. Hvad ønsker jeg? Hvad kan jeg? Hvad giver bedst mening? Og ikke mindst: Hvad er realistisk?
Det er ikke alle børn og unge, der har mistrivedes i nedlukningen af skolerne. Faktisk er der børn og unge, der har profiteret ganske meget af den ro og den tryghed, der har været i at være i skole hjemmefra. Denne gruppe hører man ikke meget om i medierne - måske fordi de ikke selv er dem, der råber højest?
Onlineundervisning har lært mig rigtig meget. Jeg er blevet udfordret både teknisk, didaktisk og ikke mindst pædagogisk. Jeg måtte eksempelvis lære på den hårde måde, at man skal tænke sig grundigt om, når man pludselig havner midt i en sjofel snak med sin 8. klasse på Teams. For godt nok er vi kun os i klassen i mødet, men det er pludselig ikke så privat, når de unge mennesker måske har både mor, far og søskende med på en lytter hjemme i stuen.
Er du én af de lærere, der stadig ikke har prøvet digitale Escape Rooms med dine elever? Eller har du prøvet det, men trænger til nye inputs? Det kan vist ikke længere været gået nogen lærers næse forbi, at disse hyggelige, hjernevridende gåder er kommet for at blive i undervisningen. Og det bedste af det hele er, at de er perfekte til onlineundervisning, men bestemt også kan bruges, når vi forhåbentlig snart vender tilbage til skolen igen.
