Ernæringschef, Handel, Marked & Ernæring
Videncenterchef
sundhedsinnovator
Lektor
Selvstændig kostkonsulent
selvstændig konsulent
Professor
Direktør
MPH, ph.d. og uddannelsesleder ved Ernærings- og sundhedsuddannelsen
Chef for Fødevarstyrelsens ernæringskontor
Direktør
Seniorforsker, Phd., Adjunkt
Direktør
Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.
Senere på ugen samles borgmestre og beslutningstagere fra hele verden i København under C40 for at dele viden om effektive klimaløsninger. Jeg håber, at de tager inspiration fra Københavns madskoler med hjem i rygsækken efter endt besøg.
Læreren har en mening om det, forældrene har en mening om det, yndlingsbloggeren har en mening om det. Jeg snakker om MAD. Hver dag bliver eleverne bombarderet med meninger om hvad der er godt at spise, sundt at spise eller bare smager godt – eller dårligt. For at kunne navigere i junglen af madmyter og sundhedsråd burde vi alle konstant være opmærksomme på hvilke valg vi foretager os. Når vi er i supermarkedet, åbner køleskabet, står ved buffeten, smører madpakke og så videre. Men det er jo ikke muligt. Derfor skal vi ruste eleverne til kritisk vurdering, så de er klar over hvor de får deres viden fra og hvad de skal sortere fra.
Der er behov for et opgør mod akademiseringen af vores uddannelsessystem, hvis vi i Danmark fortsat skal have gastronomi og hoteller i verdensklasser. Selvransagelsen begynder hos os forældre og i folkeskolen. Måske skal vi som forældre – og som samfund - tænke vores børns lykke på ny. Måske vi står over for et paradigmeskifte?
Science, teknologi forståelse og den digitale skole. STEM principper og 21st century skills. Diskussionen kører hurtigt for tiden. Er folkeskolen parat til at klæde vores børn og unge på til den hurtige teknologiske udvikling?
Overvejelser omkring vores fælles ansvar.
Igennem de seneste 12 år har Det nationale videncenter KOSMOS/UC Syd været en del af rigtig mange skolers arbejde med bevægelse, søvn og sund mad i skolernes sundhedsuger (hvert år i uge 39-41) – de fleste kender det nok bedre under Aktiv Året Rundt.
Du bliver tyk, hvis du spiser x, x og x. Det er usundt, måske oven i købet farligt, at spise y, y og y. Du ødelægger kloden, hvis du spiser z, z og z. Pegefingrene er løftet højt, når det gælder den mad, vi spiser. Og skræmmebillederne tegnes op med den fede tusch. Det er svært nok for voksne at navigere rundt i. Det er endnu sværere for vores børn. Og det har konsekvenser!
Hvis vores børn skal have en jordisk chance for at gøre deres madforbrug mere bæredygtigt, skal der endnu mere madkundskab på skoleskemaet – og det haster.
Vi kender dem, der kan spise kæmpe store portioner. Dem der propper sig, ikke stopper ikke før fadet er tomt og maven er ved at revne. Dem der ikke har ro før posen er tom. De kredser om mad. Hvad gemmer sig i den adfærd?
Klimaet er i den grad landet på børnenes tallerkener, men børn skal ikke være bange for fremtiden – de skal med ud i køkkenet og være en del af løsningen sammen med voksne, der lærer dem det gode madhåndværk.
Argumenterne som ”læring i praksis” og ”oplevelser ud af skolen” rammesætter åben skole, og konceptet er blevet indskrevet i folkeskoleloven.
Som forsker inden for mad, sundhed og læring kan man godt engang imellem blive overrasket over mængden af superlativer, det sprog og de mange begreber der flyver hen over skærmen når der udbydes midler til forsknings- og udviklingsprojekter. Eller når der formuleres nye politiske stratgier og udviklingsmål for skolen. STEM principper, nye naturfagsdidaktikker og 21st century skills er nogle af dem, der nyder stor bevågenhed i debatten om folkeskolen i disse år. For nyt og fint skal det være. Og det er jo sådan set udmærket, for som forsker er man jo ikke interesseret i at forske i det som alle andre allerede forsker i eller som allerede er afprøvet. Og helst vil man jo også gerne bedrive forskning der er bedre end alle de andres. Du kan følge med her, når jeg sætter mig for at udvide min forståelse af nogle af tidens læringsbegreber og forsøger at relatere dem til den praksis, der handler om at udvikle god læring om mad og sundhed i folkeskolen. Det hele starter en dag i november og et møde i EU hovedkvarteret i Bruxelles.
Mad og madkundskab mangler samme fokus i folkeskolen, som f.eks. idræt og bevægelse har fået siden skolereformen. Større fokus på faget ”madkundskab” er nødvendigt, hvis vi skal tage vores ansvar for sundhedsfremme alvorligt.
Åben skole samarbejde med virksomheder er en fantastisk mulighed for eleverne . Men det at tage imod skoleklasser kræver ofte mere, end man lige forestiller sig.
I august måned præsenterede regeringen en strategi for mad, måltider og sundhed. Det er første gang, at vi i Danmark oplever så bred forankring på tværs af ministerier på dette område.
Børn med særlige behov har brug for at blive udfordret. Det er en hårfin balance. De er følsomme overfor sanseindtryk og afledes let. De overvældes, overstimuleres og udmattes. Det gælder også, når de spiser. Derfor kan skærmet spisning komme på tale.
”Du skal stege grøntsager til aftensmad og skal nu vælge hvilket fedtstof, de skal steges i. Du vil gerne prøve at lave dem lidt sundere og har hørt, at olie skulle være bedre end smør. Men kan du bruge alle olier, eller er der nogle, der egner sig bedre?” Enten tænker du slet ikke over hvilken olie du bruger eller også lytter du til de mange myter, der florerer på internettet. Det gælder ikke kun valg af stegeolie, du kan komme i tvivl i køkkenet. Hvad med at genopvarme persillen eller lade vandet løbe, mens du piller løg for at undgå at tårerne løber. Mange tænker slet ikke over deres vaner i køkkenet, men fortsætter bare barndommens lærdom og rutiner og gør som deres mor: lader stegen hvile efter den har været i ovnen.
Look at last night in Sweden. Politikere, kommentatorer, TV stationer, højtstående politikere og eksperter har de seneste uger stået i kø for at forudsige at Sverige var på vej ud over afgrunden og for altid fortabt. Var skovbrandene i virkeligheden påsat af utilpassede indvandrere og ku det passe at brandslukkerne var blevet sparet bort til fordel for kurser i ligebehandling? Var det virkelig ikke tilladt for svenske partiledere at tale om bilbrandene i TV debatten og var det rent faktisk sådan at Tintin i Congo var blevet forbudt på de svenske folkebiblioteker? En lind strøm af tvivlsomme nyheder og dommedagsprofetier blev sendt afsted over Øresund. Og de konkluderede nogenlunde samstemmende at det svenske folkehjem var ved at bryde sammen. Nu gik det så en anelse anderledes. For svenskerne stemte jo hverken folkehjemmet eller velfærdssystemet ud. Faktisk lyttede de tilsyneladende slet ikke til de mange sikkert velmente danske råd og anbefalinger. Så - når debatten om skolemad herhjemme endnu en gang tager til i styrke er det naturligvis dristigt og ganske risikabelt alligevel at foreslå: kig lige engang efter Sverige. Mon ikke der skulle være en læring eller to vi kunne uddrage från hinsidan når det gælder maden til vores børn i skolen?
Vi har et fantastisk grundlag for at arbejde og fremme skoleelevers sundhed og trivsel i Danmark, - måske det bedste i hele Europa - MEN…. udnytter vi det godt nok? Ud fra undersøgelse om elevers sundhed og trivsel, så tyder meget på, at vi ikke udnytter det gode grundlag for at fremme danske skoleelevers sundhed og trivsel godt nok. Noget virker i hvert fald ikke….
Den taler til både hjerne, krop og tunge, gør den, knolden. Kartoflen, der plejede at være folkeeje, bliver i stigende grad overset, glemt og misforstået. I Danmark er vi simpelthen ved at miste interessen for kartoflen, og det er en skam af flere grunde, ikke mindst ernæringsmæssige. Den udvikling forsøger Madkulturen nu at vende.
