BLOG Ernæringskommentaren

SKRIBENTER
Line Damsgaard:

Ernæringschef, Handel, Marked & Ernæring

Børge Koch:

Videncenterchef

Regitze Siggaard:

sundhedsinnovator

Sinne Smed:

Lektor

Birgitte Flensholt:

Selvstændig kostkonsulent

Judith Kyst:

Direktør

Ida Husby:

MPH, ph.d. og uddannelsesleder ved Ernærings- og sundhedsuddannelsen

Else Molander:

Chef for Fødevarstyrelsens ernæringskontor

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


0   7

100 myter om mad

”Du skal stege grøntsager til aftensmad og skal nu vælge hvilket fedtstof, de skal steges i. Du vil gerne prøve at lave dem lidt sundere og har hørt, at olie skulle være bedre end smør. Men kan du bruge alle olier, eller er der nogle, der egner sig bedre?” Enten tænker du slet ikke over hvilken olie du bruger eller også lytter du til de mange myter, der florerer på internettet. Det gælder ikke kun valg af stegeolie, du kan komme i tvivl i køkkenet. Hvad med at genopvarme persillen eller lade vandet løbe, mens du piller løg for at undgå at tårerne løber. Mange tænker slet ikke over deres vaner i køkkenet, men fortsætter bare barndommens lærdom og rutiner og gør som deres mor: lader stegen hvile efter den har været i ovnen.

0   5

Ska vi ha skolemad i Danmark, skal det være et forsynings eller læringsprojekt – og hvad er det lige vi kan lære af Sverige?

Look at last night in Sweden. Politikere, kommentatorer, TV stationer, højtstående politikere og eksperter har de seneste uger stået i kø for at forudsige at Sverige var på vej ud over afgrunden og for altid fortabt. Var skovbrandene i virkeligheden påsat af utilpassede indvandrere og ku det passe at brandslukkerne var blevet sparet bort til fordel for kurser i ligebehandling? Var det virkelig ikke tilladt for svenske partiledere at tale om bilbrandene i TV debatten og var det rent faktisk sådan at Tintin i Congo var blevet forbudt på de svenske folkebiblioteker? En lind strøm af tvivlsomme nyheder og dommedagsprofetier blev sendt afsted over Øresund. Og de konkluderede nogenlunde samstemmende at det svenske folkehjem var ved at bryde sammen. Nu gik det så en anelse anderledes. For svenskerne stemte jo hverken folkehjemmet eller velfærdssystemet ud. Faktisk lyttede de tilsyneladende slet ikke til de mange sikkert velmente danske råd og anbefalinger. Så - når debatten om skolemad herhjemme endnu en gang tager til i styrke er det naturligvis dristigt og ganske risikabelt alligevel at foreslå: kig lige engang efter Sverige. Mon ikke der skulle være en læring eller to vi kunne uddrage från hinsidan når det gælder maden til vores børn i skolen?

4   7

Vi har et fantastisk set up!

Vi har et fantastisk grundlag for at arbejde og fremme skoleelevers sundhed og trivsel i Danmark, - måske det bedste i hele Europa - MEN…. udnytter vi det godt nok? Ud fra undersøgelse om elevers sundhed og trivsel, så tyder meget på, at vi ikke udnytter det gode grundlag for at fremme danske skoleelevers sundhed og trivsel godt nok. Noget virker i hvert fald ikke….

2   16

Brug knolden!

Den taler til både hjerne, krop og tunge, gør den, knolden. Kartoflen, der plejede at være folkeeje, bliver i stigende grad overset, glemt og misforstået. I Danmark er vi simpelthen ved at miste interessen for kartoflen, og det er en skam af flere grunde, ikke mindst ernæringsmæssige. Den udvikling forsøger Madkulturen nu at vende.

0   3

Skolen har en helt unik mulighed for at arbejde med børns sundhed

I løbet af foråret har der været stort fokus på børn og sundhed til stor glæde for os i Fødevarestyrelsen, hvor temaet også fylder meget. Mulighederne for at arbejde med mad, måltider og sundhed i skolen er mange. Både i forhold til maden der spises, rammerne om måltiderne, undervisningen og meget mere.

1   4

Hvornår skal vi have undervisning i psykisk sikkerhed?

Utryghed og mistrivsel fylder fortsat meget i vores skoler - så hvordan skal vi tage fat på at undervise i psykisk sikkerhed?

0   3

Rundt om appetit – de småtspisende børn.

Det er nemt at sige, at det er forældrenes skyld, når børn spiser for lidt eller for ensidigt – eller når de dømmes kræsne. Der er flere veje til at blive klogere på børnene og deres appetit. Birgitte Flensholt sætter fokus på de småtspisende børn.

0   6

Vi skal prioritere sundhedsfremme

Mere end hver anden voksne dansker vejer for meget, og danskerne lever ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, rygning og kost. De nye tal fra den nationale sundhedsprofil er skræmmende, og de skriger på handling.

0   3

Mad og dannelse i skolen – hvordan ligger landet i grunden?

Lige siden WHO deklarationen om den såkaldte settingsbaserede tilgang til sundhedsfremme har skolen været i fokus som en af de mest omtalte dagliglivsarenaer hvor der er størst potentiale i at tænke sundhedsfremme. Børn kommer i skolen i hovedparten af årets dage gennem det meste af et årti, skolen er et lærings og dannelsessted og skolen har en højtuddannet professional stab, der vil kunne medvirke i  sundhedsdannelsesprojektet. Alt taler således for at folkeskolen er et rigtigt godt sted at sætte ind. Men hvordan ligger landet i grunden? Er det store gennembrud for maden, måltidet og dannelsen i skolen lige om hjørnet? Næppe. Det skyldes flere faktorer.

0   11

Tid og plads til arbejdet med måltidskultur!

I oktober 2017 sendte Verdenssundhedsorganisationen WHO resultater ud fra et globalt studie, der melder om, at antallet af ekstremt overvægtige er øget dramatisk i de seneste 40 år og at antallet nu ligger på omkring 124 millioner ekstremt overvægtige børn i verden. Det er en problemstilling vi også må forholde os til i Danmark. Det nationale videncenter KOSMOS forsøger løbende at komme med bud på, hvordan man kan arbejde med og forbedre en mad- og måltidskultur.

0   1

Ny undersøgelse omkring danskernes holdning og brug af grøntsager

Januar er i gang og traditionen tro har mange formentlig et nytårsønske om at spise sundere i 2018. Grøntsager er ofte en del af planen, men til trods for de mange gode intentionerne, oplever mange udfordringer med at få nok af de grønne sager.

0   11

Tørsvømning i køkkenerne

Madkundskab uden råvarer er som svømning uden vand. Hvis faget skal tages seriøst, kommer vi ikke uden om at gøre madkundskab til et prøvefag, mener direktøren i Madkulturen.

0   3

Det vi sætter fokus på får vi mere af – et nedslag på unges mentale sundhed

De unges mentale sundhed har det overvejende rigtig fint, men alligevel fylder snakken om stress og mistrivsel meget. Måske skal vi udfordre vores undervisningsfaglighed og turde gå nye veje, for at styrke den samlede mentale sundhed?

1   7

Fokus på børn med spiseproblemer

Tak Line Damsgaard for indlægget ”Pas på ikke at kalde børn kræsne”. Jeg kunne bruge samme titel til dette indlæg, hvor jeg sætter fokus på alle de børn, der af forskellige grunde ikke spiser som de fleste. De er ikke kræsne. De har brug for hjælp.

3   9

Prestige i madfag – eller mangel på samme?

Det skal gøres attraktivt at blive madhåndværker, hvis vi skal vende udviklingen og sikre, at ikke bare restauranter og hoteller men også offentlige køkkener kan få faglært arbejdskraft i fremtiden. Madkvalitet og gode madoplevelser kræver nemlig, at vi har mennesker, der kan lave maden. Det kræver et paradigmeskifte, og her spiller folkeskolen en særlig rolle.

0   2

Sund mad med Hoppeline...

For et års tid siden startede projekt ”Hoppeline”, som er et sundhedsfremmende projekt i daginstitutioner. Projektet er støttet af Nordea-fonden og arrangeres af Det Nationale Videncenter KOSMOS. Noget tyder på, at projektet har ramt et behov for at sætte sundhed og sundhedspædagogik på dagsorden rundt omkring i Danmark, idet lidt over 990 institutioner nu deltager i projektet.

1   4

Pas på med at kalde børn kræsne

I løbet af sommeren offentliggjorde Landbrug & Fødevarer en ny analyse omkring børn og kræsenhed. I analysen stod det klart at mange børn har en oplevelse af, at deres forældre synes, de er mere kræsne, end de selv synes. Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre til, at vi passer på med at kalde børnene for kræsne og i stedet har en mere positiv tilgang til maden og det børnene spiser samt smager på.

0   8

Forstå, hvad du spiser

Kan du læse en varedeklaration og forstå den? Og hvad med produktionsmetoderne bag dine dagligvarer, kender du dem? For at kunne tage stilling til det, vi spiser, er vi nødt til at forstå, hvad vi spiser. Med andre ord, vi er nødt til at kunne tale madens sprog for at kunne følge med i samtalen. Og det kræver en dygtig underviser.

0   4

Lyreskovskolen – succes med fælles måltidskultur og Måltidsmærket

Sund skolemad og gode rammer om måltidet i skolen er vigtig for børnenes trivsel og et godt grundlag for læring. Det glæder os derfor altid i Fødevarestyrelsen, når vi hører om de gode tiltag og erfaringer som skoler rundt om i landet gør sig.

5   4

Køkkenet skaber robusthed og børn der kan tage vare på sig selv

Curlingbørn eller køkkenbørn? Et indlæg om maddannelsen og madkundskab set ud fra den debatten om “Curling”-generationen. Skaber vi elevinvolverende rum til maddannelse, madlavning og måltider giver vi eleverne muligheden for at tage bedre vare på sit eget liv. Børn der kan lave mad, bliver mere robuste end børn der bare spises af.

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.261 andre er allerede tilmeldt