Ernæringschef, Handel, Marked & Ernæring
Videncenterchef
sundhedsinnovator
Journalist
MPH, ph.d. og uddannelsesleder ved Ernærings- og sundhedsuddannelsen
Chef for Fødevarstyrelsens ernæringskontor
Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.
Det skal gøres attraktivt at blive madhåndværker, hvis vi skal vende udviklingen og sikre, at ikke bare restauranter og hoteller men også offentlige køkkener kan få faglært arbejdskraft i fremtiden. Madkvalitet og gode madoplevelser kræver nemlig, at vi har mennesker, der kan lave maden. Det kræver et paradigmeskifte, og her spiller folkeskolen en særlig rolle.
For et års tid siden startede projekt ”Hoppeline”, som er et sundhedsfremmende projekt i daginstitutioner. Projektet er støttet af Nordea-fonden og arrangeres af Det Nationale Videncenter KOSMOS. Noget tyder på, at projektet har ramt et behov for at sætte sundhed og sundhedspædagogik på dagsorden rundt omkring i Danmark, idet lidt over 990 institutioner nu deltager i projektet.
I løbet af sommeren offentliggjorde Landbrug & Fødevarer en ny analyse omkring børn og kræsenhed. I analysen stod det klart at mange børn har en oplevelse af, at deres forældre synes, de er mere kræsne, end de selv synes. Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre til, at vi passer på med at kalde børnene for kræsne og i stedet har en mere positiv tilgang til maden og det børnene spiser samt smager på.
Kan du læse en varedeklaration og forstå den? Og hvad med produktionsmetoderne bag dine dagligvarer, kender du dem? For at kunne tage stilling til det, vi spiser, er vi nødt til at forstå, hvad vi spiser. Med andre ord, vi er nødt til at kunne tale madens sprog for at kunne følge med i samtalen. Og det kræver en dygtig underviser.
Sund skolemad og gode rammer om måltidet i skolen er vigtig for børnenes trivsel og et godt grundlag for læring. Det glæder os derfor altid i Fødevarestyrelsen, når vi hører om de gode tiltag og erfaringer som skoler rundt om i landet gør sig.
Curlingbørn eller køkkenbørn? Et indlæg om maddannelsen og madkundskab set ud fra den debatten om “Curling”-generationen. Skaber vi elevinvolverende rum til maddannelse, madlavning og måltider giver vi eleverne muligheden for at tage bedre vare på sit eget liv. Børn der kan lave mad, bliver mere robuste end børn der bare spises af.
Maddannelse skaber læring og trivsel i skolen
Med en befolkning på knap 50% overvægtige er det ofte de, der har for meget på sidebenene, der fokuseres på i sundhedsdebatten. Underernæring er derimod et noget mere overset samfundsproblem viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.
Mens mange voksne begynder året med nytårsforsætter og januarkure, er børnene tilbage i klasselokalerne til gensyn med klassekammeraterne og parate til ny læring. Langt de fleste børn bekymrer sig - heldigvis - ikke om damebladenes slankekure og nytårsforsætter. Det betyder dog ikke, at børnene er ligeglade med skoledagens mad og måltider.
Madkundskab er desværre et underprioriteret og ofte misforstået fag i folkeskolen. Det er ærgerligt, fordi madkundskab i mange henseender kunne være et forbilledligt eksempel på folkeskolereformens intention om mere varieret undervisning og en tæt kobling mellem teori og praksis. Men det kræver, at man som lærer også insisterer på fagets teoretiske del og ikke reducerer det til frikadellesløjd.
De sidste 10 år er der blevet skabt en ny mad- og måltidskultur i det offentlige børnerum. Det er lykkes, fordi kommunen har haft viljen til at skabe en infrastruktur, der har gjort det muligt at give børnene dejlig mad. Det skal bruges som fundament for endegyldigt at udrydde madanalfabetismen mener direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.
”Jeg hører nogle gange, at det er meget dyrt at spise sundt. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke helt kunne passe. Så jeg tog det som lidt af en udfordring«” Følgende citat stammer fra Politiken 17. august 2014 hvor Las Olsen, der er privatøkonom i Danske bank, har regnet på hvor meget det koster om dagen at spise sundt. Han finder frem til at 15 kroner om dagen er nok. Spørgsmålet er, hvordan udfordringen føles hvis man aldrig har mere end 15 kroner om dagen at spise for, og hvad det betyder for kostens sundhedsmæssige kvalitet på længere sigt.
Grundlæggende at være i bevidst nærvær, at være her og nu uden at dømme eller vurdere er grundprincipperne i mindfulness. Et værdifuldt redskab til at skabe og være i ro i en travl og hektisk verden. Et redskab der fremmer nydelse også når vi spiser.
Efterhånden kan vi spise os kloge og lykkelige. Vi bliver konstant bombarderet med nye fødevaretrends og måder, vi skal spise på – eller ting, vi skal lade være med at spise. Men hvad er det, børnene bliver udsat for? Den ene dag må mor ikke spise brød, den næste dag skal far kun have røde bøffer, og i weekenden skal mor faste og stort set ikke spise noget.
På Folkemødet på Bornholm i juni 2016 blev der bl.a. efterlyst et udredningsarbejde med fokus på eksisterende forskningsbaseret viden omkring mad, måltider og læring. Ønsket var en ”konsensusrapport”, som fremadrettet kan danne grundlag for arbejdet med mad og måltider i læringsperspektiv i skolen. Mens vi venter på, at Folketinget m.fl. får startet dette arbejde op, giver denne artikel et bud på et forskning- og udviklingsforløb, der bør igangsættes efterfølgende eller sideløbende.
For 13. år i træk har en uge i sommerferien været fyldt med madlavning, fysiske aktiviteter, nye bekendtskaber, hårdt arbejde og gode oplevelser for en masse børn, frivillige instruktører og pædagogiske assistent uddannelser. 122 Madskoler har landet over indtaget skolekøkkenerne, og lidt over 500 frivillige instruktører samt knap 2100 børn har iklædt sig Madskoleforklædet. Igen i år har Madskoler været en succes.
Skolemad var til debat ved Folkemødet på Bornholm allerede på førstedagen af det store arrangement. Debattens tema var ’Skolemad, læring og maddannelse’.
Når vi diskuterer afgifter på fødevarer ud fra sundheds- eller klimamæssige hensyn hører vi altid de samme argumenter, fra de samme mennesker og organisationer. Men frem for at fortsætte med at kaste med mudder fra hver vores ringhjørne, bør vi diskutere hvad der skal være den grundlæggende præmis for prissætning af vores fødevarer. være den grundlæggende præmis for prissætning af vores fødevarer.
Bare ordet eksamen rummer frygt - og konforme måder som eksamen holdes under kan bidrage til en højere grad af eksamens angst hos følsomme elever. Måske er tiden kommet til at bryde fast normer og rammer for planlægning og gennemførsel af eksamen? Giv gerne dit bidrag til debatten
Lokal mad er kommet på forsiderne. Måske fordi vi har mistet troen på det gode i det store globale fødevaresystem? Og gerne vil tilbage i førersædet når det gælder den mad vi spiser? Måske vil vi også gerne have vores børn får bedre viden om hvor maden kommer fra? Og selvom skolen herhjemme spiller en begrænset rolle når det gælder selve bespisningen, så er interessen for den lokale mad også kommet til skolen. Spørgsmålet er hvilken rolle skolen skal indtage.
