BLOG Ernæringskommentaren

SKRIBENTER
Line Damsgaard:

Ernæringschef, Handel, Marked & Ernæring

Børge Koch:

Videncenterchef

Regitze Siggaard:

sundhedsinnovator

Sinne Smed:

Lektor

Birgitte Flensholt:

Selvstændig kostkonsulent

Marianne Zangenberg Lynggaard:

selvstændig konsulent

Bent Egberg Mikkelsen:

Professor. Urban Food Systems Transformation

Judith Kyst:

Direktør

Ida Husby:

MPH, ph.d. og uddannelsesleder ved Ernærings- og sundhedsuddannelsen

Dorte Ruge:

Seniorforsker, Phd., Lektor

Anne Pøhl Enevoldsen:

Enhedschef, Bæredygtig Mad og Sundhed

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

0   6

Madhistorier

Mad, sport, vejret og folkeskolen forbeholder de fleste sig ret til at have en mening om. Det samme gælder kræsenhed, som kan opfattes som et spørgsmål om opdragelse, men spisning og madmod er en udviklingsproces over tid. Der kan gemme sig vigtige historier bag.

0   7

Da fredagsslik blev til hverdagsslik

I foråret 2020 meldte corona sin ankomst, og danskerne blev i stort omfang sendt hjem. Pludselig skulle børn og mange voksne passe henholdsvis skole og arbejde hjemmefra. Hverdag og weekend smeltede sammen, og en undersøgelse af voksne danskernes kostvaner under nedlukningen har vist, at forbruget af slik, kager og andre søde sager steg voldsomt under nedlukningen. Det er nærliggende at tro, at også børn og unge har spist og drukket mere, da forældre næppe kun købte ind til sig selv. Nye officielle maksimumsgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke kan (muligvis) få os tilbage på sporet.

0   2

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug, har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel, hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om.  Sammen med forskere har Kina og Brasilien, har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 igennem et godt stykke tid, været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild.

0   7

Sæt frugt, grønt og bæredygtighed på skoleskemaet!

Danmark er som medlem af FN forpligtet til at opnå resultater indenfor bæredygtig udvikling, som er beskrevet i FN’s 17 verdensmål .

1   11

’Coronaen har fået skovlen under Aalborgs skoleboder’…

Kost- og Ernæringsforbundet kritiserer lukningen.

3   4

Spisepausen: Mere end bare madpakker

En god spisepause i skolen er så meget mere end det, der ligger i madpakken. I Fødevarestyrelsen har vi derfor brugt coronapausen til at ”nørde” i, hvad der skal til for at skabe gode rammer om måltiderne i skolen. Med vores nye guide ”Rammer om det gode måltid” til skoler kan I finde inspiration til, hvordan I som skole kan sætte fokus på måltidet – ikke kun for madens skyld men fordi måltidet også kan styrke trivsel og fællesskab og skabe fundament for udvikling af sunde mad- og måltidsvaner.

0   17

Madkulturen i dag – og i fremtiden?

Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur. Derfor er det afgørende, at vi som befolkning kan finde ud af at lave velsmagende, sund og bæredygtig mad til os selv.

0   5

Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen?

Børn og unge mistrives i højere og højere grad og uligheden i sundhed vokser. Kan en folkesundhedslov være en af løsningerne og hvordan kan arbejdet i folkeskolen bidrage?

0   7

3 gode tilbud????

Jeg løfter ikke pegefinger, men øjenbryn. Jeg undrer mig. Disse tilbud skriger til himlen. Hvad skal til de til for? Og er vi tjent med dem?

0   8

Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden

Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre

0   11

10. klasse – et år med masser af mad og mod på livet

Man behøver ikke tage på efterskole for at blive klog på sig selv. Et år hos os samler, med synergien fra vores maduddannelser, mange af de 9. klasses-elever op, som trænger til succeser og håb for fremtiden.

0   12

Nye kostråd og madkundskab i skolen.

Fødevarestyrelsen har netop lanceret de nye officielle kostråd, hvor danskerne får vejledning og gode råd om, hvordan vi kan spise sund mad, der også er klimavenlig. Hvad kræver det at nå frem imod de nye officielle kostråd i skolen? Denne ernæringskommentar er udarbejdet i tæt samarbejde med BA i ernæring og sundhed, Kristina Westgate, og ser nærmere på, hvordan de nye kostråd kan blive en del af madkundskab i skolen.

0   4

Landbrugets skoletjeneste

I mere end 40 år har landmænd via landbrugets skoletjeneste inviteret skoleklasser på besøg for at lære børnene om, hvor maden kommer fra. Et populært initiativ! Og ikke mindst et vigtigt initiativ, som bestemt ikke er blevet mindre vigtigt i en tid, hvor madens vej fra jord til bord til tider synes brolagt med misforståelser og uvidenhed.

0   12

Varmt madtilbud på alle skoler i Århus Kommune

Nye produktionskøkkener etableres over en 10-årig periode

1   2

Verdens bedste nyhed om sundere mad til skolebørn? - Det virker!

Velfærdsamfundet har forsynet det moderne menneske med et utal af muligheder. Men det har osse efterladt politikmagere og beslutningstagere med eet stort problem. For hvad gør man ved usunde spisevaner, overvægt og fedme blandt børn, i en verden hvor vi traditionelt sætter individets frie valg og en dynamisk markedsøkonomi meget højt? Og hvor indgreb, forbud, restriktioner, skatter og afgifter ikke just ligger øverst i den almindelige politikers værktøjskasse over foretrukne politiske instrumenter? Man kigger til skolen! Og den gode nyhed er at interventioner, der vil fremme sundere mad til skolebørn, virker. Det er en af hovedpointerne i en ny videnskabelig artikel som jeg, sammen med to medforskere, netop har fået optaget i tidsskriftet Nutrients.

0   2

Sund Formidling

Myter og anekdoter om ernæring og sundhed florerer i store mængder i diverse medier, og de er med til at gøre danskerne forvirrede og usikre på, hvad der er op og ned i debatten om sundhed og ernæring. Men hvordan opstår myter? Og hvordan undgår sundhedsformidlere, skribenter, bloggere og meningsdannere til at bidrage til yderligere mytedannelse? Det sætter podcastserien Sund Formidling fokus på i løbet af tre episoder.

0   3

Hindbærroulader over skærmen

Kriser kræver ofte kreativ omstilling, ikke mindst i køkkenet, hvor coronanedlukningen såvel som tidligere kriser har tvunget os til at være innovative. Det gælder også for Madkamp.

0   1

Sesam sesam – nu lukker vi porten op til det magiske læringsrum

- et rum hvor det hele handler om fødevaresystemets grønne omstilling

0   4

Det nye år bringer nye officielle kostråd

Ligesom tidligere bygger budskaberne på evidens for sammenhængen mellem kost og sundhed, men som noget nyt forholder rådene sig også til, hvor meget kosten belaster klimaet.

0   3

Pitstop - måltider og madmod

Der er flere veje til sunde liv - racerbiler er en af dem. Det er en kunst at møde et barn med spiseudfordringer på barnets præmisser. Med Filip lykkedes det ved at vise ham bøger med racerbiler. Filip faldt pladask for en flot Ferrari og dermed var der kontakt.

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
820 andre er allerede tilmeldt