BLOG Dialogbaseret undervisning

Martin Kongshave:

Meritlæreruddannelsen

Abonner på nyt om Dialogbaseret undervisning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

0   3

At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange Hindbærsnitter (anden del)

Den udforskende dialog har ofte et eksistentielt tilsnit, men dermed også et etisk. I disse etiske samtaler, udforsker vi limen mellem os mennesker, dyr og natur. Vi forhandler reglerne, normerne, det implicitte som guider vores samvær med hinanden. De er vigtige. Men de er også smittet af åget af ‘hvad man burde mene, tænke og gøre’ og det ved eleverne også. De ved formentlig også hvad du mener om sagen, og hvad forældre, skole, deres venner mener om sagen. Og de er vant til at når vi taler om sådan noget som adfærd, tiltaleformer osv., så er det fordi vi voksne gerne vil noget bestemt med dem. Men vi kan også sætte dem fri til at opdage og undersøge både normer og u-normerne på en fordomsoplysende og derigennem befriende måde, hvor vi sammen undersøger ‘Hvad vi burde gøre’, uden allerede at have besluttet det. I dette morads siger eleverne ofte ‘det rigtige’, og så bliver det ved det. Så lad os bage nogle flere kager. Og introducere en ‘provoking’-strategi, så vi kan have en reel udforskende dialog om hvordan man kan agere etisk godt eller dårligt i tilværelsen. Lad os få det hele med både ’det rigtige’ og ’det forkerte’, så vi reelt kan tage stilling.

0   3

At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange begrebskager (første del)

Det er en udfordring at samle en hel klasses opmærksomhed og meddeltagelse i en dialog om et fælles emne. Samtidig er det en fantastisk fællesskabsfølelse, som kan ramme klassen, når det lykkes. Den der magiske fredag, hvor alle var lidt trætte sidst på dagen, og kiggede ud efter solen, og så endte vi alligevel i en fælles dialog om hvad lykken egentlig er. Det bringer energi, nærvær, salige smil. At gøre tænkningen fysisk er ikke hele løsningen, men et delelement ved siden af reglerne, bamser, legene, mindsettet, spørgeteknikkerne, historiefortællingen og den store kunstner, som holder det hele sammen med fingerspidsfornemmelse for hvad og der er vigtigt nu og her. Men lad os nu tage dykket ned i hvordan man kan gøre tænkningen fysisk og få flere dialogiske fredage.

0   8

Undervisning uden svar

At stille autentiske spørgsmål i rammen af en udforskende dialog

1   7

Fortællinger som det er bidende, kløende og kildende nødvendigt at tænke over

Vi bruger jævnligt vores digteriske evner til at skabe fortællinger, som fordrer indlevelse og forståelse, når vi forsøger at overbevise eleverne om at noget er værd at beskæftige sig med. Vi krydser vores didaktiske fingre for at det vil gøre udfaldet, at dramaet, billederne eller deslige vil rive eleverne med, men hvordan bruge fortællingen systematisk, hvordan bruge den som udgangspunkt for dialogbaseret undervisning?

0   11

At lytte til eleverne og tænkningens stemme - det åbne mindset

"Filosofi med børn" minder om dialogbaserede terapiformer, men til forskel fra det følelsesmæssige fokus er vores på tænkningen - i et terapirum er det ofte følelserne, som vi prøver at komme til og åbne op, således at klienten kan genorientere sig, mens det i det filosofiske terapirum er tænkningen - at lytte til tænkningen og lade den vejlede vores dom.

0   5

Praktiske regler har en pædagogisk funktion

Med regler skal land bygges. Vi sætter hele tiden grænser for os selv, de kan f.eks. være uudtalte - jeg taler aldrig højt i kirken og de kan være ekspliciteret, såsom regelsættet i en holdsport. Et regelsæt har en dobbelt funktion, det sætter grænser men åbner samtidig op for at dyrke særlige udfoldelsesmuligheder både for den enkelte og i forhold til fællesskabet. De følgende regler er alle skabt, afprøvet og fundet givtige i forhold til at understøtte den undersøgende dialogbaserede undervisningsform.

0   9

Dialog- og undersøgelsesbaseret undervisning i klasserummet - den fysiske rammesætning

Der er mange steder at begynde, når man som underviser stiller sig selv de klassiske didaktiske spørgsmål, hvilken aktivitet? Hvilken undervisningsform? Hvilken arbejdsform? Hvilket formål? Hvilket indhold? Hvilken lærerrolle? Og vigtigst af alt - hvordan spiller de enkelte valg man træffer gensidigt sammen. Alle disse spørgsmål er relevante, men jeg vil begynde med den fysiske rammesætning af undervisningen for det er med elevernes skramlen rundt med borde og stole, at den vellykkede dialogbaseret undervisning tager sin begyndelse i klasserummet.