Underviser og medstifter af Praktisk.co
Abonner på nyt om Den fremsynede folkeskole i dit personlige nyhedsbrev.
Med undervisningsforløb, valgfag og læringsteknologier i fag som matematik og fysik giver Svend Åge Andersen eleverne på Kirsebærhaven virkeligheden mellem hænderne. Herefter beder han dem om at skille tingene ad, for at få dem til at forstå, hvordan det fungerer. Han vil gerne udvide deres chancer, når de er færdige i folkeskolen.
Kan man bruge STEM-kompetencer i sprogundervisning? Det mener Sølvi Domsten lærer på Skolen på Islandsbrygge. Hun drømmer om, at elever skal lære programmeringssprog fra de små klasser, fordi de skal lære at bruge sproget ligesom dansk og engelsk. Kodning bruger hun i tyskundervisningen, for at give eleverne en forståelse for sprogets betydningsbærende byggeklodser. Og lære dem, at lære af deres fejl.
Der er stort fokus på teknologier og teknologiforståelse i folkeskolen disse dage. Den store akilleshæl for teknologi i folkeskolen, er de mange eksempler på dyrtindkøbte teknologier, der samler støv på depoter rundt om i kommunerne. Det var derfor både inspirerende og fornøjeligt at besøge Kirkebakkeskolen i Vejle, der har formået at gøre et lokale fyldt med teknologier både betydningsfuldt og relevant for elevernes læring - på tværs af både fag og klassetrin!
Der er meget snak om dem. De der digitale kompetencer. Det er på nuværende tidspunkt op til dem, at sikre Danmarks digitale og økonomiske fremtid. Et tungt lod, der ligger på de digitale kompetencers skuldre, lad os håbe de kan bære det!
Hvordan ser en elev med entreprenørielt mindset ud? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er en elev, der kan forholde sig til en problemstilling og på kommando producere et diverst udsnit af ideer på løsninger. Det er en elev, der kan vurdere ideer ud fra forskellige perspektiver og argumentere for egne ideer og holdninger. En elev, der kan udvikle den spæde ide og forholde den til verden. Modtage feedback på ideen og indarbejde den i ideen. Det er en elev, der kan realisere sin ide og stole på egne evner til at effektuere den. Ifølge Fonden for Entreprenørskabs forskning, er det også en elev, der er mere motiveret for at gå i skole. Og en elev, der kommer til at tjene en højere løn end sine med-elever.
Inden vinterferien havde jeg fornøjelsen af at tale med Jakob Damgaard, der er uddannet matematiklærer og nu underviser på projektet Coding Class CPH. Han mener, at elever har stor gavn af at forstå mulighederne i at skabe med en computer: “Man ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, men chancen for at de kan bruge digitale kompetencer, den er rigtig stor”. Hermed er formålet med Coding Class CPH, at eleverne skal gå fra forbrugere af teknologi til at kunne skabe med den.
Teknologiforståelse. Sidste uge udsendte undervisningsministeriet en ny handlingsplan for, hvordan vi får mere teknologiforståelse ind i undervisningen. Handlingsplanen er en del af regeringens digitale vækststrategi og skal med sine 25 initiativer sætte retning for, hvordan vi får øget teknologiforståelse ind i klasseværelset. Der varsles nye digitale tider - også for de klassiske fag.
Denne fortælling starter med en hest. En hest, der blev erstattet af det automatiserede køretøj. Det er også fortællingen om vaskekonen, der blev erstattet af maskinen, vaskemaskinen. Tilbage i nutiden, kan end ikke fotomodellen se sig fri - mange kroppe er nu computeranimerede. Fortællingen handler om jobs, der forsvinder. Men den stopper ikke her: for selvom hesten går og græsser, kan vaskekonen uddanne sig til Social Media Manager og fabriksarbejderen til Cloud Services Engineer.
