Naturfagslærer
Abonner på nyt om Biologi i dit personlige nyhedsbrev.
Jeg har travlt – rigtig travlt. Med storteammøder, læringsmøder, PLF- og PLC-møder og andre forkortelser. Det eneste, jeg ikke har travlt med, er at samarbejde om mine fag.
Den nye naturfagsstrategi omtaler muligheden for i fremtiden at benytte såkaldte virtuelle laboratorier i naturfagsundervisningen.
Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, for nu er det atter tid til Big Bang naturfagskonferencen. To fulde dages faglig fordybelse i naturfag - både praktisk og teoretisk. Det er en ren gavebod.
Sætningen: Det er godt nok koldt!” er nok en af de mest brugte i den seneste uge. Det har været lidt besværligt at komme på arbejde og i skole, og sne og kulde har givet udfordringer og kolde tæer. Men rigtigt vintervejr kan også give mulighed for at lave højaktuel naturfagsundervisning.
Vi bruger ofte modeller i biologi, når noget er meget småt eller meget stort. F.eks. når vi skal lære om celler.
Udtalt af en elev i 7. klasse efter fire timers feltarbejde ved sø og vandløb. At man kan få en hormonforvirret 7. klasseselev til at interessere sig for et lille vanddyr bekræfter vigtigheden af feltarbejde i biologiundervisningen.
Dette skriv handler, på trods af titlen, ikke om evolution, men derimod om hvordan man bærer sig ad med at holde gejsten, når man kommer tilbage til skolehverdagen efter en konference.
De seneste år har debatten om vaccine eller ej raset i medierne.
I år er mit mål at gøre mere af noget. Der skal simpelthen være meget mere naturfag rundt om mig i det kommende år.
Af selveste den nye undervisningsminister, som på DR2 sagde, at det er lærernes fortjeneste, at PISA undersøgelsen er så positiv. Det er altid dejligt med roser og klap på skuldrene, og så må der jo være noget af det vi gør, der virker. Også selv om vi godt ved, at PISA ikke måler alt.
Så står man der og har forberedt en varieret undervisning til sin 6. klasse i N/T - med inddragelse af IT, digital platform, elevaktivitet og hele molevitten.
Når 30 natur/teknologilærere samles til fagligt kursus, skabes der grundlag for udvikling og ægte didaktiske diskussioner.
Efter en skøn ferie i det sydfranske var det helt perfekt, da der forleden aften blev vist en udsendelse om den vilde, franske natur – troede jeg.
Selv om det er nok så godt lavet, i klare farver og HD, helt tæt på, så er det bare, på en helt særlig måde, en større oplevelse at se ting i virkeligheden end på et foto eller på TV.
Da de nye forenklede fællesmål udkom var vi i Biologiforbundet meget begejstret for den vægtning af de naturfaglige kompetencer, som målene fokuserede på. Specielt, at den meget særgene kompetence det er, at udvælge det rigtige svar blandt et antal muligheder, ikke er nævnt. Den fremtidige evaluering må foregå ved en prøve eller projektopgave, hvor eleverne viser deres naturfaglige kompetencer. Vi ser altså en klar forbedring. Her for nylig havde jeg en oplevelse, der desværre viser, at målstyringen kan føre til overstyring.
En af mine gode venner inden for biologifaget - en cand. Scient. – fravalgte et job som seminarielærer. Hun oplevede, at der i uddannelsen var så meget fokus på didaktikken, at den rent biologifaglige del blev absolut underprioriteret. Det hun følte var, at de elever hun sendte ud, måske nok vidste noget om at undervise i biologi, men det de underviste i – altså faget biologi – havde de kun ringe viden om. Det fik mig til at fundere lidt over ovennævnte problemstilling.
Når man har været lærer i mange år, har man også oplevet mange ændringer i synet på fagenes indhold. Dette ses ved forskellige tiders formuleringer af mål for faget, placering i skemaet og prioritering ved den afsluttende evaluering. Nu ser vi med den nye folkeskolereform endnu en gang en stor ændring i fagsynet. Her ser jeg det selvfølgelig med en biologilærers øjne.
Er der plads til historiefortælleren og den gode historie i den nye folkeskole?
Hvordan skal læreruddannelsen tilrettelægges hvis fremtidens skole skal være mere projekt og tema end fagorienteret?
