Abonner på nyt om Astra-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.
Masseeksperiment 2021: Giv dine elever en naturfaglig saltvandsindsprøjtning med relevant og autentisk naturfagsundervisning om indeklima og trivsel.
29 minutter og 49 sekunder med en podcast i ørerne i en testkø var alt, der skulle til: For det første fik jeg et par alvorlige spørgsmål at grunde over, der muligvis vil ændre min naturfagsundervisning for altid. For det andet fik jeg afmonteret min (fordomsfulde, viste det sig) skepsis over for begrebet ‘science-kapital’. Ja, og så passede det perfekt med den halve time, det tog at stå i kø for endnu en Corona-test.
“Skrive dagsorden til fagteam, husk progressionsbeskrivelser” står der i min kalender. Som naturfagsvejleder står jeg for at indkalde til fagteammøder, og der er lagt i kakkelovnen til, at sommerens seance kan dreje sig om at skabe ‘den røde tråd’ i naturfagene fra indskoling til mellemtrin og videre til udskolingen. Progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC er et konkrete materiale, vi kan tage fat i.
“Hvordan skaber vi en rød tråd i naturfagene på vores skole?” Jeg har aldrig været del af et fagteam, der ikke har haft dette oppe at vende. Og jeg har aldrig været med til, at vi er lykkes - hånden på hjertet.
Det er topaktuelt og dejlig konkret for eleverne at forholde sig til - og så har Astra lige lagt et forløb tilgængeligt på astra.dk, som du kan bruge i sin helhed, plukke dele af eller blot lade dig inspirere af.
I den nye antologi ‘Talent i praksis - En antologi om didaktiske refleksioner og praksiserfaringer fra talentarbejde i den danske grundskole’ har Astras talentindsats Science Talenter samlet didaktiske refleksioner fra grundskolelærere, som alle er enten uddannede talentvejledere eller har undervist på Science Talenters og Københavns Professionshøjskoles fælles Talentvejlederuddannelse. Antologiens artikler har fokus på praksis og skal fungere som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger.
I begyndelsen af november 2020 var omkring 250 skoleledere og naturfagsvejledere eller tilsvarende ressourcepersoner samlet - online - for at drøfte deres skoles naturfagskultur. De mange repræsentanter fra de mange deltagende skoler formulerede en fælles lokal handleplan for naturfagene på netop deres skole - og nu kommer det lange, seje træk med at sætte indsatser i gang, følge op og holde gang i dialogen.
Eller det troede jeg i hvert fald, og min faglige stolthed som linjefagsuddannet biologilærer - pt. for fire 7. klasser samt som konsulent i Astra - led et slemt knæk. Indtil jeg blev opmærksom på, at den karakter, der gives ved afsluttet eksempelprøve af systemtekniske og statistiske grunde, altid er 00. Pyha.
I forbindelse med den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi byder den nye prøvebekendtgørelse og tilhørende prøvevejledning på en række præciseringer, nogle få udeladelser og et par tilføjelser.
Et nyt nationalt naturfagsvejledernetværk har set dagens lys - og DU kan være med, hvis du har en funktion som ressourceperson inden for naturfagsområdet på din skole. Netværket er en del af Regeringens nationale naturvidenskabsstrategi, og det faciliteres af Astra - det nationale naturfagscenter.
En Verdensmålslund i Albertslund, en tværfaglig konference om Verdensmålene for lærere og pædagoger i Norddjurs, Børnenes Verdensmål i Fredericia og et Verdensmålshus i Gladsaxe. Lige meget hvor i landet, du underviser, kan du næsten være sikker på, at FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen.
Værd at vide inden naturfagsteamets årsplan gøres færdig: Kravene omkring de fællesfaglige fokusområder er ændret i den nye læseplan. Det betyder større frihed til at vælge, hvilke fællesfaglige forløb der skal integreres i den fællesfaglige årsplan. Samtidig kræver det kendskab til de nye kriterier for fællesfaglige fokusområder, der udfoldes i de nye læseplaner.
Velkommen tilbage til et nyt skoleår med dugfriske læseplaner, som det giver god mening at studere lidt nærmere, end det har været tilfældet tidligere. Med vejledende færdigheds- og vidensmål er læseplanen nu det højest bindende dokument, bortset fra de obligatoriske kompetencemål samt færdigheds- og vidensområderne. For naturfagenes vedkommende er planerne udarbejdet i fællesskab mellem skrivegrupperne i biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknologi for at sikre størst mulig sammenhæng i naturfagene.
”Uddannelsen har givet mig et sprog og en teoretisk ramme, der giver mig og min skole mulighed for at tale om talentbegrebet. Et fælles sprog er i mine øjne afgørende for at kunne lave en talentstrategi og efterfølgende gennemføre en lokal kulturændring på Espergærde Skole.” Udtaler Ömer Faruk Aytac, fra Espergærde Skole, efter en velafsluttet talentvejledereksamen.
Hvor mange uddybende spørgsmål skal vi formulere? 'Skal' eller 'kan' de stilles undervejs i prøven? Og hvordan kan de lyde?
Det gavner elevernes motivation og læring, når lærernes, ledernes, forvaltningernes og politikernes mål forenes i gode naturfagsprojekter. Men hvordan gør man det? I det følgende kan du læse de gode råd og væsentlige pointer, der er kommet ud af Astras paneldebat, hvor ‘det meningsfulde naturfagsprojekt’ var på dagsordenen.
Astra vil gerne slå et slag for den geografifaglige kreativitet og for at lade faget spille en mere nuanceret rolle i det fællesfaglige arbejde. For geografi kan meget mere end at svare på spørgsmålet “hvor…?” Det fordrer arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler, der lægger op til undersøgelser, eleverne kan foretage både i klassen, på skolens matrikel, i lokalområdet eller på tur.
Hvor er det bedst at opstille vindmøller? Hvorfra skal man opsende en raket til Mars? Hvor findes det uran, der udvindes til a-kraftværker? Hvor på Jorden er det bedst at dyrke sukkerrør til bioethanol? Hvor er der problemer med at skaffe rent drikkevand?
Har I også oplevet, at det ikke er alle elevernes arbejdsspørgsmål, der er lige gode? At arbejdsspørgsmålene ikke nødvendigvis rummer mulighed for afsæt til undersøgelser? Og for inddragelse af modeller og perspektiver med de forskellige naturfags vinkler?
Vi kender det fra rundbold: Opgiveren kaster bolden op i luften, og en spiller fra indeholdet slår bolden ud i marken. Der bliver nu løbet, kastet og grebet efter bolden. Det er lidt det samme med opgivelser til naturfagsprøven. Lærerne giver bolden op til de fokusområder, eleverne trækker, og eleverne griber forhåbentlig bolden, mens andre sætter i løb.
