Strategisk it-konsulent
Konsulent
Biolog og konsulent
Konsulent
Grundskolekonsulent
Konsulent
Abonner på nyt om Astra-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.
Hvor mange uddybende spørgsmål skal vi formulere? 'Skal' eller 'kan' de stilles undervejs i prøven? Og hvordan kan de lyde?
Det gavner elevernes motivation og læring, når lærernes, ledernes, forvaltningernes og politikernes mål forenes i gode naturfagsprojekter. Men hvordan gør man det? I det følgende kan du læse de gode råd og væsentlige pointer, der er kommet ud af Astras paneldebat, hvor ‘det meningsfulde naturfagsprojekt’ var på dagsordenen.
Astra vil gerne slå et slag for den geografifaglige kreativitet og for at lade faget spille en mere nuanceret rolle i det fællesfaglige arbejde. For geografi kan meget mere end at svare på spørgsmålet “hvor…?” Det fordrer arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler, der lægger op til undersøgelser, eleverne kan foretage både i klassen, på skolens matrikel, i lokalområdet eller på tur.
Hvor er det bedst at opstille vindmøller? Hvorfra skal man opsende en raket til Mars? Hvor findes det uran, der udvindes til a-kraftværker? Hvor på Jorden er det bedst at dyrke sukkerrør til bioethanol? Hvor er der problemer med at skaffe rent drikkevand?
Har I også oplevet, at det ikke er alle elevernes arbejdsspørgsmål, der er lige gode? At arbejdsspørgsmålene ikke nødvendigvis rummer mulighed for afsæt til undersøgelser? Og for inddragelse af modeller og perspektiver med de forskellige naturfags vinkler?
Vi kender det fra rundbold: Opgiveren kaster bolden op i luften, og en spiller fra indeholdet slår bolden ud i marken. Der bliver nu løbet, kastet og grebet efter bolden. Det er lidt det samme med opgivelser til naturfagsprøven. Lærerne giver bolden op til de fokusområder, eleverne trækker, og eleverne griber forhåbentlig bolden, mens andre sætter i løb.
“Jeg anede ikke, det ville være sådan. Først troede jeg bare, at jeg skulle lave en powerpoint, og at det bare skulle være en fremlæggelse, ligesom man gør i timen. Men det viste sig at være det helt modsatte.”
Engineering er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov. Populært sagt er der tale om, at eleverne arbejder med praktisk løsning af praktiske problemstillinger, samtidig med at de lærer om naturvidenskab og teknologi. I projektet Engineering i skolen kan du blive klædt på til at bruge engineering i din undervisning.
Det kan ikke være gået mange naturfagslæreres næser forbi: ‘Engineering’, forstået som ingeniørernes arbejdsmetode, banker på og tilbyder sig til naturfagsundervisningen.
Astra modtager mange spørgsmål om den fælles prøve - og vi inviterer også tit til, at I stiller spørgsmål til os. Nogle af spørgsmålene kan vi let svare på, mens andre falder lidt uden for vores pastorat.
Handler jeres elevers naturfaglige problemstillinger om Universet og nærmeste omegn, og vil deres arbejdsspørgsmål indfange lidt af det hele til enhver tid og alle steder? Så er I nok godt i gang med at vejlede eleverne til at zoome ind og fokusere. Var det en idé, hvis I vejledte dem til at give problemstillinger og arbejdsspørgsmål et lokalt tilsnit?
Godt begyndt siges at være halvt fuldendt. Derfor er det en god hjælp til naturfagsteamet, at der allerede på side 2 i den spritnye prøvevejledning er en liste over, hvilke præciseringer prøvevejledningen indeholder, hvad den enkelte ændring består i, og ikke mindst hvad formålet med den er. Lad os sende en tak til rette instans for håndsrækningen!
Naturvidenskab handler om virkeligheden. Knap 20.000 børn og unge har med Astras Masseeksperiment kortlagt Danmarks skoletoiletter og blevet klogere på både metode og fagfaglighed.
30 uddannede talentvejledere fra 19 skoler deltog i starten af september 2017 i Science Talenters årlige Talentvejlederdøgn. Flere af vejledernes daglige ledere havde også takket ja til at være med på 1. dagen. At lederne deltog, var en glædelig nyhed, da der er fokus på samarbejdet mellem talentvejlederne og skolelederne. Det blev to dage med masser af personlig gensynsglæde, udveksling af erfaringer og ny inspiration til talentarbejdet. Den første dag blev startet med velkomst, en opsummering af, hvad der var sket siden sidst, og et nyt talenttilbud til skolerne. I programmet indgik også oplæg med spændende personer.
Mange skoler oplevede en premiere på den fælles naturfagsprøve, der var præget af lige dele overraskelser, eufori og ærgrelse over, at “vi ikke lige havde tænkt på ... “. Sørg for at samle op på jeres erfaringer fra den fælles naturfagsprøve i fagteamet.
Juni måned er tid for at afslutte og oprydde, men også tid for at gøre status og begynde at gøre sig tanker om næste skoleår. Hvad fungerede godt i dette skoleår, som du gerne vil gøre mere af? Hvad fungerede slet ikke, som du bestemt ikke skal gøre mere af? Det kan også være, der er et område, som du bare vil finde mere tid til i det nye skoleår. Nu skal det være!
- hold dig ajour på en overkommelig måde, så du kan give inspirationen videre til dine elever.
30 studerende fra Science Talenter og UCC's talentvejlederuddannelse besøgte i april Kokkedal Skole. Skolen er certificeret talentskole og har en lang tradition for at afvikle undervisning for de talentfulde elever. Faktisk er det blevet en naturlig del af skolens DNA. Besøget bød på gennemgang af skolens talentstrategi, katapult-konkurrence og et møde med elever fra de mange talenthold.
Måske ved du ikke, at der i din kommune findes en ekstra ressource til dig som naturfagslærer? Se, om din kommune har en naturfagskoordinator.
Brug forløbsplanerne fra de fællesfaglige undervisningsforløb som genvej til at få opgivelserne til naturfagsprøven på plads.
Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.
