Blog

Praktiklærer versus uddannelseslærer

Hvor mange af Jer er klædt på til at løfte opgaven som uddannelseslærer?

Publiceret Senest opdateret

I tidligere blog skrev Mette Briand om ønsket om mere og bedre praktik, og de tanker hun gjorde sig om dette. Især ønsket om flere uddannede praktiklærere ude på skolerne.

Praktiklærerforeningen

Blog for alle, der varetager praktik i læreruddannelsen. Her kan du blive klog på praktik i skolen. Et forum for gensidig inspiration og oplysning, både faglig og pædagogisk. Se også www.praktiklaererforeningen.dk

I forbindelse med praktikordningen i den nye læreruddannelse, nedlægger man begrebet ”praktiklærer” til fordel for ”uddannelseslærer”. Netop denne ændring lægger op til at argumentere for, at der skal være flere uddannede praktiklærere (eller uddannelseslærere).

Når jeg taler med kolleger rundt i Danmark til kurser og konferencer, hører jeg ofte, at de kun har en til to uddannede praktiklærere ude på de enkelte skoler (hvis der overhovedet er uddannede praktiklærere) som står for alt det praktiske og er den koordinerende part i praktikkerne, men som ikke nødvendigvis selv har studerende. Det har mange andre af deres kolleger derimod – ofte uden nødvendigvis at være klædt på til opgaven.

Som jeg ser det, er der stor forskel på, om man er vejledende praktiklærer af lærerstuderende eller uddannelseslærer til lærerstuderende i praktik. Der ligger i min optik et større ansvar i en uddannelsesrolle end der gør i en vejlederrolle. Dog er ansvaret stort i begge roller.

Jeg spekulerer derfor på, hvordan det mon ser ud hos jer? Hvor mange af de lærere der har praktikanter hos jer er klædt på til opgaven?