Blog

Lad os så få de skolepsykologer, cand.pæd. psych.´er tilbage

I en artikel på folkeskolen.dk oplyser Claus Holm, chef for DPU, at en omfattende undersøgelse blandt PPR-chefer viser, at PPR savner flere medarbejdere med pædagogiske kompetencer.

Publiceret

Det har mange debattører med en folkeskolebaggrund gjort opmærksom på i årevis, bl.a. i Fagbladet folkeskolen og på folkeskolen.dk . Men dem har man ikke ønsket at lytte til. I den nævnte artikel bliver det beskrevet, at der vil ske et paradigmeskift i arbejdet på PPR. Man har behov for medarbejdere med pædagogiske kompetencer, der kan rådgive skole og børneinstitutioner i grupper af børn eller i en hel klasse. Alle problemer løses ikke ved individuel behandling af børn og unge, men ofte ved pædagogisk vejledning i børnegrupper og klassens fællesskab. Det betyder, at der er brug for medarbejdere med pædagogiske erfaringer og praksiserfaringer.

Flere af folketingets partier har ønsket den nedlagte skolepsykologuddannelse genindført.

Den bestod i, at en lærer med lærereksamen og med praksiserfaring fra folkeskolen i sin tid kunne videreuddanne sig i 3 år på Danmarks Lærerhøjskole til skolepsykolog. De havde didaktisk kompetence, erfaring med klasseledelse, og de fik gennem deres uddannelse til cand.pæd. psych. et teoretisk fundament., der gjorde dem velegnede til at vejlede både lærere, elever og forældre. Det var netop, didaktisk kompetence, en føling med klasseledelse og med folkeskolens værdigrundlag og kultur, der gjorde dem egnet i en skolesammenhæng.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Men Claus Holm ønsker ikke at anbefale denne uddannelse. Han mener, at kandidater i pædagogisk psykologi kan imødekommende PPR-chefernes ønsker.

Det mener jeg ikke. Kandidater i pædagogisk psykologi uddannes kun i to år. Kravene til til r optagelse på studiet er en eller anden for for bacheloruddannelse, dvs. at man kan optages på studiet uden at have en pædagog- eller læreruddannelse og uden at have praktisk erfaring fra skoler og børnehaver.

Man ønsker nogle lappeløsninger, som ikke truer cand. psych.´ernes fagforeningsmæssige interesser, og DPu fortsætter med at nedvurdere læreruddannelsen og betydningen af en pædagogisk praksis i folkeskolen. En kort akademisk uddannelse på to år er åbenbart vigtigere end mange års erfaring.

I sin tid blev de faglig-pædagogiske studier også nedlagt ved overgangen til den ny struktur på DPU ( bortset fra to fag), selv om faglig pædagogiske kompetencer er afgørende i en folkeskole, hvor fag stadig spiller en central rolle. Krav til optagelse på de faglig-pædagogiske studier på Danmarks Lærerhøjskole var også læreuddannelse og mindst to års praksis.

Som nævnt har det ikke manglet på protester mod denne udvikling, der også på andre områder viser DPU´s manglende respekt for lærernes praksiserfaringer. Ryan Frederiksen og undertegnede hr bl.a. om og om igen skrevet om det.

Den nedlagte cand.pæd. psych. uddannelse er netop, hvad folkeskolen og PPR har brug for i en situation, hvor det endelig er gået op for ledere af PPR-, at den individfikserede testning, der fører til et væld af diagnoser, ikke slår til.