Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bliv lærer på verdens største ø

Et job som lærer eller skoleleder kan byde på mange forskellige udfordringer. Ikke mindste i Grønland, hvor der er store variation i livs- og arbejdsbetingelser.

Jan Kaare
Start debatten
27. oktober 2009, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vil du prøve kræfter med et lærer- eller skolelederjob i Grønland er der mange muligheder. Den store ø's største kommune Kommunegarfik Sermersooq har netop haft tre leder- og en række lærerstillinger slået op, og hvert år er der mange ledige stillinger andre steder.

Folkeskolen nr. 24 2009

»Vi vil meget gerne have flere ansøgere fra Danmark, ikke mindst til at undervise i dansk og engelsk«, siger Hans Peter Broberg.

Han er skolechef i Kommunegarfik Sermersooq, der rummer Nuuk og fire andre nu nedlagte kommuner.

»Sidste forår blev der slået 30 stillinger op, og der kom kun 15 ansøgninger fra Danmark«, siger skolechefen. »Selvom der er en læreruddannelse i Grønland, ville det være fint med større interesse sydfra«.

Et lærer- eller skolelederjob i Grønland er ikke nemt at sætte på en formel. Der er stor forskel på at arbejde på en af de fem byskoler i Nuuk med i gennemsnit 450 elever, en skole i en af de andre byer på den store ø eller en bygdeskole med seks, syv elever.

»Stor variation er generelt karakteristisk for lærergerningen i Grønland«, siger skolechefen.

»Vi har meget forskellige arbejdsbetingelser og også meget forskellige måder at bo og leve på«.

I en del bygder på østkysten taler kun få dansk, og der er mange timelærere uden lærerudddannelse.

»Vi har også bygder, hvor det første skib ankommer i juni og det sidst afsejler i august. Resten af året er der kun en flyforbindelse. Det giver mange mørke måneder på egen hånd og forudsætter, at man er psykisk robust«.

Nuuk minder skolemæssigt om en dansk provinsby. Der er mange dansksprogede kolleger og indbyggere i almindelighed.

En del lærere og skoleledere søger til Grønland på grund af den fantastiske natur og på grund af de enestående muligheder for at dyrke en række naturrelaterede sports- og fritidsinteresser, men Hans Peter Broberg peger på, at det er vigtigt at gøre sig klart, at såvel lærer- som lederjob stiller krav om pædagogisk engagement og gåpåmod:

»Til gengæld kan vi så tilbyde job, hvor der er stort spillerum for den enkelte, og hvor der er gode muligheder for at udnytte alle personlige og faglige kvalifikationer«.

Nyansatte får betalt rejsen frem og tilbage samt transport af bohave. Forudsætningen for at få billetten til Danmark betalt er, at man er ansat i tre år.

»Vi tilbyder også bolig, så den nye lærer eller leder

ved, hvad han eller hun kommer op til«, siger skolechefen.

Når der om foråret bliver slået en stor pulje af stillinger op, rejser skolecheferne fra Grønland på besøg i Danmark for at føre samtaler med ansøgere. Resten af året sker den mundtlige del af ansættelsesproceduren per telefon.

»Det er lidt specielt, men vi har faktisk gode erfaringer med at gøre det på den måde, og så sparer vi de mange penge, som flyrejsen koster«, siger Hans Peter Broberg, der har været skolechef i halvandet år, og som er uddannet som lærer på seminariet i Nuuk.

Der arbejder i alt 1300 lærere i Grønland. Langt de fleste på skoler i Vestgrønland.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bliv lærer på verdens største ø

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS