Mobilen ligger fremme på bordet, mens læreren står og underviser.
Lille Mads skal lige slappe af med iPadden, når han kommer hjem fra skole.
Og på en skole i Sønderjylland bruger lærerne computerspillet Minecraft i deres danskundervisning.
Digitale medier har i den grad indtaget både dagligstue og klasselokaler. Hvordan opfatter vi egentlig de nye digitale medier? Hvordan bruger vi dem? Og hvordan kan lærerne bruge dem i undervisningen?
Det vil forskerne Ole Christensen og Thorkild Hanghøj give bud på på konferencen "Viden om Literacy - live".
Minecraft i danskundervisningen
Ph.d. Thorkild Hanghøj, der er lektor ved Aalborg Universitet, vil fortælle om sit forskningsprojekt "Eksperimenterende fællesskaber (0.-2. klasse)", der undersøger en klasses brug af Minecraft i dansk. Det er et delprojekt under demonstrationsskoleprojektet "IT i den innovative skole" (2013-2015).
Eleverne har gennem et 3-ugers forløb arbejdet danskfagligt med Minecraft Edu som designværktøj med henblik på at samarbejde, udvikle idéer, bygge, præsentere og give gensidig respons på hinandens konstruktioner og fortællinger.
Behov for it-modige dansklærere
Familielivet er blevet medialiseret
Lektor Ole Christensen, Videreuddannelsen Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC, er i gang med et projekt om "Familiens Medialisering", som er den danske del af et større nordisk forskningsprojekt om hverdagens mediebrug.
I projektet er fem velstillede og veluddannede familier blevet fulgt i halvandet år. Ole Christensen har undersøgt, hvordan digitale medier præger familiens hverdag.
Han har også undersøgt, hvordan digitale medier bliver brugt i familier, der økonomisk og uddannelsesmæssigt ikke har samme ressourcer.
Byg bro mellem familiens og skolens mediekultur
Se konferencen i fjernsynet
Arrangementet afholdes mandag d. 20. oktober kl. 14.00 -15.15 i studiet på dk4, Rådmandsgade 55 i København.
Hvis du ikke kan komme til arrangementet, kan du se oplæggene fra Ole Christensen og Thorkild Hanghøj på tv-kanalen dk4.
Nationalt Videncenter for Læsning har nemlig udviklet konceptet "Viden om Literacy - live" sammen med dk4. Konceptet er støttet af Undervisningsministeriets Tips og Lotto midler.
Du kan også se de filmede oplæg på videncentrets hjemmeside www.videnomlaesning.dk.
Læs artikler af oplægsholderne her
I tilgift kan du læse en artikel af Thorkild Hanghøj om hans projekt i centrets tidsskrift ved at klikke her www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/16_Thorkild-Hanghoj.pdf.
Og en artikel af Ole Christensen ved at klikke her: www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/16_Lene-Storgaard-Brok_Ole-Christensen.pdf.
Bliv klogere på, hvordan du kan bruge digitale medier
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.