Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Blinde har stadig brug for at lære punktskrift

Syntetisk tale giver blinde nye muligheder, men den 200 år gamle punktskrift skal fastholdes. Ellers mister blinde basale færdigheder og i mange tilfælde også en væsentlig del af deres identitet, argumenterer formanden for brugerkomiteen på Nota.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. august 2009, kl. 13:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Lydbøger og computerens syntetiske tale vil aldrig kunne give den blinde samme følelse af frihed og mulighed for fleksibilitet, som punktskrift kan. Derfor er det vigtigt, at vi også i dag har fokus på de muligheder, som punktskrift giver blinde - især i år, da det prikkende skriftsprogs fader, franskmanden Louis Braille, ville være fyldt 200 år".

Ole Vig Jensens kronik

Dansk Blindesamfunds tema om punktskriftens opfinder

Det skriver Ole Vig Jensen i en kronik i Kristeligt Dagblad. Den tidligere radikale undervisnings- og kulturminister er formand for Brugerkomiteen på Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.

Punktskriften oplever en opblomstring

Gennem de seneste 20 år har punktskriften været under pres, fordi den blev opfattet som dyr og besværlig at producere, vanskelig for seende at forstå og svær for blinde børn at lære. I mange lande forsøgte man i stedet at erstatte punktskriften med syntetisk tale, men man har nu erkendt, at det var en fejl, fordi blinde mistede helt basale færdigheder og i mange tilfælde også en væsentlig del af deres identitet.

"Punktskriften oplever mange steder en opblomstring. Intellektuel udvikling og aktiv deltagelse i videnssamfundet forudsætter, at man selv kan læse og skrive", fortæller Ole Vig Jensen.

Herhjemme er der i dag omkring 50 blinde elever i folkeskolen. Det store problem er ikke at lære dem at læse og skrive punkt, men at etablere et miljø, hvor skriftsproget dyrkes.

"Når det lykkes at etablere et sådant miljø, vil det være nemmere at fastholde interessen for punktlæsning", skriver Ole Vig Jensen.

Langt større frihed til at vælge

På Nota er hele produktionen blevet ændret fra analog til digital teknologi. Det giver blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder langt større frihed til at vælge, hvilken litteratur de vil læse, hvilket medie de ønsker den på, og hvornår de vil have den.

"Selvbetjening, uafhængighed og frihed stiller til gengæld meget store krav til de enkelte brugere. De skal kunne punktskrift, være dus med en computer, håndtere internet og hjemmesider og diverse hjælpeprogrammer, der læser op eller forstørrer teksten på skærmen. Heldigvis findes der allerede nu en gratis mailtjeneste, der oversætter tekster til punktskrift", fortæller Ole Vig Jensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Blinde har stadig brug for at lære punktskrift

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS