Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Internettet og folkeskolens fag

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I oplægget til Undervisningsministeriets projekt 'Banebryder II' står blandt andet følgende:

'at fremme en kvalificeret efterspørgsel efter undervisningsmidler og undervisningskoncepter, der understøtter undervisningsdifferentiering gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi, at fremme en fleksibel og individuelt tilrettelagt undervisning i 'skolen for alle''.

En fleksibel og individuelt tilrettelagt undervisning med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, er det lig med at søge forvirret rundt på Internettet?

Som skolebibliotekar og IT-vejleder er jeg tæt på elever og lærere, der arbejder ved skolens computere. Interessen samler sig naturligvis om Internettet. Nogle gange søger eleverne ret ustruktureret, og her bliver jeg ofte hentet for at hjælpe. Det viser sig, at det, eleven regnede med at finde, slet ikke kan findes på Internettet. Jeg leder så eleven ind i for eksempel Poltekst eller Faktalink, men foreslår jeg at lede i Lademanns cd-rom-leksikon eller i en bog, bliver det pure afvist. Man vil med fare for at spilde sin tid hellere prøve at finde en nål i en høstak. Og måske er nålen der slet ikke. Man skal være meget rutineret i brug af søgemaskiner for at kunne målrette sin søgning. Forståeligt, at eleven smutter ind på en chat-side for at slappe lidt af. Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne gav eleverne bare én enkelt webadresse, der indeholdt det, eleverne skulle søge efter.

Denne utrolige tiltro til Internettet har også bredt sig til de voksnes rækker. Måske har dansk- og matematiklærere indset, at det er svært at finde noget til undervisningen i 2. klasse netop nu. For dem er det helt klart, at der må købes noget digitalt undervisningsmateriale, som støtter indlæringen med egnede opgaver, fremmer undervisningsdifferentiering og er selvkontrollerende. I andre fag ser situationen desværre anderledes ud. En kollega har udtrykt det således:

'Skolerne er ikke villige til at betale for andet end maskiner, kabler, Microsoft-programmer og Internet-opkoblinger. Alt digitalt undervisningsmateriale forventer man at erhverve sig gratis via Internettet. Det kan ikke mere betale sig at lave fagrettede programmer til danske skoler'. Det skal ikke nægtes, at der rent undtagelsesvis kan findes gratis undervisningsprogrammer på Internettet for eksempel til engelsk, men de er ikke tilpasset danske skoleelever, så anvendeligheden er begrænset. Det er en kendt sandhed, at der i denne verden ikke er nogen, der forærer noget væk, så 'gratis' programmer bør altid vække til eftertanke. Hvem står bag? Er der et skjult budskab? Er det reklamefinansieret? Er det 'edutainment'? Vil et firma eller en organisation ind og dominere et marked?

Hvor kan man så hente gode, strukturerede opgaver tilpasset danske skoleelevers niveau? Hos de danske undervisningsforlag er forfatterne ofte danske lærere, der har niveauet inde på livet. Men hverken Kroghs Forlag, Orfeus eller andre kan melde om noget salg, tværtimod. Man er begyndt at afvise egnede programmer, fordi der sælges for få. Orfeus, der skulle støtte fremstillingen af dansk digitalt undervisningsmateriale er vel nærmest under afvikling. Hvis man ikke er opmærksom på disse problemer, vil danske forfattere af undervisningsprogrammer være nødsaget til at give op.

Vil man absolut være på Nettet hele tiden, hvad vil det så koste at udvide Skodas sortiment med opgaver til for eksempel sprog? Man kunne nok finde en rimelig pris? Ordbogen til engelsk ligger der allerede. Man ville ude på skolerne blive fri for at diskutere bevillingen af de få kroner, disse undervisningsprogrammer koster. På den anden side ville det også være rart selv at kunne udvælge sine favoritprogrammer. Store pakkeløsninger til lidt af hvert vil altid rumme noget, der ikke vil blive brugt.

Jeg håber, at flere finder ud af, hvad Internettet er godt til, og hvad det er uegnet til. Jeppe Bundsgaards artikel i Folkeskolen nummer 7 giver et godt billede på, hvordan Internettet i virkeligheden fungerer i skolesammenhæng.

I øjeblikket spildes der mange timer med 'tomgang' på Internettet. Timer, der kunne være anvendt bedre for eksempel ved træning i fagrettede, strukturerede programmer.

IT-vejleder og skolebibliotekar ved

Dyrehaveskolen i Kolding