Folkeskolen nr. 13 2018 |
|
Lise Ottosen Christensen fik nærmest jetlag i løbet af de 24 timer, der er afsat til at kæmpe sig igennem opgaverne i den afsluttende danskeksamen på læreruddannelsen.
Med folkeskolereformen fra 2013 aftalte politikerne en ny digital brugerplatform. Ordet læringsplatform var ikke i brug, og flere af forligsparterne bag reformen kan ikke genkende det, de vedtog, i de læringsplatforme, de har fået.
Lærere og pædagoger på Skolen ved Bülowsvej melder særlige interesser og kompetencer ind til ledelsen. Det bliver til et stort katalog til elever på mellemtrin og i udskolingen, der kan vælge blandt de mange linjer.
Hver skole har sin form for understøttende undervisning – eller oftest slet ingen form. Ingen klar retning, som pædagoger og lærere kan følge. Derfor flagrer det mange steder – og stats- ministeren overvejer at gå tilbage til »rigtig undervisning«.
Så snart eleverne har besluttet sig for, hvad de vil efter folkeskolen, synes de ikke længere, at uddannelsesvejledning og brobygning er relevant - og det har vidtrækkende konsekvenser, beskriver ph.d. Randi Skovhus.
Hvis politikerne kan skaffe finansiering, skal fremtidens udskolingselever til prøve i et praktisk/musisk fag. Folkeskolen.dk var med til frivillig prøve i madkundskab.
Som led i sin læreruddannelse har Gitte Clausen fulgt en klasse på Vonsild Skole i to år og skrevet bachelor om de yngste elevers regnestrategier, et genstandsfelt, som studerende, lærere og forskere i fællesskab har udpeget som en kernefaglig didaktisk udfordring.
Det var en hård overgang fra studerende til lærer for Nana Lundstrøm. Hun kan nu kigge tilbage på et år fyldt med arbejde, for få timer i døgnet, en hel del tårer og en masse skønne elever og kolleger.
Med en liste over gode, fornuftige forsætter kan du præge det nye skoleår i netop den retning, du ønsker. Her er lidt inspiration:
Prioritering af opgaverne, refleksion over dit arbejdsliv og bevidsthed om at sprede arbejdsglæde. Sådan lyder nogle af de gode råd til at komme godt i gang efter sommerferien.
Fire professionelle musikere og billedkunstnere rejser fra september til april rundt til de nordiske lande for at lave workshops på syv udvalgte skoler på Færøerne, i Grønland, i Norge, på Åland og i Danmark. »Alle elever – både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen – skal udforske og udtrykke deres tanker om Norden, og hvad det er, der gør deres land særligt«, fortæller initiativtager Lone Wernblad. Eleverne på de udvalgte skoler kan se frem til to dage med nordisk kultur og historie, hvor de skal skrive digte, male og komponere sange. Efterfølgende vil værkerne og erfaringerne blive anvendt i nyt undervisningsmateriale til folkeskolen.
I 2017 blev det besluttet, at 20,7 procent af overskuddet fra Danske Spil A/S og Klasselotteriet A/S skulle gå til et årligt projekttilskud, hvor temaet udvælges hvert år. Denne gang skal 17 millioner kroner i lottopenge hjælpe højtbegavede børn til bedre undervisning. Folkeskoler kan derfor søge via kommunen om læremidler til netop højtbegavede børn – materialer, der kan udfordre dem i skolen. Der er ansøgningsfrist den 29. august. Se mere: https://uvm.dk/puljer-udbud-og-prisuddelinger/puljer/om-puljemidler/udlodningsmidler
Som led i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet tilbyder Dansk Center for Mindfulness (DCM) uddannelse i et mindfulnessprogram ved navn ».b«, hvor 250 lærere får redskaber til at undervise elever i mindfulness. Formålet er at nedsætte stress og mistrivsel blandt lærere og elever. Programmet er målrettet elever i alderen 11-14 år. Uddannelsen varer cirka 15 dage på et år. Deltagelse kræver, at lærerne ønsker at integrere mindfulness i hverdagen. DCM anbefaler, at minimum to lærere fra samme skole deltager, så man bedre kan integrere .b på skolen. Der er tilmeldinger løbende efter først til mølle-princippet. Se mere: http://mindfulness.au.dk/forskning/projekter/uddannelse-i-mindfulness-til-folkeskolelaerere/
