Folkeskolen nr. 20 2016

Forside af Folkeskolen nr. 20 2016
0   15

Lærere har udarbejdet nye mål for tysk i indskolingen

I Aabenraa har eleverne tysk fra 3. klasse. En gruppe tysklærere har udarbejdet nye Fælles Mål. Det har været fantastisk at nørde og selv få indflydelse, fortæller de.

0   15

»Ich habe gewonnen!«

I 3.a har eleverne vundet. De har fået et efter eget udsagn supersjovt sprogfag. En lærer, som taler tysk til dem og sprænger bomber. Og retten til at spille og lege i timerne – bare på tysk.

0   12

Samfundsfag om natten under præsidentvalget

Frem med burgere, hatte og pokerspil – hvorfor ikke lade det amerikanske præsidentvalg indgå i samfundsundervisningen ved at følge det live på skolen? Dette forslag fra lærer Christian Jensen faldt i god jord på Uglegårdsskolen.

0   1

Flygtningebørn

– direkte i almenklasser eller i modtageklasser?

0   8

Kun to kommuner bruger ny lov om undervisning af flygtninge

Hedensted og Varde er foreløbig de eneste to kommuner, der har valgt at oprette særlige tilbud, som efter en lovændring giver kommunerne mulighed for at oprette undervisningstilbud til de ældste flygtningebørn uden om folkeskoleloven. DLF er skeptisk over for isolerede tilbud, for flygtningebørnene har brug for folkeskolens fællesskab, mener Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i DLF.

3   14

Nyankomne flygtningebørn må ikke druknes i sprog

Flere og flere kommuner vælger nu at gøre som Hørsholm og integrerer flygtningebørn direkte i almenklasserne. Men er lærerne klædt på til opgaven? Forsker advarer mod at tage for let på opgaven og siger, at der mangler forskning på området.

0   1

Tillidsrepræsentant på Nyrupskolen: Vi mangler resurser

Elsebeth Henriksen er tillidsrepræsentant på Nyrupskolen. Ifølge hende mener flere af lærerne på skolen, at der er alvorlige udfordringer forbundet med at integrere flygtningebørn direkte i almenklasserne. Tillidsrepræsentanten er selv en af de lærere, der mener, at det er en vanskelig opgave.

0   15

Flygtningebørn direkte i almenklasser: 
Lærer: »Vi kan ikke trøste dem eller spørge, hvad der er galt«

I nogle kommuner starter flygtningebørn direkte i almenklasser med deres danske kammerater. Starten er ikke lige let for alle, og både elever og lærere kæmper med at få det til at køre. Lærerne på Nyrupskolen i Kalundborg savner tosprogede kolleger i undervisningen.

0   14

Lærer i modtageklasse: 
»Arbejdet kræver stor indsigt«

Landet over nedlægger kommuner modtageklasser og sender i stedet flygtningebørnene direkte i almenklasser. I Svendborg Kommune er de der dog stadig – modtageklasserne. Og de bliver barnets første trygge møde med den danske folkeskole.

1   18

Bondos balance mellem kontrol og tillid: 
»Læreren kender elevernes faglige niveau bedst«

Nationale test måler skævt, siger Anders Bondo Christensen og lancerer en model, der bygger på lærerens vurderinger. Modellen er Danmarks Lærerforenings bud på, hvordan man kan dokumentere og sikre kvaliteten i folkeskolen.

0   6

Skoleledere: Ikke andet end udsnits- og øjebliksbillede

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har selv været i dialog med DLF’s ledelse om den nye kvalitetsstruktur, der er en helt ny måde at dokumentere skolernes faglige standpunkt på. Han er umiddelbart positivt indstillet over for ideen om en ny måde at dokumentere faglighed på. Til gengæld er testresultater nødvendige for at dokumentere den fornemmelse, man har af en elevs faglighed, mener skolelederformanden. Men man er en dårlig leder eller politiker, hvis man tror, at nationale testresultater giver andet end et øjebliksbillede.

5   5

Forældre: Vi har brug for konkrete vurderinger

Selv om der er forbehold, ser syv ud af ti forældre positivt på indførelsen af de nationale test. Det viser en undersøgelse fra maj foretaget af foreningen Skole og Forældres magasin »Skolebørn«. Formand Mette With Hagensen forklarer det med, at det er rart som forældre at have en form for standardiseret praj om, hvor ens barn fagligt ligger. Og der har mange forældre tillid til de etablerede nationale test.

0   5

Har du lyst til efteruddannelse?

Selvom man er glad for sit job, kan der godt melde sig en lyst til nye input og udvikling. En efteruddannelse kan åbne nye døre – få overblikket over, hvordan du kommer i gang.

0   2

Ny faglig læsning