Folkeskolen nr. 11 2015 |
|
Tryghed får elever til at bryde negativ social arv. Sådan lyder det fra pensioneret lærer Rasmus Brock. Han tager udfordringen op, når han møder børn som Siddik Lausten, der bærer deres baggrund som en tung byrde.
Bevægelse nytænkt: På Campusskolen i Ringsted har eleverne i overbygningen to lektioner med bevægelsesbånd. Glem alt om løbeture i skolegården – her underviser frivillige i alt fra basket til svømning.
Kære skoleledere, lærere, forældre og politikere: Der skal mere fokus på matematikvanskeligheder – og helst så tidligt som muligt!
Jeg har været glad for at læse til lærer. Det er en uddannelse, hvor der i starten gøres meget for det sociale. Men samtidig har jeg også været skuffet.
Til Martin Damm, formand for KL, og Michael Ziegler, KL’s chefforhandler og borgmester i Høje-Taastrup
Ny undersøgelse viser, at lærerne arbejder ekstra derhjemme om aftenen og i weekenden. Især de yngre lærere besvarer forældrehenvendelser, retter opgaver og forbereder sig nu hjemme i langt højere grad, end de gjorde i efteråret.
På trods af flere lokale, kommunale arbejdstidsaftaler og personlige aftaler om fleksibilitet mellem ansat og skoleleder lægger flertallet af lærerne stadig deres arbejdstid på skolen.
»Det er i virkeligheden utroligt. Der er tale om en kæmpe forandringsproces i folkeskolen, og her ses det meget tydeligt, at lærerne ikke har været inddraget i processen. Det undrer mig, at man tør spille hasard med folkeskolen, og for den enkelte lærer er jeg stærkt bekymret for, hvornår de får arbejdsglæden tilbage og får rum til at genoprette et ordentligt arbejdsmiljø«.
Kun syv procent af lærerne tror, at reformen nogensinde kommer til at give eleverne det lovede faglige løft. En tredjedel mener, at reformen kommer til at fungere bedre til næste år. Men undervisningsministeren håber, at forårets aftale mellem KL og lærerne får afgørende betydning.
Hvorfor skal man egentlig kunne få fat i sit barns lærer om aftenen og i weekenden? spørger skoleledernes formand, Claus Hjortdal. 43 procent af lærerne mener, at de har dårligere kontakt med forældrene i dette skoleår end i det foregående.
60 procent af lærerne føler sig stressede, og næsten en tredjedel af lærerne siger, at de har et højere sygefravær i år sammenlignet med sidste skoleår.
Arbejdsopgaverne hober sig op for landets lærere, og derfor har 69 procent skåret ned på antallet af skriftlige opgaver til eleverne.
»En del er sikkert ændret, men ambitionsniveauet er, som det altid har været«, fortæller en af Danmarks dårligste lærere om skoleåret 2014/15.
Hyperaktive, opmærksomhedssøgende og reformivrige politikere kan have glæde af meditationsøvelser.
