Folkeskolen skal have sin kerneydelse i fokus. Her findes den afgørende løftestang, der kan ændre de sårbare gruppers muligheder, fremhævede Per B. Christensen i sin formandsberetning på Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling.
"Hvis vi skal lykkes med den opgave, skal folkeskolen tydeligere markere over for elever og forældre, hvad den står for. Folkeskolen skal gøre det tydeligt, hvilke krav den stiller, og hvilke rammer den har for samvær og adfærd. Og så skal den gøre det tydeligt, at det ikke er muligt at få indfriet særlige individuelle ønsker, som ligger uden for disse rammer", sagde Per B. Christensen.
"Samtidig skal skolen understrege, hvad den giver, nemlig fællesskab og en solid faglig undervisning i bred forstand", tilføjede han.
Nej tak til konservativt forslag
Skolen skal gå nye veje, når det gælder de børn, der ikke får nok ud af folkeskolen.
"Vi skal lade os inspirere af andre og mere fokuserede måder at arbejde på. For eksempel Tv2's berømte serie om Gauerslund skole", sagde Per B. Christensen og afviste de konservatives nylige forslag om at niveaudele hele fag fra 1. til 7. klasse.
"Skoler og kommuner skal anvende de nuværende bestemmelser om pædagogisk holddannelse noget mere. Der er ikke behov for at løsne reglerne yderligere, som de konservative har foreslået. Adskillige undersøgelser viser, at de svage elever - også blandt de tosprogede - profiterer af at være sammen med stærke. Og at det ikke er et problem for de stærke", sagde han.
Forpligtelsen går også den anden vej
Børn og forældre har krav på en folkeskole med god undervisning og ordentlige faciliteter, understregede han. Derfor er der behov for at forny nogle skolers fysiske rammer, toiletter og undervisningsmidler.
"Men forpligtelsen går også den anden vej. Det nytter ikke, at de højtuddannede sender børnene i privatskole. Det er - med en let omskrivning af Toyota-reklamen - ikke god samfundshumor", sagde Per B. Christensen.
Det nytter heller ikke, at forældre bliver væk fra forældremøder og svigter opdragelsen af deres børn.
"Fællesskab betyder forpligtelser og anstrengelser, men er også en berigelse for alle. En berigelse, der skal arbejdes med. Nogle kan kun tage små nøk, andre større. Men der skal nøkkes".
Per B. Christensen ser gerne, at alle børn kommer til at strutte af sundhed, så de er friske til at lære nyt.
"Det er vores opgave at håndtere de mange vinkler på deres sundhed. Det er et komplekst område, der forgrener sig vidt og går på tværs af alle de traditionelle sektoropdelinger. Som børne- og kulturchefer bør vi især sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse", opfordrede han sine kolleger.
Flere skal være lærer, socialrådgiver og pædagog
Cirka 9.000 unge vælger i år at tage en grunduddannelse inden for BKF's arbejdsområde, men det er ikke nær nok til at sikre rekrutteringen til den offentlige sektor.
"Hvis vi skal have endnu flere unge til at være sygeplejerske, lærer eller pædagog, skal professionshøjskolerne styrke kvaliteten af uddannelserne og sætte større fokus på, hvem de optager. Og vi skal i kommunerne sikre gode praktikpladser Det er afgørende, at flere færdiguddannede unge kommer ud med faglighed og kompetencer, der matcher de forventninger, vi har til fremtidens medarbejdere", siger Per B. Christensen.
Fremtidens unge vil søge nye udfordringer hele deres arbejdsliv. Det betyder, at nogle lærere efter en periode vil søge andre job.
"Det skal uddannelsessystemet og kommunerne indstille sig på. Her er den nye arbejdstidsaftale mellem KL og DLF et skridt i den rigtige retning", siger BKF-formanden.
Han vil også have åbnet for flere veje til at blive lærer, socialrådgiver og pædagog.
"Der er behov for at styrke samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter om nye uddannelser, meritregler og adgangsveje. Der er ingen lette og entydige løsninger her. Det handler om et langt sejt træk", understregede Per B. Christensen.
BKF-chefer: Folkeskolen skal stille tydelige krav
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.