Forskning

Naturfaglige udfordringer engagerer flere elever

Opgaver som at finde på nyttige hjælpemidler til ældre eller finde ud af hvordan forsyningsvirksomheder kan lagre overskydende energi, engagerer flere elever i naturfag. Det viser et projekt, hvor fem Odense-skoler har samarbejdet med virksomheder og arbejdet innovativt over flere år. Også de mindre boglige elever fandt naturfagene relevante.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Egentlig begyndte ISI 2015-projektet - Innovation, Science og Inklusion - som et integrationsprojekt, for at undersøge om en anden tilgang til naturfagene kunne engagere flere tosprogede elever i de naturfaglige problemstillinger. Men efter et par år konkluderede lærere og forskere, at de tosprogede elever ikke reagerede anderledes end de etnisk danske elever, og integrationsdelen forsvandt fra projektet. I stedet har man undersøgt, om innovationstilgangen kunne få flere elever til at interessere sig for naturfagene - være inkluderende. Og det ser sådan ud.

Bedre til at formidle

Bedre til at formidle

Et af resultaterne er, at eleverne er blevet bedre til at samarbejde, har fået opøvet formidlingsevnen, lært problemløsning og selvstændighed i arbejdet. Men evalueringen viser også, at det er lykkedes at få flere elever med i arbejdet. Især elever der ellers havde svært ved at indgå i faglige fællesskaber.

Eleverne har i flere år fået en naturfaglig virksomhedsudfordring, som de skulle komme med deres løsninger til.

En lærer fra Provstegårdskolen siger i evalueringen: "Når man skal læse kapitler om sol og måner og stjerner, er der nogle, som falder fra, fordi de ikke har de fornødne kompetencer til at følge med. Her hvor man kan kreere, og hvor fantasien får frit løb, der blomstrer de. Og de tager udfordringen op, når de skal skrive det ned bagefter. På den måde har det ligesom været en dør ind til at blive bedre til at læse og skrive".

Eleverne fortæller, at det er rart at få feedback fra virksomhederne og få at vide, hvordan tingene fungerer i en virksomhed. Og måske kan de bruge elevernes ideer, det gør det hele mere relevant at arbejde med.

Bedre differentiering

Bedre differentiering

Lærerne fortæller, at de efterhånden blev fortrolige med rollen som vejleder og lærte at navigere i "kaos". I begyndelsen var det svært at arbejde eksperimenterende og undersøgende, fordi det var en kontrast til lærerstyrede undervisningsforsøg.

Men lærerne blev efterhånden bedre til at differentiere opgaven, så de urolige elever fik mere struktur, mens de fagligt selvstændige elever fik mere frie rammer.

Lærerne oplever, at den undersøgende arbejdsform med fordel kan bruges i andre fag.

Et par af skolerne har undervejs brugt erfaringerne til at udvikle valgfag i innovation og science.

Metoden skabte også et fagligt fællesskab, hvor flere elever havde lyst til at deltage. Lærerne lod undervejs de ældre elever formidle ISI-metoderne videre til de yngre elever.

Et af projektets mål er på længere sigt at få flere elever til at vælge en naturfaglig ungdomsuddannelse. Men det er for tidligt endnu at sige om det mål nås.

Powered by Labrador CMS